Language of document :

Rettens dom af 18. november 2020 – H mod Rådet

(Sag T-271/10 RENV II) 1

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – national medarbejder udstationeret ved EUPM i Bosnien-Hercegovina – afgørelse om forflyttelse – magtfordrejning – tjenestens interesse – psykisk chikane – forflyttelsens karakter af straf – ansvar – ikke-økonomisk skade)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: H (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Vitro og A. de Elera-San Miguel Hurtado, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Angående for det første en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af dels afgørelse af 7. april 2010, underskrevet af personalechefen for Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina, hvorved sagsøgeren blev forflyttet til stillingen som Criminal Justice Adviser – Prosecutor ved regionalkontoret i Banja Luka (Bosnien-Hercegovina), dels afgørelse af 30. april 2010, underskrevet af EUPM’s missionschef som omhandlet i artikel 6 i Rådets afgørelse 2009/906/FUSP af 8. december 2009 om EUPM i Bosnien-Hercegovina (EUT 2009, L 322, s. 22), der angav den operationelle grund til sagsøgerens forflyttelse, og for det andet en påstand støttet på artikel 268 TEUF om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

Afgørelsen af 7. april 2010, der blev underskrevet af personalechefen for Den Europæiske Unions politimission (EUPM), og hvorved H blev forflyttet til stillingen som Criminal Justice Adviser – Prosecutor ved det regionale kontor i Banja Luka (Bosnien-Hercegovina), og afgørelse af 30. april 2010, som blev underskrevet af den i artikel 6 i Rådets afgørelse 2009/906/FUSP af 8. december 2009 om EUPM i Bosnien-Hercegovina omhandlede chef for EUPM, der angav den operationelle grund til H’s forflyttelse, annulleres.

Rådet for Den Europæiske Union betaler et beløb på 30 000 EUR til H.

I øvrigt frifindes Rådet.

4)    Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler de af H afholdte omkostninger i nærværende sag og i sagerne T-271/10, T-271/10 R, T-271/10 RENV, C-455/14 P og C-413/18 P.

____________

1 EUT C 221 af 14.8.2010.