Language of document : ECLI:EU:T:2014:702





Rettens kendelse (Niende Afdeling) af 10. juli 2014 – H mod Rådet m.fl.

(Sag T-271/10)

»Annullationssøgsmål – erstatningssøgsmål – den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – national ekspert udstationeret ved EUPM i Bosnien-Hercegovina – afgørelse om forflyttelse – Retten inkompetent – afvisning«

1.                     Retslig procedure – Rettens forpligtelse til at indlede den mundtlige forhandling, inden den tager stilling til en formalitetsindsigelse – foreligger ikke (Rettens procesreglement, art. 114) (jf. præmis 25 og 28)

2.                     Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – søgsmål rettet mod akter vedtaget af chefen for Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i forbindelse med en udstationering af en national ekspert ved nævnte mission – akter, der henhører under Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – ikke omfattet (art. 24, stk. 1, andet afsnit, TEU og art. 40 TEU; art. 275, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2009/906/FUSP) (jf. præmis 34 og 35)

3.                     Annullationssøgsmål – egenskab af sagsøgt – Den Europæiske Unions politimission – akter vedtaget af chefen for en sådan mission i forbindelse med en udstationering af en national ekspert – kan tilregnes de nationale myndigheder – afvisning af sagen – de nationale retsinstansers kompetence (art. 263, stk. 1, TEUF; Rådets afgørelse 2009/906/FUSP, art. 5, stk. 4, art. 6, stk. 2 og 5, og art. 8, stk. 2) (jf. præmis 44-52)

Angående

For det første påstand om annullation dels af afgørelse af 7. april 2010, underskrevet af personalechefen ved EUPM, hvorved sagsøgeren blev forflyttet til stillingen som »Criminal Justice Adviser – Prosecutor« ved regionalkontoret i Banja Luka (Bosnien-Hercegovina), dels, om fornødent, af afgørelse af 30. april 2010, underskrevet af missionschefen som omhandlet i artikel 6 i Rådets afgørelse 2009/906/FUSP af 8. december 2009 om EUPM i Bosnien-Hercegovina (EUT L 322, s. 22), hvorved afgørelse af 7. april 2010 blev opretholdt, samt for det andet påstand om erstatning.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

H bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.