Language of document :

Sag anlagt den 20. november 2008 - Rundpack mod KHIM (gengivelse af et bæger)

(Sag T-503/08)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Rundpack AG (ved Rechtsanwalt R. Chmilewsky-Lehner)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse truffet den 3. september 2008 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1400/2006-1) annulleres, varemærkeansøgning nr. 003 317 591 hjemvises til Harmoniseringskontoret til viderebehandling af registreringsproceduren, og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale alle omkostninger forbundet med sagen, navnlig også omkostningerne forbundet med sagen for appelkammeret.

Subsidiært annulleres afgørelse truffet den 3. september 2008 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), varemærkeansøgning nr. 003 317 591 hjemvises til Harmoniseringskontoret til viderebehandling af registreringsproceduren med den følgende begrænsede varefortegnelse, og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale alle omkostninger forbundet med denne sag, navnlig også omkostningerne forbundet med sagen for appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Det tredimensionelle varemærke "BECHER RUND" for varer i klasse 16, 17 og 20 (ansøgning nr. 3 317 591)

Den til appelkammeret påklagede afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 1, idet det ansøgte varemærke udviser det fornødne minimum af særpræg.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).