PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

19. april 2007

Sag F-9/06

Rui Canteiro Lopes

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester – ingen endelig bedømmelsesrapport«

Angående: Sag anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Canteiro Lopes har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 4. marts 2005 om ikke at opføre ham på listen over de mest forfremmelsesværdige tjenestemænd og om ikke at forfremme ham til lønklasse A4 i forfremmelsesåret 2000.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – udarbejdelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 2, stk. 1, og art. 43)

2.      Tjenestemænd – forfremmelse – kriterier

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)

1.      Når en tjenestemands bedømmelsesrapport på grund af særlige omstændigheder ikke har kunnet udarbejdes i henhold til den almindelige bedømmelsesprocedure, f.eks. når bedømmeren og appelbedømmeren har forladt institutionen, og det generaldirektorat, hvor den pågældende gjorde tjeneste, er blevet nedlagt, er det i overensstemmelse med kravet om kontinuitet i administrationen, at rapporten udarbejdes af generaldirektøren, der, ifølge den af institutionen godkendte afgørelse vedrørende udøvelsen af de beføjelser, som ansættelsesmyndigheden er tillagt i henhold til vedtægten, har de beføjelser, der ikke specifikt er omhandlet i denne afgørelse.

(jf. præmis 56)

2.      Vurderingen af de forfremmelsesværdige tjenestemænds fortjenester udgør det afgørende kriterium for enhver forfremmelse, hvorimod ansættelsesmyndigheden kun subsidiært kan tage hensyn til ansøgernes alder og deres anciennitet i lønklassen eller i tjenesten. Såfremt de forfremmelsesværdige tjenestemænd har ligeværdige fortjenester, kan disse supplerende kriterier dog være en afgørende faktor ved nævnte myndigheds valg.

En forskel på to point mellem de analytiske vurderinger af to forfremmelsesværdige tjenestemænd, som endog tilhører to forskellige generaldirektorater, kan, netop henset til forskellene ved bedømmelsen i de enkelte generaldirektorater, ikke anses for tilstrækkelig vigtig til at undgå, at der subsidiært tages hensyn til andre objektive kriterier vedrørende den berørtes tjenstlige og personlige forhold, såsom anciennitet eller den omstændighed, at den pågældende ved en tidligere bedømmelsesprocedure var opført på listen over de mest forfremmelsesværdige tjenestemænd.

(jf. præmis 63, 67 og 68)

Henvisning til:

Domstolen, 9. november 2000, sag C-207/99 P, Kommissionen mod Hamptaux, Sml. I, s. 9485, præmis 19.

Retten, 29. februar 1996, sag T‑280/94, Lopes mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 77, og II, s. 239, præmis 138, 5. marts 1998, sag T-221/96, Manzo-Tafaro mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 115, og II, s. 307, præmis 17, 13. marts 2001, sag T-116/00, Hørbye-Möller mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 39, 11. juli 2002, sag T-163/01, Perez Escanilla mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 131, og II, s. 717, præmis 29, 9. april 2003, sag T-134/02, Tejada Fernández mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 125, og II, s. 609, præmis 42, 15. september 2005, sag T-132/03, Casini mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 253, og II, s. 1169, præmis 57 og 23. januar 2007, sag T-472/04, Tsarnavas mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 67.