RETTENS DOM (Appelafdelingen)

13. oktober 2015

Sag T-104/14 P

Europa-Kommissionen

mod

Marco Verile

og

Anduela Gjergji

»Appel – kontraappel – personalesag – tjenestemænd – pensioner – overførsel af nationale pensionsrettigheder – forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår – akt, der ikke indeholder et klagepunkt – afvisning i første instans – artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten – retssikkerhed – berettiget forventning – ligebehandling«

Angående:      Appel iværksat til prøvelse af Retten for EU-Personalesagers dom (plenum) af 11. december 2013, Verile og Gjergji mod Kommissionen (F-130/11, Sml. Pers., EU:F:2013:195), med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Den af Retten for EU-Personalesager (plenum) afsagte dom af 11. december 2013, Verile og Gjergji mod Kommissionen (sag F-130/11), ophæves. Europa-Kommissionen frifindes i det af Marco Verile og Anduela Gjergji anlagte søgsmål for Personaleretten i sag F-130/11. Marco Verile og Anduela Gjergji, på den ene side, og Kommissionen, på den anden side, bærer hver især deres egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår med henblik på overførslen til Unionens pensionsordning af de pensionsrettigheder, der er optjent før indtrædelsen i Unionens tjeneste – ikke omfattet – afgørelse om anerkendelse af pensionsgivende tjenesteår vedtaget efter overførslen af den kapital, der repræsenterer de optjente pensionsrettigheder – omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1, og bilag VIII, art. 11, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – pensioner – pensionsrettigheder optjent inden indtrædelsen i Unionens tjeneste – overførsel til Unionens ordning – den berørtes ret til inden overførslen endeligt at kende det antal pensionsgivende tjenesteår, som han vil få tildelt – ret til på forhånd at anmode Unionens retsinstanser om at tage stilling – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, bilag VIII, art. 11, stk. 2)

3.      Tjenestemandssager – Unionens retsinstansers kompetence – vejledende udtalelse – ikke omfattet

(Art. 270 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1)

4.      Tjenestemænd – binding mellem tjenestemændene og administrationen af vedtægtsmæssig art – pensionsordning – vedtægtsmæssig og ikke kontraktmæssig art

(Tjenestemandsvedtægten, bilag VIII, art. 11, stk. 2)

5.      Institutionernes retsakter – tidsmæssig anvendelse – øjeblikkelig anvendelse af den nye retsforskrift på endnu ikke indtrådte virkninger af en situation, der er opstået, mens den gamle regel var gældende – vedtagelse af nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til vedtægten – anvendelsen på den overførsel af de optjente pensionsrettigheder, som der blev anmodet om inden vedtagelsen af den nye regel, men som fandt sted efter dennes ikrafttræden – tilsidesættelse af velerhvervede rettigheder og af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, bilag VIII, art. 11, stk. 2)

6.      Tjenestemænd – pensioner – pensionsrettigheder, som var optjent før indtrædelsen i Unionens tjeneste – overførsel til Unionens ordning – vedtagelse af nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til vedtægten – forskelsbehandling mellem tjenestemænd, som fik den kapital, der repræsenterer deres pensionsrettigheder, overført til Unionens ordning henholdsvis før og efter ikrafttrædelsen af de nævnte bestemmelser – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, bilag VIII, art. 11, stk. 2)

1.      Et forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår, som fremsendes til en tjenestemand med henblik på en overførsel til Unionens pensionsordning af pensionsrettigheder optjent i en anden ordning, frembringer ikke retligt bindende virkninger, der direkte og umiddelbart berører adressatens retsstilling gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling. Følgelig udgør det ikke en bebyrdende retsakt som omhandlet i vedtægtens artikel 91, stk. 1.

