Sag T-404/08
Fluorsid SpA
og
Minmet financing Co.
mod
Europa-Kommissionen
»Konkurrence – karteller – verdensmarkedet for aluminiumfluorid – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 – annullationssøgsmål – søgsmålsfrist – forsinkelse – afvisning – fastsættelse af priser og opdeling af markeder – bevis for overtrædelse – ret til forsvar – fastlæggelse af det relevante marked – bøder – overtrædelsens grovhed – retningslinjerne fra 2006 for beregning af bøder«
Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 18. juni 2013
1. Annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse af konkurrencereglerne og pålægger en bøde – virksomhed, der sammen med andre enheder er blevet betegnet som solidarisk ansvarlig – antagelse til realitetsbehandling – to sagsøgeres anlæggelse af samme søgsmål – en af sagsøgernes søgsmål antaget til realitetsbehandling – nødvendigheden af at undersøge spørgsmålet om antagelse til realitetsbehandling af søgsmålet vedrørende den anden sagsøger – foreligger ikke
(Art. 81 EF og 230, stk. 4, EF)
2. Annullationssøgsmål – frister – præceptiv karakter – Unionens retsinstansers prøvelse af egen drift – stævningen indleveret for sent – præklusion – anmodning om berigtigelse fra Rettens side efter udløbet af fristen – ingen betydning
[Art. 230, stk. 5, EF: Rettens procesreglement, art. 101, stk. 1, litra a), og art. 102, stk. 2]
3. Annullationssøgsmål – frister – forskellige beslutninger sendt til forskellige juridiske personer, der udgør en økonomisk enhed – separat beregning af fristen for hver beslutning
(Art. 81, stk. 1, EF og art. 230, stk. 5, EF)
4. Annullationssøgsmål – formål – beslutning, der fastslår en overtrædelse af konkurrencereglerne begået af flere adressater – elementer, der vedrører andre adressater end sagsøgeren, som ikke er anfægtet, eller som er anfægtet uden for fristen – ikke omfattet
5. Retslig procedure – søgsmålsfrister – præklusion – fravigelser – uforudseelige omstændigheder eller force majeure – begreb
(Statutten for Domstolen, art. 45, stk. 2)
6. Retslig procedure – søgsmålsfrister – præklusion – fravigelser – undskyldelig vildfarelse – begreb
7. Karteller – bevis – graden af præcision, der kræves i Kommissionens bevisforhold
(Art. 81, stk. 1, EF)
8. Karteller – sammensat overtrædelse bestående af både en aftale og en samordnet praksis – overordnet kvalifikation som »aftale og/eller samordnet praksis« – lovlig
(Art. 81, stk. 1, EF)
9. Karteller – konkurrencebegrænsning – bedømmelseskriterier – konkurrencebegrænsende formål – tilstrækkelig karakter til at fastslå en overtrædelse
(Art. 81, stk. 1, EF)
10. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning, der fastslår en overtrædelse af konkurrencereglerne
(Art. 81 EF og 253 EF)
11. Konkurrence – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelser – nødvendigt indhold – overholdelse af retten til forsvar – rækkevidde
(Art. 81, stk. 1, CE; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 1)
12. Konkurrence – administrativ procedure – overholdelse af retten til forsvar – retten til aktindsigt – tilsidesættelse – afslag på aktindsigt i dokumenter, der kan anvendes til virksomhedens forsvar
(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003)
13. Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – forberedende retsakter til rene gennemførelsesforanstaltninger – ikke omfattet
(Art. 230 EF)
14. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – bødefritagelse eller bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – forpligtelse til at tage stilling til en anmodning om bødefritagelse eller bødenedsættelse på tidspunktet for klagepunktsmeddelelsen – foreligger ikke
(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 26 og 27)
15. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed og varighed – skønselementer
(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3)
16. Konkurrence – bøder – retningslinjer for beregning af bøder – retlig karakter – vejledende regel, der indebærer en begrænsning af Kommissionens skønsbeføjelse – forpligtelse til at overholde principperne om ligebehandling, beskyttelsen af den berettigede forventning og retssikkerhed
(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
1. En virksomhed, der er adressat for en beslutning fra Kommissionen, der fastlår en overtrædelse af artikel 81 EF, har søgsmålsinteresse for så vidt angår en beslutning fra Kommissionen, der pålægger en anden virksomhed, som den første virksomhed holdes solidarisk ansvarlig for, en bøde både i denne beslutning og i den beslutning, der er blevet meddelt den individuelt. Dette gælder så meget desto mere som den beslutning, der er rettet til den anden virksomhed, udgør det primære retlige grundlag for den første virksomheds solidariske ansvar, som er uadskilleligt forbundet med den anden virksomheds solidariske ansvar, og den bøde, der er pålagt sidstnævnte.
