Language of document :

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. februar 2019 – Tomás Horgan og Claire Keegan mod Minister for Education & Skills, Minister for Finance, Minister for Public Expenditure & Reform, Ireland og Attorney General (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Labour Court, Irland – Irland)

(Sag C-154/18) 1

(Præjudiciel forelæggelse – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78/EF – artikel 2, stk. 2, litra b) – indirekte forskelsbehandling på grund af alder – nyansatte lærere – ansættelsesdato – lønskala og indplacering på løntrin, der finder sted i forbindelse med ansættelsen, som er mindre gunstig end det, der gælder for allerede ansatte lærere)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Labour Court, Irland

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Tomás Horgan og Claire Keegan

Sagsøgte: Minister for Education & Skills, Minister for Finance, Minister for Public Expenditure & Reform, Ireland og Attorney General

Konklusion

Artikel 2, stk. 2, litra b), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at en foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede, som fra en bestemt dato fastsætter, at der i forbindelse med ansættelsen af nye lærere skal anvendes en lønskala og en indplacering på løntrin, der er mindre gunstige end dem, der i henhold til de regler, der var gældende før denne foranstaltning, fandt anvendelse på lærere, der blev ansat før denne dato, ikke udgør en indirekte forskelsbehandling på grund af alder som omhandlet i denne bestemmelse.

____________

1 EUT C 166 af 14.5.2018.