Language of document : ECLI:EU:T:2014:795





Rettens kendelse (Sjette Afdeling) af 16. september 2014 – Kyocera Mita Europe mod Kommissionen

(Sag T-35/11)

»Annullationssøgsmål – toldunion – fælles toldtarif – told- og statistiknomenklatur – tarifering i den kombinerede nomenklatur – underpositioner i toldtariffen – gældende toldsatser for de varer, der tariferes i disse underpositioner – regelfastsættende retsakt, som omfatter gennemførelsesforanstaltninger – afvisning«

Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – begrebet regelfastsættende retsakt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF – enhver almengyldig retsakt med undtagelse af lovgivningsmæssige retsakter – forordningen om den kombinerede nomenklatur – omfattet – retsakt, der omfatter gennemførelsesforanstaltninger som omhandlet i den nævnte traktatbestemmelse – nationale retsmidler til prøvelse af disse foranstaltninger – afvisning af annullationssøgsmålet (art. 263, stk. 4, TEUF; Kommissionens forordning nr. 861/2010, bilag) (jf. præmis 33-39, 47, 48, 50, 51 og 55)

Angående

Påstand om delvis annullation af bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 861/2010 af 5. oktober 2010 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 284, s. 1).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om de af Konica Minolta Business Solutions Europe GmbH og Olivetti SpA fremsatte begæringer om intervention.

3)

Kyocera Mita Europe BV bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.