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten sker den faktiske fastsættelse af antallet af pensionsgivende tjenesteår, der indrømmes den tjenestemand, som har anmodet om overførslen til Unionens pensionsordning af de pensionsrettigheder, der er optjent tidligere i en anden ordning, nødvendigvis efter den konkrete gennemførelse af overførslen »på grundlag af den overførte kapital«. Det vil herefter ikke kunne antages, at et forslag om fastsættelse af de pensionsgivende tjenesteår, som efter selve dets karakter fremsendes inden denne overførsel, kan foretage en sådan fastsættelse.

Det antal pensionsgivende tjenesteår, der kan anerkendes, følger af anvendelsen af den metode til konvertering af den kapital, der repræsenterer de tidligere rettigheder, til pensionsgivende tjenesteår, som er fastsat i de almindelige gennemførelsesbestemmelser, der er vedtaget af den pågældende institution i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten.

Det er nemlig den afgørelse, som vedtages, når overførslen af den kapital, der repræsenterer de pensionsrettigheder, som den berørte har optjent inden sin indtræden i tjenesten, har fundet sted, som udgør en akt, der indeholder et klagepunkt, og som kan være genstand for et annullationssøgsmål i overensstemmelse med vedtægtens artikel 91, stk. 1.

(jf. præmis 56, 58, 62 og 74)

2.      Artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten kræver ikke, at den pågældende sikres mulighed for, inden han træffer afgørelse om, hvorvidt han vil udøve sin ret til at overføre de pensionsrettigheder, som han har optjent i en anden ordning, til Unionens pensionsordning, endeligt at kende det antal pensionsgivende tjenesteår, som han vil få tildelt efter en sådan overførsel.

Denne bestemmelse kræver heller ikke, at en eventuel uoverensstemmelse mellem den berørte og hans institution vedrørende fortolkningen og anvendelsen af de relevante bestemmelser afgøres af Unionens retsinstanser, allerede inden den berørte træffer afgørelse om, hvorvidt han ønsker at overføre de pensionsrettigheder, som han har optjent i en anden ordning, til Unionens pensionsordning.

(jf. præmis 79)

3.      Artikel 270 TEUF giver ikke Unionens retsinstanser kompetence til at afgive vejledende udtalelser, men udelukkende kompetence til at afgøre alle tvister mellem Unionen og dens tjenestemænd med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i vedtægten.

Det fastsættes imidlertid netop i vedtægtens artikel 91, stk. 1, at et annullationssøgsmål kun kan vedrøre en akt, der indeholder et klagepunkt. Hvis den akt, der er omfattet af søgsmålet, ikke indeholder et klagepunkt imod sagsøgeren, skal søgsmålet afvises. Sagsøgerens eventuelle interesse i en realitetsafgørelse af det spørgsmål, der rejses ved søgsmålet, er irrelevant.

(jf. præmis 81 og 82)

4.      Den retlige binding mellem tjenestemændene og administrationen er af vedtægtsmæssig og ikke kontraktmæssig art. Det kan af denne retspraksis udledes, at de retlige forhold, som direkte reguleres af bestemmelserne i vedtægten, som i det foreliggende tilfælde bestemmelserne vedrørende Unionens pensionsordning, ikke er af kontraktmæssig art. Følgelig er begreber, som henhører under medlemsstaternes privatret, der finder anvendelse på kontrakter, som begrebet et »tilbud«, irrelevante med henblik på anvendelsen af artikel 11 i bilag VIII til vedtægten.

(jf. præmis 94)

Henvisning til:

Domstolen: dom af 19. marts 1975, Gillet mod Kommissionen, 28/74, Sml., EU:C:1975:46, præmis 4, og af 22. december 2008, Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, C-443/07 P, Sml., EU:C:2008:767, præmis 60

5.      Ændringslove til en lovbestemmelse finder, i mangel af modstående bestemmelse, anvendelse på fremtidige virkninger af situationer, som er opstået, mens den tidligere lov var gældende. Der gælder kun noget andet for situationer, der er opstået og endeligt realiseret, mens den tidligere bestemmelse var gældende, som skaber velerhvervede rettigheder. En rettighed er velerhvervet, når dens retsstiftende forhold er opstået før lovændringen. Dette er imidlertid ikke tilfældet med en rettighed, hvis retsstiftende forhold ikke blev realiseret, mens den lov, som blev ændret, var gældende.