Under alle omstændigheder kan Unionens retsinstanser, såfremt der anlægges et fælles søgsmål af disse virksomheder mod sådanne beslutninger, afstå fra at undersøge, om begge sagsøgerne har retlig interesse.
(jf. præmis 48 og 49)
2. Klagefristen på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt i henhold til artikel 230, stk. 5, EF, er præceptiv, og den er blevet indført for at tilvejebringe klarhed og retssikkerhed og undgå enhver forskelsbehandling eller vilkårlighed i retsplejen. Unionens retsinstanser er derfor forpligtede til af egen drift at efterprøve, om den er overholdt. Fristen er nemlig fast og absolut, og den kan ikke forlænges.
I denne forbindelse kan hverken en anmodning fra Retten om berigtigelse af stævningen eller en accept fra Rettens side af at foretage en sådan berigtigelse påvirke den omstændighed, at søgsmålsfristen er udløbet. Spørgsmålet, om et søgsmål kan antages til realitetsbehandling, skal nemlig vurderes i forhold til den situation, der foreligger på det tidspunkt, hvor stævningen er blevet indleveret, således at søgsmålet, hvis betingelserne for at anlægge søgsmålet på dette tidspunkt ikke er opfyldt, ikke antages til realitetsbehandling. En berigtigelse er kun mulig, når den foretages inden udløbet af søgsmålsfristen.
(jf. præmis 51 og 53)
3. Når to forskellige beslutninger, der konstaterer overtrædelser af EU’s konkurrenceregler og pålægger bøder, er sendt til to forskellige juridiske personer og meddelt på to forskellige datoer, kan de berørte virksomheders anlæggelse af en fælles sag som en økonomisk enhed til prøvelse af disse, uden at der er blevet sondret mellem de individuelle beslutninger, ikke have til konsekvens, at den ene af disse virksomheder har den samme søgsmålsfrist som den anden. Der er nemlig tale om to forskellige beslutninger, for hvilke søgsmålsfristen skal beregnes separat.
Begrebet virksomhed i henhold til artikel 81, stk. 1, EF skal i denne forbindelse ganske vist forstås som en økonomisk enhed, også når denne økonomiske enhed juridisk set udgøres af flere fysiske eller juridiske personer. Når en sådan økonomisk enhed overtræder konkurrencereglerne, skal overtrædelsen imidlertid utvetydigt ifølge princippet om personligt ansvar henføres til en juridisk person, der vil kunne blive pålagt en bøde, og klagepunktsmeddelelsen og så meget desto mere den endelige beslutning skal være stilet til denne med angivelse af, i hvilken egenskab denne juridiske person foreholdes de påståede faktiske omstændigheder.
(jf. præmis 56, 57 og 59)
4. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 58)
5. Anvendelsen af bestemmelserne vedrørende procesfrister kan kun fraviges under helt særlige omstændigheder, når der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure som omhandlet i artikel 45, stk. 2, i statutten for Domstolen, idet en streng overholdelse af disse bestemmelser er i overensstemmelse med hensynet til retssikkerheden og nødvendigheden af at undgå enhver forskelsbehandling eller vilkårlighed i retsplejen.
