Appel iværksat den 20. april 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt den 18. februar 2009 af Personaleretten i sag F-42/08, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-157/09 P)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellantens påstande

Kendelse afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 18. februar 2009 i sag F-42/08, Marcuccio mod Kommissionen (herefter "den appellerede kendelse"), ophæves fuldt ud og uden undtagelse.

Det fastslås, at søgsmålet i første instans, i relation til hvilket den appellerede kendelse blev afsagt, kunne antages til realitetsbehandling, og desuden nedlægges der følgende påstande:

Principalt:

Appellanten gives fuldt ud og uden undtagelse medhold i den påstand, han havde nedlagt for førsteinstansen, der udtrykkeligt er gengivet her i enhver retlig henseende.

Indstævnte tilpligtes at godtgøre appellanten samtlige de omkostninger, han har afholdt såvel i førsteinstans som i appelsagen, eller

Subsidiært:

Sagen hjemvises til fornyet behandling i Personaleretten i en anderledes sammensætning.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af Personalerettens kendelse af 18. februar 2009, hvorved Personaleretten afviste appellantens søgsmål med påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale appellanten erstatning for den skade, han har lidt derved, at Kommissionen har fremsendt en note til appellanten til et telefaxnummer, som han ikke havde rådighed over.

Til støtte for sine påstande har appellanten gjort gældende, at kendelsen helt og holdent er uden begrundelse for så vidt angår:

-    Afvisningen af erstatningskravet.

-    Afvisningen af bl.a. påstanden om, at Personaleretten anerkender, at den handling, der gav anledning til skaden, var ulovlig.

-    Datoen for iværksættelse af kontraappellen. I denne forbindelse gør appellanten endvidere gældende, at der foreligger en formalitetsfejl, idet forpligtelsen til ikke at tage hensyn til kontraappellen, for så vidt som den var indgivet for sent, ikke er blevet iagttaget, med den virkning, at appellantens interesser led væsentlig skade.

Appellanten har ligeledes gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af princippet om en retfærdig rettergang i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i artikel 47 Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder.

____________