Language of document :

Sag anlagt den 29. september 2006 - Evropaïki Dynamiki mod Domstolen

(Sag T-272/06)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki - Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved lawyers N. Korogiannakis og N. Keramidas)

Sagsøgt: De Europæiske Fællesskabers Domstol

Sagsøgerens påstande

Domstolens afgørelse om ikke at antage sagsøgerens bud og at tildele kontrakten til tilslagsmodtageren annulleres.

Domstolen tilpligtes at betale sagens omkostninger og øvrige omkostninger i forbindelse med sagen, selv om nærværende søgsmål afvises.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Domstolens afgørelse af 20. juli 2006 om afvisning af sagsøgerens bud i forbindelse med åbent udbud AM CJ 13/04 for tjenesteydelser til at sikre vedligeholdelse, udvikling og støtte i forbindelse med edb-applikationer (EUT 2005/S 127-125162 og 2005/S 171/169521) og tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver.

Sagsøgeren har gjort gældende, at afgørelsen er truffet i strid med finansforordning (EF) nr. 1605/2002 (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1), dens gennemførelsesbestemmelser samt direktiv 2004/18/EF, ved en angivelig fejlfortolkning af udvælgelseskriterierne, tilsidesættelse af princippet om gennemsigtighed samt princippet om ligebehandling af deltagerne.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at den ordregivende myndigheds beslutning er behæftet med åbenbare fejlskøn som led i vurderingen af sagsøgerens bud og overskrider således den skønsbeføjelse, som EF-institutionerne har i udbudsprocedurer.

____________