Appel iværksat den 2. april 2021 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 27. januar 2021 i sag T-699/17, Republikken Polen mod Europa-Kommissionen
(Sag C-207/21 P)
Processprog: polsk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved R. Tricot, Ł. Habiak, K. Herrmann og C. Valero)
De andre parter i appelsagen: Republikken Polen, Ungarn, Republikken Bulgarien, Kongeriget Belgien, Kongeriget Sverige og Den Franske Republik
Appellanten har nedlagt følgende påstande:
Rettens dom af 27. januar 2021 i sag T-699/17, Republikken Polen mod Europa-Kommissionen, ophæves i sin helhed.
Republikken Polens første anbringende i sag T-699/17 forkastes.
Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Retten, således at det andet til det femte anbringende, som ikke blev undersøgt i første instans, kan forkastes.
Afgørelsen om sagsomkostninger i forbindelse med sagen i første instans og nærværende appelsag udsættes til den afgørelse, hvorved sagens behandling afsluttes.
Anbringender og væsentligste argumenter
Efter Kommissionens opfattelse skal Rettens dom i sag T-699/17 ophæves, da den er behæftet med retlige fejl, som fører til en tilsidesættelse af artikel 16, stk. 4 og 5, TEU.
For det første tilsidesatte Retten de i artikel 16, stk. 5, TEU klart definerede tidsmæssige grænser for overgangsperioden, idet den i den appellerede doms præmis 40 og 41 lagde den centrale antagelse til grund, at den ret, der er tildelt medlemsstaterne ved artikel 3, stk. 2, i protokol nr. 36, til at kræve en afstemning med et kvalificeret flertal i henhold til de i artikel 3, stk. 3, i denne protokol fastlagte regler (regler i henhold til Nicetraktaten), også skal forblive gyldig efter udløbet af overgangsperioden den 31. marts 2017. Derudover tilsidesatte Retten den ved Lissabontraktaten i artikel 16, stk. 4, TEU indførte og siden 1. november 2014 gældende almindelige definition af kvalificeret flertal, som øger den demokratiske legitimitet ved afstemninger i Rådet og i det udvalg, der er nedsat ved artikel 75 i direktiv 2010/75/EU 1 . Retten begrænsede dermed denne almindelige definitions fulde effektivitet.
For det andet har Retten, idet den i den appellerede doms præmis 48 og 59 fortolkede det tidsmæssige anvendelsesområde for den i artikel 16, stk. 5, TEU, og artikel 3, stk. 2, i protokol nr. 36 fastsatte overgangsbestemmelse ekspansivt, underkendt den faste retspraksis vedrørende forpligtelsen til at anlægge en snæver fortolkning af overgangsbestemmelser.
For det tredje tilsidesatte Rettens fortolkning af artikel 3, stk. 2, i protokol nr. 36 – i modsætning til det i den appellerede doms præmis 53, 54 og 55 anførte – retssikkerhedsprincippet, fordi den fører til, at anvendelsesområdet for det i artikel 3, stk. 3, i protokol nr. 36 fastsatte kvalificerede flertal i henhold til Nicetraktaten er uforudsigelig og uden tidsafgrænsning.
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24.11.2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT 2010, L 334, s. 17).