Language of document : ECLI:EU:T:2014:796





Rettens kendelse (Sjette Afdeling) af 10. september 2014 – Lomnici mod Parlamentet

(Sag T-650/13)

»Annullationssøgsmål – andragende til Europa-Parlamentet vedrørende den nye lov om slovakisk statsborgerskab – andragende, der er antaget til behandling – beslutning om at afslutte proceduren – retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål – afvisning«

Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – retsakter, som ændrer sagsøgerens retsstilling – afgørelse fra Parlamentets Udvalg for Andragender, hvorved der tages stilling til følgerne af, at et andragende kan antages til behandling – ikke omfattet (art. 227 TEUF og 263 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 44; Europa-Parlamentets forretningsorden, art. 202) (jf. præmis 31-40)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet af Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender den 17. oktober 2013 om at afslutte sagen om andragende nr. 1298/2013.

Konklusion

1)

Europa-Parlamentets påstand om, at det er ufornødent at træffe afgørelse, tages ikke til følge.

2)

Sagen afvises.

3)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om de af Den Slovakiske Republik og Republikken Ungarn fremsatte interventionsbegæringer.

4)

Zoltán Lomnici bærer sine egne omkostninger og betaler Parlamentets omkostninger.

5)

Den Slovakiske Republik og Republikken Ungarn bærer deres egne omkostninger.