Sag anlagt den 2. december 2011 - CB mod Kommissionen

(Sag T-619/11)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: CB (Tyskland) (ved advokaterne T. Hackemann og H. Horstkotte)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse af 26. januar 2011 meddelt under nr. K(2011) 275, som berigtiget ved K(2011) 2628, i en procedure om Tysklands statsstøtte C 7/2010 (ex CP 250/2009 og NN 5/2010) "KStG, Sanierungsklausel" annulleres.

Subsidiært, afgørelsen annulleres i det omfang hvor virksomheder som sagsøgeren ikke undtages fra tilbagesøgning på grundlag af princippet om den berettigede forventning.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren i det væsentlige anført følgende anbringender.

Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF: Fradraget for tab udgør ikke en støtte ydet for statsmidler

Sagsøgeren har hertil gjort gældende, at § 8c, stk. 1, i den tyske lov om selskabsskat (KStG) er i strid med det objektive nettoprincip og princippet om den finansielle kapacitet, og at et forfatningsstridigt indgreb i de skattepligtiges formueværdier i de tilfælde, der er omfattet af saneringsklausulens anvendelsesområde, kun undgås ved saneringsklausulen. Det er derfor sagsøgerens opfattelse, at betingelserne for statsstøtte ikke er opfyldt.

Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF: manglende selektivitet i mangel af en undtagelse fra det relevante referencesystem

Sagsøgeren har på dette punkt gjort gældende, at det relevante referencesystem er den almindelige fradragsordning for tab for selskaber (§ 10d i den tyske indkomstskattelovgivning, sammenholdt med § 8, stk. 1, KStG og § 10a i den tyske lov om erhvervsskat), og at § 8c KStG kun er en undtagelse fra det relevante referencesystem, der endvidere er indskrænket af bl.a. saneringsklausulen.

Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF: manglende selektivitet i mangel af sondring mellem erhvervsdrivende, der henset til det forfulgte mål befinder sig i en sammenlignelig retlig og faktisk situation

Sagsøgeren har i den forbindelse bl.a. gjort gældende, at saneringsklausulen kommer enhver skattepligtig virksomhed til gode, og at den hverken begunstiger bestemte brancher eller aktivitetsområder eller virksomheder af en bestemt størrelse.

Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF: manglende selektivitet, idet klausulen kan begrundes med skattesystemets art eller indre opbygning

Sagsøgeren har på dette punkt gjort gældende, at saneringsklausulen er begrundet i skattesystematiske hensyn, som er i overensstemmelse med forfatningsretlige principper, såsom beskatning efter kapacitet, undgåelse af overbeskatning og overholdelse af proportionalitetsprincippet.

Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF: åbenbar urigtig bedømmelse på grund af utilstrækkelig hensyntagen til den tyske skattelovgivning

Sagsøgeren har dertil gjort gældende, at Kommissionen har misforstået de tyske skatteregler om fradrag for tab.

Påberåbelse af den fællesskabsretlige beskyttelse af en berettiget forventning

Sagsøgeren har i den forbindelse gjort gældende, at de skatteretlige saneringsprivilegier i forbindelse med fradrag for tab ved erhvervelse af virksomhedsandele først blev taget op af Kommissionen ved en formel undersøgelsesprocedure, og at der derved var tale om en usædvanlig procedure, idet en eventuel støtteretlig karakter kun kunne være opstået på grund af en retlig forenkling af en bestemmelse (§ 8, stk. 4, KStG), der ubestridt ikke havde udgjort støtte. Den statsstøtteretlige relevans af denne lovforenkling havde ikke været åbenbar, hverken for den tyske lovgiver eller for virksomheder, som var blevet sagkyndigt rådgivet.

____________