Sag anlagt den 19. juli 2012 - T&L Sugars og Sidul Açúcares mod Kommissionen

(Sag T-335/12)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: T&L Sugars Ltd (London, Det Forenede Kongerige) og Sidul Açúcares, Unipessoal Lda (Santa Iria de Azóia, Portugal) (ved advokat D. Waelbroeck og solicitor D. Slater)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Den Europæiske Union ved Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Den i denne sag nedlagte påstand om annullation i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF og/eller ulovlighedsindsigelse i henhold til artikel 277 TEUF vedrørende forordning nr. 367/2012, forordning nr. 397/2012, forordning nr. 356/2012, forordning nr. 382/12, forordning nr. 444/2011 og forordning nr. 485/2012 antages til realitetsbehandling og tages til følge.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 367/2012 af 27. april 2012 om nødvendige foranstaltninger med hensyn til at bringe yderligere mængder af sukker og isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU's marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2011/12 (EUT L 116, s. 12) annulleres.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 397/2012 af 8. maj 2012 om fastsættelse af tildelingskoefficient, afvisning af yderligere ansøgninger og afslutning af perioden for indgivelse af ansøgninger for supplerende disponible mængder af sukker uden for kvoten, der skal sælges på EU's marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2011/12 (EUT L 123, s. 35) annulleres.

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2011 (EUT L 318, s. 4), som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 356/2012 for så vidt angår fristerne for indgivelse af bud til den anden og følgende dellicitationer i produktionsåret 2011/12 for import af sukker til nedsat toldsats (EUT L 113, s. 4), annulleres.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 382/2012 af 3. maj 2012 om den minimumstold for sukker, der skal fastsættes for den femte dellicitation inden for rammerne af den licitation, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2011 (EUT L 119, s. 41) annulleres.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 444/2012 af 24. maj 2012 om den minimumstold for sukker, der skal fastsættes for den sjette dellicitation inden for rammerne af den licitation, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2011 (EUT L 135, s. 61) annulleres.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 485/2012 af 7. juni 2012 om den minimumstold for sukker, der skal fastsættes for den syvende dellicitation inden for rammerne af den licitation, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2011 (EUT L 148, s. 24) annulleres.

Subsidiært fastslås, (i) at ulovlighedsindsigelsen mod artikel 186, litra a), og artikel 187 i forordning nr. 1234/2007 ² antages til realitetsbehandling og tages til følge, og disse bestemmelser kendes ulovlige samt at de anfægtede forordninger, der direkte eller indirekte er udstedt med hjemmel i disse bestemmelser, annulleres, og ii) at ulovlighedsindsigelsen mod forordning nr. 367/2012 og forordning nr. 1239/2011, som ændret ved forordning nr. 356/2012, antages til realitetsbehandling og tages til følge.

EU, der er repræsenteret ved Kommissionen, tilpligtes at erstatte det tab, sagsøgerne har lidt som følge af Kommissionens tilsidesættelse af sine retlige forpligtelser og størrelsen af denne erstatning for det tab, som sagsøgerne har lidt i perioden fra den 30. januar 2012 til den 24. juni 2012, fastsættes til 75 051 236 EUR samt de øvrige tab, sagsøgerne har lidt efter dette tidspunkt, eller til et andet beløb, som afspejler det tab, som sagsøgerne har lidt eller vil lide, og som vil blive nærmere godtgjort af sagsøgerne i løbet af denne sag, især med henblik på at tage hensyn til fremtidige tab.

Der fastsættes renter beregnet på grundlag af Den Europæiske Centralbanks rentesats for de primære markedsoperationer på det pågældende tidspunkt, forhøjet med to procentpoint, eller en anden passende sats efter Rettens bestemmelse af det skyldige beløb, fra datoen for dommens afsigelse, og indtil betaling faktisk finder sted.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat otte anbringender.