Begreberne force majeure og omstændigheder, som ikke kunne forudses, omfatter dels et objektivt element, hvorefter der skal foreligge usædvanlige omstændigheder, som den berørte ikke har indflydelse på, dels et subjektivt element, hvorefter vedkommende med henblik på at undgå konsekvenserne af de usædvanlige begivenheder skal træffe egnede foranstaltninger, idet det dog ikke kræves, at vedkommende træffer urimeligt belastende foranstaltninger. Den berørte skal navnlig udvise agtpågivenhed med henblik på at overholde de fastsatte frister. Der skal følgelig foreligge usædvanlige vanskeligheder, som sagsøgeren ikke har indflydelse på, og som er uundgåelige, selv om der udvises al den agtpågivenhed, som må forventes.
(jf. præmis 60)
6. I forbindelse med kontrollen af overholdelsen af fristerne for at anlægge et annullationssøgsmål omfatter begrebet undskyldelig fejl kun usædvanlige omstændigheder, hvorunder bl.a. den berørte institution har udvist en adfærd, der i sig selv eller i afgørende omfang kan fremkalde en vildfarelse hos den berørte person i god tro, og som udviser en sådan agtpågivenhed, der kræves af en normalt påpasselig person, f.eks. når sagsøgeren står over for et særligt fortolkningsproblem ved identifikationen af den kompetente myndighed eller fristens varighed.
(jf. præmis 61)
7. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 72-74)
8. I forbindelse med en sammensat konkurrencebegrænsende overtrædelse af artikel 81, stk. 1, EF kan det ikke kræves af Kommissionen, at denne kvalificerer overtrædelsen som enten en aftale eller en samordnet praksis, idet begge disse former for overtrædelse er omfattet af artikel 81 EF. Den dobbelte kvalifikation af overtrædelsen som enten en aftale og/eller en samordnet praksis må således forstås som en tilkendegivelse af, at der er tale om et kompleks, som indeholder faktiske omstændigheder, hvoraf nogle er kvalificeret som aftaler og andre som samordnet praksis, jf. artikel 81, stk. 1, EF, der ikke kræver, at der skal ske en specifik kvalifikation for denne sammensatte type overtrædelse.
(jf. præmis 75 og 97)
9. En aftales konkurrencebegrænsende formål og virkning er ikke kumulative betingelser, men derimod alternative ved bedømmelsen af, om en sådan aftale falder ind under forbuddet i artikel 81, stk. 1, EF. Det alternative forhold i denne betingelse – hvilket ses af bindeordet »eller« – fører imidlertid til, at det er nødvendigt først og fremmest at tage aftalens egentlige formål i betragtning, hvorved der må tages hensyn til den økonomiske sammenhæng, hvori den skal gælde. Det er imidlertid ikke nødvendigt at undersøge virkningerne af en aftale, hvis det allerede er godtgjort, at den har et konkurrencebegrænsende formål.
(jf. præmis 96)
10. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 100 og 101)
11. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 107-109)
12. Under en administrativ procedure i henhold til konkurrencereglerne er retten til forsvar blevet tilsidesat, såfremt det er muligt, at den administrative procedure, som Kommissionen gennemførte, kunne have fået et andet resultat, fordi Kommissionen har begået en fejl. En sagsøgende virksomhed beviser, at der er begået en sådan ulovlighed, såfremt den i tilstrækkeligt omfang påviser, ikke at Kommissionens beslutning ville have fået et andet indhold, hvis det ulovlige processuelle forhold ikke havde foreligget, men at virksomheden bedre ville have været i stand til at varetage sit forsvar, f.eks. fordi den til sit forsvar kunne have anvendt dokumenter, som den blev nægtet aktindsigt i under den administrative procedure.
