Language of document :

Sag anlagt den 10. januar 2014 – Electrabel og Dunamenti Erőmű mod Kommissionen

(Sag T-40/14)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Electrabel (Bruxelles, Belgien) og Dunamenti Erőmű Zrt. (Százhalombatta, Ungarn) (ved advokat J. Philippe)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Sagen fremmes til realitetsbehandling.

Det fastslås, at Europa-Kommissionen har pådraget sig ansvar uden for kontraktforhold for den ulovlige vedtagelse af Kommissionens beslutning 2009/609/EF af 4. juni 2008 om statsstøtte C 41/05 (EUT 2009 L 225, s. 53) (»PPA-beslutningen«).

Kommissionen tilpligtes at yde sagsøgerne fuld erstatning for de tab, som de har lidt som følge af den retsstridige utidige opsigelse af elkøbsaftalen (»PPA«) af 10. oktober 1995 mellem Magyar Villamos Művek (»MVM«), den statsejede elgrossist, og Dunamenti, en elproducent, i medfør af beslutning 2009/609/EF af 4. juni 2008 om statsstøtte C 41/05, og som beløber sig til minimum 250 mio. EUR, og dette beløb skal reguleres og ændres på baggrund af nye oplysninger, der bliver tilgængelige.

Det fastslås, at der skal betales morarenter af ovennævnte erstatning regnet fra datoen for afsigelsen af den dom, der fastslår erstatningspligten i denne sag, med 8% om året eller med en sats, som Retten skønsmæssigt fastsætter.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat tre anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at PPA-beslutningen åbenbart er ulovlig. Sagsøgerne har gjort gældende, at PPA-beslutningen (der er appelleret til Retten – sag T-179/09), er behæftet med en række alvorlige fejl, som er uforenelige med en normal adfærd, der udvises af en institution, som har til opgave at påse, at konkurrencereglerne finder anvendelse, og burde derfor medføre, at EU ifalder ansvar, idet:

Oplysningerne i PPA-beslutningen klart viser, at PPA ikke bevirkede nogen økonomisk fordel.

PPA udgjorde en del af Dunamenti’s privatiseringspakke og blev indgået før privatiseringspakken, hvorfor den blev vurderet til den pris, som blev betalt af Electrabel, men Kommissionen nægtede at tage den i betragtning og overtrådte dermed EU-retten.

Tilbagebetalingskravet i denne beslutning er behæftet med så mange ulovligheder, at en beregning foretaget af kendte økonomer som et resultat viste en negativ støtte, hvilket betyder, at der ikke er tale om støtte.

Sagsøgerne har anført, at så alvorlige fejl ikke kan forklares ved sagens umiddelbare kompleksitet eller ved de objektive begrænsninger, som Kommissionen er undergivet i forbindelse med statsstøttekontrol. Disse fejl kan derimod i høj grad tilskrives Kommissionens afvisning af at vurdere PPA individuelt og udgør klare beviser for en grov tilsidesættelse af forpligtelsen til at overholde grænserne for Kommissionens skønsbeføjelse.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at sagsøgerne faktisk har lidt tab som følge af den utidige opsigelse af PPA. PPA blev på grund af Kommissionens ulovlige adfærd opsagt før det ved kontrakten fastsatte tidspunkt. Sagsøgerne har gjort gældende, at de som følge af denne utidige opsigelse har lidt meget væsentlige tab, og at disse tab – som ikke kan opgøres præcist på nuværende tidspunkt – overskrider 250 mio. EUR.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der er en direkte årsagsforbindelse mellem Kommissionens ulovlige adfærd og det af sagsøgerne lidte tab. Sagsøgerne har anført, at hvis Kommissionens adfærd havde været i overensstemmelse med EU-retten, ville PPA ikke være blevet opsagt i utide, og sagsøgernes tab som følge af den retsstridige PPA-beslutning ville have været undgået.