Sag anlagt den 7. maj 2007 - ThyssenKrupp Elevator mod Kommissionen
(Sag T-149/07)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: ThyssenKrupp Elevator AG (Düsseldorf, Tyskland) (ved Rechtsanwälte T. Klose og J. Ziebarth)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
Den anfægtede beslutning annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
Subsidiært nedsættes den bøde, der i den anfægtede beslutning er pålagt sagsøgeren in solidum, til et passende beløb.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens beslutning K(2007) 512 endelig udg. af 21. februar 2007 (sag COMP/E-1/38.823 - PO/Elevators and Escalators). Sagsøgeren og andre virksomheder er ved den anfægtede beslutning blevet pålagt bøder for at have deltaget i karteller på markedet for installation og vedligeholdelse af elevatorer og rulletrapper i Belgien, Tyskland og Luxembourg. Det er Kommissionens opfattelse, at de pågældende virksomheder har tilsidesat artikel 81 EF.
Sagsøgeren har til støtte for sine påstande fremsat følgende anbringender:
Kommissionen havde ikke kompetence til at vedtage beslutningen, da de lokale tilsidesættelser, der er fastslået, ikke havde mellemstatslig betydning.
Der er sket en tilsidesættelse af princippet ne bis in idem, eftersom Kommissionen har tilsidesat de belgiske og luxembourgske kartelmyndigheders beslutning om amnesti for kartellet udstedt til fordel for sagsøgeren forud for indledningen af proceduren.
Der foreligger ikke forudsætninger for, at sagsøgeren er ansvarlig in solidum med sine datterselskaber, da sagsøgeren ikke har deltaget i overtrædelserne, da datterselskaberne er juridisk og økonomisk uafhængige, og da der ikke foreligger en særlig begrundelse for at udstrække ansvaret til at omfatte sagsøgeren.
Bødens grundbeløb er uforholdsmæssigt stor i sammenligning med det reelle omfang af det pågældende marked.
Afskrækkelseskoefficienten er uforholdsmæssig, fordi den i betydeligt omfang afviger fra behandlingen af andre virksomheder af sammenlignelig størrelse i samtidigt afgjorte sammenlignelige tilfælde.
Der foreligger ikke en begrundelse, hvad angår tillægget for gentagelsestilfælde i bødeberegningen, som følge af, at der er foretaget urigtig retsanvendelse ved tilregnelsen af de oprindelige bøder.
Der er sket en tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003
1, for så vidt som Kommissionen, hvad angår den maksimale grænse på 10% af virksomhedens omsætning, udelukkende skulle have forholdt sig til datterselskabernes omsætning.
Der er foretaget en retligt urigtig anvendelse af Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager
2, eftersom der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til merværdien af sagsøgerens samarbejde.