Første anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet forordning nr. 367/2012 på den ene side fastsætter en fast overskudsafgift på 211 EUR pr. ton, der finder generel anvendelse - dvs. mindre end det halve af de sædvanlige 500 EUR pr. ton - som gælder for en specifik mængde (250,000 ton) af sukker, kun fordelt ligeligt mellem ansøgere, der er sukkerroeforarbejdningsvirksomheder. På den anden side fastsætter forordning nr. 1239/2011, som ændret ved forordning nr. 356/2012, en ukendt og uforudsigelig toldsats, som kun gælder for auktionsvindere (der kan være rørsukkerraffinaderier, sukkerroeforarbejdningsvirksomheder eller tredjemænd), og på et ikke nærmere angivet samlet beløb. Toldsatsen blev senest fastsat til 312,60 EUR pr. ton, dvs. næsten 50% mere end overskudsafgiften for sukkerroeforarbejdningsvirksomheder. Kontrasten mellem disse to foranstaltninger kan ikke være mere markant.

Tværtimod udgør alle elementerne i foranstaltningerne en forskelsbehandling af rørsukkerraffinaderier til fordel for sukkerroeforarbejdningsvirksomheder.

Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af forordning nr. 1234/2007 og manglende retligt grundlag, idet Kommissionen med hensyn til forordning nr. 367/2012 ikke har nogen som helst beføjelse til at forøge kvoter og derimod skal opkræve høje, afskrækkende afgifter på frigivelse af sukker uden for kvoten på EU-markedet. Med hensyn til skatteauktionerne har Kommissionen åbenbart ikke nogen beføjelse til at vedtage denne type foranstaltning, som aldrig har været forudset i den grundlæggende lovgivning.

Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, idet Kommissionen har skabt et system, hvorefter toldafgifter ikke er forudsigelige og fastlagt ved en konsekvent anvendelse af objektive kriterier, men snarere bestemmes af en subjektiv vilje til at foretage betaling (endog af aktører, der er genstand for en række meget forskellige former for belastninger og incitamenter i den henseende) uden en reel forbindelse med de faktiske produkter, der importeres.

Fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt som Kommissionen let kunne have vedtaget mindre indgribende foranstaltninger for at håndtere forsyningsknapheden, som ikke udelukkende var til skade for importerende raffinaderier.

Femte anbringende vedrører tilsidesættelse af berettigede forventninger, idet sagsøgerne havde en berettiget forventning om, at Kommissionen ville bruge de disponible værktøjer i forordning nr. 1234/2007 for at genoprette adgangen til råt rørsukker, til raffinering. Sagsøgerne havde også en berettiget forventning om, at Kommissionen ville bevare balancen mellem importerende raffinaderier og indenlandske sukkerproducenter.

Sjette anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om omhu, grundighed og god forvaltningsskik, idet de af Kommissionen trufne foranstaltninger var åbenbart uforholdsmæssige på grund af forsyningsknapheden. Kommissionen burde have lettet importrestriktionerne for rørsukkerraffinaderier. I stedet forøgede Kommissionen den hjemlige produktion og underlagde adgangen til yderligere import skatter af pønal og uforudsigelig karakter.

Syvende anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 39 TEUF, idet Kommissionen ikke har opfyldt to af målene i denne traktatbestemmelse.

Ottende anbringende vedrører tilsidesættelse af Kommissionens forordning nr. 1006/2011 , idet de afgifter, der gælder for hvidt sukker, kun ligger lige over dem for råt sukker, idet forskellen er på omkring 30 EUR pr. ton. Dette er i klar modsætning til forskellen på 80 EUR mellem standardimportafgiften for raffineret sukker (419 EUR) og råsukker til raffinering (339 EUR), der er fastsat i Kommissionens forordning nr. 1006/2011.

Til støtte for erstatningspåstanden gør sagsøgerne endvidere gældende, at Kommissionen groft og åbenbart har overskredet grænserne for det skøn, den er tillagt ved forordning nr. 1234/2007, som følge af dens passivitet og uhensigtsmæssige handlinger. Desuden udgør Kommissionens undladelse af at træffe passende foranstaltninger en klar tilsidesættelse af en retsregel, "som har til formål at tillægge borgerne rettigheder". Kommissionen har især tilsidesat retssikkerhedsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling, proportionalitetsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om pligt til at udvise omhu, grundighed og om god forvaltningsskik, der er generelle EU-principper.

____________

¹ - Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.10.2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter., EUT L 299, s. 1.

² - Kommissionens forordning (EU) nr. 1006/2011 af 27.9.2011 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, EUT L 282, s. 1.