Appel iværksat den 6. december 2013 af Kari Wahlström til prøvelse af Personalerettens dom af 9. oktober 2013 i sag F-116/12, Wahlström mod Frontex

(Sag T-653/13 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kari Wahlström (Espoo, Finland) (ved advokat S. Pappas)

Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex)

Appellantens påstande

Personalerettens dom af 9. oktober 2013, hvorved     Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) blev frifundet, ophæves.

De for Retten nedlagte påstande tages til følge, da sagen ifølge appellanten er moden til påkendelse.

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med denne appel har appellanten nedlagt påstand om ophævelse af Personalerettens dom, hvorved Personaleretten frifandt Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) i det søgsmål, som appellanten havde anlagt dels med påstand om annullation af appellantens bedømmelsesrapport for 2010, dels med påstand om erstatning.

Til støtte for appellen har appellanten fremsat to anbringender.

Første anbringende vedrørende en retlig fejl begået af Personaleretten for så vidt den fastlog, at den manglende dialog mellem bedømmeren og appellantens i forbindelse med personalebedømmelsen for 2010 ikke udgjorde en væsentlig proceduremæssig fejl (præmis 38 ff. i den appellerede dom). Appellanten har gjort gældende, at:

Personaleretten har tilsidesat gældende retspraksis.

Eftersom Personaleretten baserede den appellerede doms begrundelse på baggrunden for udarbejdelsen af bedømmelsesrapporten og ikke alene på spørgsmålet om, hvorvidt afholdelsen af en formel dialog ville have haft nogen indflydelse på proceduren, overskred den grænserne for sin domstolskontrol, idet den foretog indgreb i administrationens skønsmæssige beføjelser.

Andet anbringende vedrørende en retlig fejl begået af Personaleretten, idet denne fastslog, at den manglende opstilling af mål for første halvdel af 2010 ikke udgjorde en væsentlig proceduremæssig fejl, der kunne give anledning til tvivl om gyldigheden af den omhandlede bedømmelsesrapport (præmis 50 ff. i den appellerede dom). Appellanten har gjort gældende, at:

Personaleretten har tilsidesat retningslinjerne for bedømmelse, for så vidt som disse indeholder en pligt til at fastsætte mål i tilfælde af et skift i den ansattes arbejdsopgaver under referenceperioden.

Beskrivelsen af de opgaver som appellanten havde fået tildelt i sin nye arbejdsmæssige situation, således som de var beskrevet i dokumenterne vedrørende oprettelsen og driften af det operationelle kontor, bevirker på ingen måde, at der var fastsat mål for appellanten for så vidt angår de opgaver, som han skulle udføre.