Appel iværksat den 12. april 2010 af V til prøvelse af Personalerettens dom af 21. oktober 2009 i sag F-33/08, V mod Kommissionen

(Sag T-510/09 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: V (Bruxelles, Belgien) (ved avocat E. Boigelot)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Appellen fremmes til realitetsbehandling og følgelig

ophæves dom afsagt af EU-Personalerettens Første Afdeling den 21. oktober 2009 i sag F-33/08, som blev meddelt appellanten den 26. oktober 2009, hvorved Personaleretten frifandt Kommissionen i det søgsmål, som appellanten havde anlagt med påstand om annullation af afgørelsen af 15. maj 2007, hvorved Kommissionen meddelte hende, at hun ikke opfyldte betingelserne om fysisk egnethed til at udøve hvervet, og med en påstand om, at Kommissionen tilpligtedes at betale hende erstatning for den skade, som hun mener at have lidt.

appellanten gives medhold i sine påstande for EU-Personaleretten.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med denne appel har appellanten nedlagt påstand om ophævelse af Personalerettens dom af 21. oktober 2009 i sag F-33/08, V mod Kommissionen, hvorved Personaleretten frifandt Kommissionen i det søgsmål, som hun havde anlagt med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at ansætte appellanten med den begrundelse, at hun ikke opfyldte betingelserne om fysisk egnethed til at udøve hvervet, og en påstand om erstatning.

Til støtte for sin appel har appellanten fremsat tre anbringender vedrørende urigtig retsanvendelse, urigtig gengivelse af sagens beviser, og en fejlagtig og utilstrækkelig begrundelse.

Appellanten anfægter for det første den omstændighed, at Personaleretten lagde til grund, at det ikke var godtgjort, at læge K's ikke-forskriftsmæssige adfærd havde haft indflydelse på sagsakterne i den procedure, der førte til den omtvistede afgørelse.

Appellanten er for det andet af den opfattelse, at Personaleretten tilsidesatte forpligtelsen til at overholde tavshedspligten og patientens ret til, som retsundergiven, at denne overholdes, for så vidt som Personaleretten fandt, at appellantens påberåbelse af dette princip afskar den fra at udøve kontrol med lovligheden af den udtalelse om fysisk uegnethed, som lægeudvalget afgav.

Appellanten finder for det tredje, at Personalerettens argumentation er behæftet med en begrundelsesfejl med hensyn til bedømmelsen af argumentet vedrørende det forhold, at formanden for lægeudvalget ikke er opført på listen over autoriserede belgiske læger.

____________