Appel iværksat den 25. februar 2021 af PlasticsEurope til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. december 2020 i sag T-207/18, PlasticsEurope mod ECHA
(Sag C-119/21 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: PlasticsEurope (ved avocat R. Cana og avocate E. Mullier)
De andre parter i appelsagen: Det Europæiske Kemikalieagentur, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik og ClientEarth
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Rettens dom i sag T-207/18 ophæves.
Den anfægtede retsakt annulleres.
Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på realitetsbehandling af appellanternes annullationssøgsmål.
ECHA tilpligtes at betale de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med nærværende appelsag og i forbindelse med sagens behandling for Retten, herunder intervenienternes omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Det skøn, som indrømmes Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) til at vurdere stoffer med henblik på at identificere dem som særligt problematiske stoffer i henhold til artikel 57, litra f), i forordning (EF) nr. 1907/2006 1 (REACH-forordningen), kan ikke fortolkes således, at det giver ECHA en fuldkommen og ubestridelig frihed til at foretage åbenbart urigtige skøn ved indsamlingen af »videnskabelig dokumentation« som omhandlet i artikel 57, litra f). Dette har Retten imidlertid accepteret ved at fastslå, at der alene kan være tale om et åbenbart urigtigt skøn, hvis ECHA fuldstændigt og fejlagtigt ser bort fra et pålideligt studie, hvis medtagelse ville have ændret den samlede vurdering af beviserne på en sådan måde, at den endelige afgørelse ville have været usandsynlig. Retten har endvidere accepteret, at ECHA kan tage hensyn til konstateringer baseret på studier, der ikke er pålidelige, og at disse studiers ringe pålidelighed ikke er til hinder for, at de tages i betragtning. Retten er gået endnu videre, idet den har accepteret, at der kan anvendes upålidelige og lidet overbevisende videnskabelige studier, når disse understøtter den hypotese om den påståede farlige egenskab ved stoffet, som ECHA har taget udgangspunkt i. Retten har herved begået en retlig fejl og en tilsidesættelse af princippet om videnskabelig topkvalitet.
2. Retten har begået en retlig fejl, anlagt en fejlagtig fortolkning af REACH-forordningens artikel 57, litra f), og tilsidesat appellantens ret til at blive hørt, idet den har fejlfortolket appellantens argumenter vedrørende kravet om, at det skal fastslås, at stoffet er problematisk i samme grad som virkningerne af andre stoffer, der er identificeret på grundlag af REACH-forordningens artikel 57, litra a)-e).
3. Retten har begået en retlig fejl i forbindelse med vurderingen af beviserne til understøttelse af appellantens argumenter vedrørende pålideligheden af videnskabelige studie, og den har gengivet de beviser, som den fik forelagt, forkert.
4. Eftersom Retten har fastslået, at ECHA’s vurdering af den videnskabelige dokumentation er understøttet af forsigtighedsprincippet, har den fejlfortolket dette princip og begået en retlig fejl.
5. Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at mellemprodukter ikke er undtaget fra proceduren for identificering i medfør af REACH-forordningens artikel 57 og 59 med den begrundelse, at disse bestemmelser alene vedrører et stofs iboende egenskaber og ikke anvendelsen heraf (hvilket ville have medført en undersøgelse af, om stoffet er et mellemprodukt eller ej), og at det ikke var uforholdsmæssigt for ECHA at foretage en sådan identificering.
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.12.2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006, L 396, s. 1).