Rettens kendelse (Anden Afdeling) af 1. september 2011 – Communauté de communes de Lacq mod Kommissionen
(Sag T-132/10)
»Ansvar uden for kontraktforhold – fusion – Kommissionens beslutning om at erklære den fusion, der vedrører Celanese Corp.s erhvervelse af kontrollen med Acetex Corp., forenelig med fællesmarkedet – ingen hensyntagen til tilsagn fra Celaneses side om at fortsætte driften af fabrikken i Pardies (Frankrig) – Kommissionen har ikke tilsidesat nogen retsregel – søgsmål, der åbenbart savner retligt grundlag«
1. Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten (art. 340 TEUF) (jf. præmis 19-21)
2. Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – tilsagn fra de deltagende virksomheder, der kan gøre den anmeldte fusion forenelig med fællesmarkedet – tilsagn, der er afgivet inden for rammerne af Kommissionens oprindelige undersøgelse, men som ikke er lagt til grund i Kommissionens endelige beslutning som følge af den tilbundsgående undersøgelse – pligt for Kommissionen til at tvinge de pågældende virksomheder til at overholde sådanne tilsagn – foreligger ikke (Rådets forordning nr. 139/2004, art. 6, stk. 2, og art. 8, stk. 2) (jf. præmis 23-25 og 28)
3. EU-ret – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser (jf. præmis 32)
Angående
| Påstand om erstatning for forskellige skader, der af Communauté de communes de Lacq hævdes at være lidt som følge af ulovligheder begået af Kommissionen og Kommissionens passivitet i forbindelse med den fusion, der vedrører Celanese Corp.s erhvervelse af kontrollen med Acetex Corp. beliggende i Pardies (Frankrig). |
Konklusion
1) | | Sagen afvises, idet det er åbenbart, at den delvist savner retligt grundlag, delvist ikke kan antages til realitetsbehandling. |
2) | | Communauté de communes de Lacq betaler sagens omkostninger. |