Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court (Irland) den 3. august 2021 – straffesager mod SN og SD. Andre parter i sagen: Governor of Cloverhill Prison, Ireland, Attorney General og Governor of Mountjoy prison

(Sag C-479/21)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court

Tiltalte i straffesagerne

SN og SD

Præjudicielle spørgsmål

Kan udtrædelsesaftalens bestemmelser, hvorefter ordningen med den europæiske arrestordre fortsat finder anvendelse for Det Forenede Kongerige i den overgangsperiode, der er fastsat i samme aftale, anses for at være bindende for Irland under hensyntagen til aftalens indhold, der i det væsentlige er omfattet af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; og

kan handels- og samarbejdsaftalens bestemmelser, hvorefter ordningen med den europæiske arrestordre fortsat finder anvendelse for Det Forenede Kongerige efter den relevante overgangsperiode, anses for at være bindende for Irland under hensyntagen til aftalens indhold, der i det væsentlige er omfattet af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed?

____________