Sag T-287/04

Lorte, SL m.fl.

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Annullationssøgsmål – forordning (EF) nr. 864/2004 og (EF) nr. 865/2004 – støtteordning for olivenolie – fysiske og juridiske personer – ikke individuelt berørt – afvisning«

Sammendrag af kendelse

1.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – forordning, der opregner kriterierne for beregning af støtten til olivenolieproducenter – sag anlagt af olivenolieproducenter og sammenslutninger af producenter – almengyldig retsakt – sagsøger, der ikke er individuelt berørt – afvisning

(Art. 230, stk. 4, EF)

2.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – sag anlagt af en faglig sammenslutning, som varetager medlemmernes interesser og repræsenterer disse – formaliteten – betingelser

(Art. 230, stk. 4, EF)

3.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – fortolkning contra legem af betingelsen om nødvendigheden af at være individuelt berørt – ikke tilladt

(Art. 230, stk. 4, EF)

1.      Et annullationssøgsmål, som er anlagt af olivenolieproducenter og sammenslutninger af producenter til prøvelse af artikel 1, punkt 7, 11 og 20, i forordning nr. 864/2004 om ændring af forordning nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, samt af bilaget til nævnte forordning, afvises.

For så vidt som de anfægtede bestemmelser i nævnte forordning fastsætter kriterierne for beregning af støtten inden for olivensektoren i generelle og abstrakte vendinger uden hensyntagen til den specifikke situation for hver olivenolieproducent, udgør de nemlig ved deres karakter og rækkevidde i deres helhed almengyldige retsakter og ikke beslutninger som omhandlet i artikel 249 EF.

Desuden er sagsøgerne berørt af de anfægtede bestemmelser netop som følge af en objektiv faktisk omstændighed, nemlig i deres egenskab af at være producenter og sammenslutninger, hvis medlemmer har produceret olivenolie i referenceperioden og modtager støtte i henhold til en af de støtteordninger, der er fastsat i lovgivningen. Denne omstændighed er fastlagt i forhold til selve formålet med den forordning, som indeholder de anfægtede bestemmelser, dvs. indførelse af en ny støtteordning for olivenolie. Den omstændighed, at de anfægtede bestemmelser kan have en særlig virkning for visse olivenolieproducenter, og nærmere bestemt den virkning at udelukke dem fra at modtage støtte som følge af de kriterier, der er fastsat for beregningen heraf, kan ikke automatisk fratage nævnte bestemmelser deres almengyldige karakter, såfremt disse finder anvendelse på alle de berørte erhvervsdrivende, som befinder sig i den samme objektivt fastsatte faktiske eller retlige situation. Den omstændighed, at nogle erhvervsdrivende berøres økonomisk af en retsakt i højere grad end deres konkurrenter, er nemlig ikke tilstrækkelig til, at de kan anses for at være individuelt berørt af denne retsakt.

Ligeledes kan den omstændighed, at Rådet var blevet underrettet om sagsøgernes situation før vedtagelsen af de anfægtede bestemmelser af de kompetente nationale myndigheder samt af Kommissionen, heller ikke individualisere sagsøgerne i forhold til nævnte bestemmelser, når det ikke er godtgjort, at Rådet ved en fællesskabsretlig bestemmelse er pålagt en forpligtelse til i forbindelse med de betingelser, der kræves for at være berettiget til den pågældende støtte, at tage særlig hensyn hertil.

(jf. præmis 38, 39, 41, 43, 44, 54 og 62)

2.      Annullationssøgsmål anlagt af sammenslutninger er blevet fremmet til realitetsbehandling i tre tilfælde, nemlig, for det første, når en retsforskrift udtrykkeligt indrømmer faglige sammenslutninger en række processuelle rettigheder, for det andet, når sammenslutningen repræsenterer interesser hos virksomheder, som selv har søgsmålskompetence, og, for det tredje, når sammenslutningen er individualiseret, fordi dens egne interesser som sammenslutning er berørt, navnlig fordi dens forhandlingsposition er blevet berørt ved den retsakt, som påstås annulleret.

(jf. præmis 64)

3.      Selv om betingelsen om individuel interesse, der kræves i henhold til artikel 230, stk. 4, EF, skal fortolkes i lyset af princippet om en effektiv domstolsbeskyttelse under hensyntagen til de forskellige omstændigheder, som kan individualisere en sagsøger, kan en sådan fortolkning ikke føre til, at der ses bort fra den omhandlede betingelse, som er udtrykkeligt fastsat i traktaten, uden at man derved ville overskride de beføjelser, Fællesskabets retsinstanser er tillagt ved traktaten.

Det er i øvrigt ganske vist muligt at forestille sig en anden ordning for kontrol med lovligheden af almengyldige fællesskabsretsakter end den, der er oprettet ved den oprindelige traktat, og hvis principper aldrig er blevet ændret, men det tilkommer i givet fald medlemsstaterne at foretage en reform af den nugældende ordning i overensstemmelse med artikel 48 EU.

(jf. præmis 73 og 74)