Hvad nærmere bestemt angår retten til aktindsigt i sagen er det tilstrækkeligt, at virksomheden påviser, at den kunne have anvendt det pågældende dokument til sit forsvar. Det påhviler ikke denne virksomhed at bevise, at denne fejl har påvirket den administrative procedures forløb og indholdet af Kommissionens beslutning til skade for virksomheden, men alene at den har kunnet påvirke procedurens forløb og indholdet af Kommissionens beslutning. Såfremt dokumenterne ikke er blevet fremlagt, skal den berørte virksomhed således ikke bevise, at den administrative procedure ville have fået et andet udfald, hvis de omtvistede dokumenter var blevet fremlagt, men det er tilstrækkeligt, at den godtgør, at der var en, om end blot ubetydelig, mulighed for, at den kunne have anvendt de dokumenter, som den ikke fik indsigt i under den administrative procedure, til sit forsvar.
Når sagsøgerne i et konkret tilfælde for det første har fået aktindsigt i dokumenterne vedrørende kontakterne sammen med klagepunktsmeddelelsen, uden at de har udledt noget diskulperende heraf, hverken i den administrative procedure eller i den pågældende sag, for det andet under den administrative procedure har givet afkald på at tage stilling til senere kontakter, og for det tredje heller ikke under sagen hverken har forklaret eller underbygget, hvorledes den omstændighed, at de pågældende dokumenter ikke blev nævnt udtrykkeligt i klagepunktsmeddelelsen, har skadet effektiviteten af deres forsvar under den administrative procedure, og hvordan de ville have kunnet forsvare sig mere effektivt, hvis de ved denne lejlighed var blevet informeret udtrykkeligt, fordi Kommissionen havde til hensigt at bruge disse dokumenter som inkriminerende beviser, har disse sagsøgere ikke været i stand til at bevise, at den omstændighed, at de ikke i klagepunktsmeddelelsen blev informeret om Kommissionens intention om at bruge de omhandlede dokumenter som inkriminerende beviser, kunne påvirke effektiviteten af deres forsvar og følgelig det resultat, som Kommissionen kom frem til i beslutningen.
(jf. præmis 110, 111 og 125)
13. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 132)
14. Det fremgår af meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager, at inden for rammerne af samarbejdsordningen, der er omhandlet i denne meddelelse, omfatter proceduren for indrømmelse af fuld bødefritagelse eller bødenedsættelse til en virksomhed forskellige særskilte faser. Det er først i den sidste fase ved afslutningen af den administrative procedure, når Kommissionen vedtager den endelige beslutning, at den i denne beslutning indrømmer eller ikke indrømmer bødefritagelse eller bødenedsættelse. Det fremgår således af ordningen, sådan som det er fastsat i meddelelsen, at før den endelige beslutning opnår den virksomhed, som anmoder om bødefritagelse eller om nedsættelse af bødebeløbet, ikke en egentlig bødefritagelse eller nedsættelse af bødebeløbet, men drager udelukkende fordel af en processuel stilling, som kan udvikle sig til en bødefritagelse eller nedsættelse af bødebeløbet ved afslutningen af den administrative procedure, hvis de foreskrevne betingelser er opfyldt.
Det fastsættes i punkt 26 i samarbejdsmeddelelsen, at hvis Kommissionen når frem til den foreløbige konklusion, at det materiale, som virksomheden har fremlagt, udgør en medværdi, meddeler den senest på det tidspunkt, hvor der udsendes en klagepunktsmeddelelse, skriftligt virksomheden, at den har til hensigt at indrømme en bødenedsættelse. Dette betyder ligeledes, at når Kommissionen ikke har til hensigt at efterkomme en anmodning om bødefritagelse eller bødenedsættelse, er den ikke forpligtet til at informere den pågældende virksomhed derom på tidspunktet for klagepunktsmeddelelsen. Punkt 27 i samarbejdsmeddelelsen fastsætter for sit vedkommende, at Kommissionen ved afslutningen af den administrative procedure vedtager en beslutning, hvori den vurderer den endelige situation for hver enkelt virksomhed, der har anmodet om en bødenedsættelse. Det er således først i den endelige beslutning i den administrative procedure for Kommissionen, at Kommissionen skal udtale sig med hensyn til anmodninger om bødefritagelse eller bødenedsættelse, der er indgivet til den.
(jf. præmis 134 og 135)
15. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 144-147)
16. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 149-151)