Language of document :

Rettens dom af 30. september 2010 - Granuband mod KHIM - Granuflex (GRANUflex)

(Sag T-534/08) 1

(EF-varemærker - sag om ugyldighed - EF-figurmærket GRANUflex - tidligere firmanavn og handelsbetegnelse GRANUFLEX - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 4, og artikel 52, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 4, og artikel 53, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009])

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Granuband BV (Krommenie, Nederlandene) (ved advokat M. Ellens)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved W. Verburg, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Granuflex Ipari és Kereskedelmi Kft (Budapest, Ungarn) (ved advokat K. Szamosi)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 15. september 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1277/2007-2) vedrørende en sag om ugyldighed mellem Granuflex Ipari és Kereskedelmi Kft og Granuband BV.

Konklusion

1)    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)    Granuband BV betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 44 af 21.2.2009.