Kendelse afsagt af Rettens præsident den 22. juli 2010 – H mod Rådet m.fl.

(Sag T-271/10 R)

»Særlige rettergangsformer – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – national tjenestemand udstationeret ved Den Europæiske Unions politimission i Bosnien-Hercegovina – afgørelse om forflyttelse og degradering – begæring om udsættelse af gennemførelse – formaliteten – ingen uopsættelighed«

1.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – fumus boni juris – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen – skønsbeføjelse for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler (art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 13-15)

2.                     Retspleje – stævning – særlige rettergangsformer – rette sagsøgte – søgsmål mod Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Unions politimission, der ikke har status som juridisk person – kan afklares af dommeren i sager om foreløbige forholdsregler (art. 263, stk. 1 og 4, TEUF; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1; Rådets afgørelse 2009/906) (jf. præmis 18-21)

3.                     Særlige rettergangsformer – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – stævning – formkrav – præcis angivelse af begæringens genstand [art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra d), og art. 104, stk. 3] (jf. præmis 22)

4.                     Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – uopsættelighed – ikke-økonomisk skade, der ikke i højere grad end under hovedsagen kan genoprettes ved, at der træffes foreløbig afgørelse – foreligger ikke (art. 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 29-37)

Angående

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af den afgørelse, som chefen for Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina traf den 7. april 2010 om at degradere og forflytte sagsøgeren.

Konklusion

1) Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen anses for at være de eneste sagsøgte.

2) Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

3) Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.