Language of document :

Appel iværksat den 8. april 2013 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens kendelse af 28. januar 2013 i sag F-92/12, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-203/13 P)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Den appellerede kendelse annulleres i sin helhed og uden undtagelser.

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Personaleretten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af Personalerettens kendelse af 28. januar 2013 i sag F-92/12, Marcuccio mod Kommisisonen, hvorved den afviste et søgsmål, som var anlagt med påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse om at foretage indeholdelser i sagsøgerens invalidepension i oktober, november og december 2011, og påstand om tilbagebetaling af de indeholdte beløb.

I den appellerede kendelse fastslog Personaleretten, at appellantens advokats underskrift nederst i det dokument, som blev sendt pr. fax den 5. september 2012, ikke var identisk med den underskrift, som fremgår af stævningen, der blev modtaget med posten den 13. september 2012.

Appellanten gør gældende, at der er tale om en fuldstændig manglende begrundelse, herunder manglende oplysning af sagen, apodiktiske udsagn, tautologi, vilkårlighed, forvanskning og fordrejning af sagens faktiske omstændigheder og om en retlig fejl, herunder en forkert vurdering af de faktiske omstændigheder.