Anvendelsen af de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til vedtægten for så vidt angår en overførsel af de pensionsrettigheder, der er optjent i en anden pensionsordning, som der blev anmodet om inden vedtagelsen af de nævnte bestemmelser, men som fandt sted efter disse bestemmelsers ikrafttræden, er ikke i strid med artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten.

I denne forbindelse gælder, at den berørte først erhverver en ret til at få en godskrivning af pensionsgivende tjenesteår, når den kapital, der repræsenterer de rettigheder, som han har erhvervet i en anden ordning, er blevet overført til Unionens pensionsordning. For så vidt som hverken et forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår, som fremsendes til en tjenestemand eller en ansat af dennes institution efter en anmodning om overførsel til Unionens pensionsordning af de pensionsrettigheder, som han havde optjent i en anden ordning, eller, så meget desto mere, den blotte indgivelse af en sådan anmodning ikke har bindende retsvirkninger, så længe den anmodede overførsel endnu ikke har fundet sted, er der følgelig i et sådant tilfælde tale om en »situation, der vil opstå« eller allerhøjst om en »situation, der er opstået uden imidlertid at være fuldstændigt konstitueret«. Under alle omstændigheder kan der ikke være tale om en situation, der er opstået og endeligt realiseret, mens den tidligere bestemmelse var gældende.

Selv om der foreligger præcise forsikringer, som kan give anledning til en berettiget forventning hos adressaterne, kan borgerne desuden ikke påberåbe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning med henblik på at anfægte anvendelsen af en ny lovbestemmelse, navnlig ikke på et område, hvor lovgiver råder over et vidt skøn.

(jf. præmis 152-154 og 170)

Henvisning til:

Domstolen: dom af 22. december 2008, Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, EU:C:2008:767, præmis 61-63 og 91 og den deri nævnte retspraksis

6.      Institutionen tilsidesætter med vedtagelsen af de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12 i bilag VIII til vedtægten, hvoraf følger en forskelsbehandling mellem tjenestemænd, som fik den kapital, der repræsenterer de pensionsrettigheder, som de har optjent i en anden ordning, overført til Unionens ordning henholdsvis før og efter ikrafttrædelsen af de almindelige gennemførelsesbestemmelser af 2011, ikke ligebehandlingsprincippet, eftersom den forskellige behandling berører tjenestemænd, som ikke tilhører én og samme gruppe.

De tjenestemænd, for hvis vedkommende der ikke var sket overførsel af den kapital, der repræsenterer de pensionsrettigheder, som de har optjent i en anden ordning, til Unionens pensionsordning på tidspunktet for ikrafttrædelsen af de nye bestemmelser, befinder sig nemlig ikke i samme retlige situation som de tjenestemænd, hvis pensionsrettigheder, som de havde optjent inden deres indtræden i tjenesten, allerede inden dette tidspunkt havde været genstand for en kapitaloverførsel til Unionens pensionsordning, og i forhold til hvilke der var blevet vedtaget en afgørelse om anerkendelse af en godskrivning af pensionsgivende tjenesteår i sidstnævnte ordning. Førstnævnte råder endnu over pensionsrettighederne i en anden ordning, mens der for sidstnævntes vedkommende allerede var sket en kapitaloverførsel, som resulterede i et ophør af sådanne rettigheder og en tilsvarende anerkendelse af en godskrivning af pensionsgivende tjenesteår i Unionens pensionsordning.

En sådan forskellig behandling hviler desuden på et objektivt element, som er uafhængigt af Kommissionens vilje, dvs. hurtigheden af den pågældende eksterne pensionsordnings behandling af den berørtes anmodning om kapitaloverførsel.

(jf. præmis 177-179)

Henvisning til:

Domstolen: dom af 22. december 2008, Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, EU:C:2008:767, præmis 79-81