Appel iværksat den 28. november 2011 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens kendelse af 8. september 2011 i sag F-69/10, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-616/11 P)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Principalt: Samtlige sagsøgerens påstande for førsteinstansen tages til følge.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne i appelsagen.

Subsidiært: Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Personaleretten med henblik på, at den i en ny sammensætning træffer afgørelse om ovennævnte påstande.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af kendelse af 8. september 2011 i sag T-69/10, hvorved Personaleretten forkastede appellantens søgsmål som åbenbart retligt ugrundet, hvilket søgsmål var anlagt dels med påstand om annullation af den afgørelse, hvorved Kommissionen afslog hans ansøgning om erstatning for den skade, som han hævder at have lidt ved fremsendelsen af en faktura til hans advokat i den sag, der blev afgjort ved Rettens dom af 10. juni 2008, i sag T-18/04, Marcuccio mod Kommissionen vedrørende betaling af sagsomkostningerne i den pågældende sag, dels med påstand om, at Kommissionen tilpligtedes at betale erstatning.

Til støtte for appellen har appellanten fremsat to anbringender.

Første anbringende vedrørende en fuldstændig mangel på begrundelse vedrørende "påstandene med henblik på at opnå erstatning" (mellem præmis 21 og 22 i den appellerede dom), og også som følge af åbenlys perpleksitet, paradoksalitet, manglende sagsoplysning samt urigtig gengivelse og fordrejning af de faktiske omstændigheder, apodiksitet, ulogiskhed, manglende sammenhæng, urimelighed, fejlagtig, urigtig, forkert og ulogisk fortolkning og anvendelse af retsforskrifterne vedrørende spørgsmålet om Den Europæiske Unions erstatningsansvar uden for kontrakt, af den begrundelsespligt, der påhviler hver institution og hver retsinstans inden for Den Europæiske Union, af begrebet analogi og begrebet retsstridig adfærd udvist af en institution inden for Den Europæiske Union.

Andet anbringende vedrørende førsteinstansens bemærkninger vedrørende "sagsomkostningerne og retsudgifter" mellem præmis 28 og 29 i den appellerede kendelse.

____________