Forenede sager T-83/11 og T-84/11

Antrax It Srl

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-design – ugyldighedssag – registrerede EF-design, der gengiver termosifoner til radiatorer – ældre design – ugyldighedsgrund – manglende individuel karakter – andet helhedsindtryk foreligger ikke – artikel 6 og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002 – mættet kunstform – begrundelsespligt«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 13. november 2012

1.      EF-design – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens kompetence – ny undersøgelse af de faktiske omstændigheder i lyset af beviser, der først fremlægges for Retten – udelukket

(Rådets forordning nr. 6/2002, art. 61)

2.      EF-design – ugyldighedsgrunde – manglende individuel karakter – informeret bruger – begreb

[Rådets forordning nr. 6/2002, art. 6, stk. 1, og art. 25, stk. 1, litra b)]

3.      EF-design – ugyldighedsgrunde – manglende individuel karakter – design, der ikke giver den informerede bruger et anderledes helhedsindtryk end det, det tidligere design giver – bedømmelseskriterier – designerens frihed

[Rådets forordning nr. 6/2002, art. 6, stk. 2, og art. 25, stk. 1, litra b)]

4.      EF-design – ugyldighedsgrunde – manglende individuel karakter – design, der ikke giver den informerede bruger et anderledes helhedsindtryk end det, det tidligere design giver – mættet kunstform – relevans

5.      EF-design – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens adgang til at omgøre den anfægtede afgørelse – grænser

(Rådets forordning nr.6/2002, art. 61)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 28)

2.      Begrebet »informeret bruger« i henhold til artikel 6 i forordning nr. 6/2002 om EF-design omfatter hverken en fabrikant eller en sælger af det produkt, hvori det omhandlede design skal inkorporeres, eller hvorpå det skal anvendes. Den informerede bruger er en person, der er særligt opmærksom, og som har et vist kendskab til den tidligere kunstform, hvilket vil sige til de design, der hidtil er blevet anvendt for det omhandlede produkt, og som var blevet offentliggjort på den dato, hvor ansøgningen om det omhandlede design blev indgivet.

Endvidere indebærer egenskaben af »bruger«, at den pågældende person benytter sig af det produkt, som designet indgår i, i overensstemmelse med formålet med produktet.

Derudover indebærer benævnelsen »informeret«, at brugeren, uden at være designer eller teknisk ekspert, er bekendt med de forskellige design i den omhandlede sektor, er i besiddelse af et vist kendskab til de bestanddele, som disse design normalt består af, og udviser en vis grad af opmærksomhed, når han anvender produkterne, som følge af hans interesse for de omhandlede produkter.

Denne omstændighed indebærer imidlertid ikke, at den informerede bruger er i stand til at adskille de af produktets ydre kendetegn, der er dikteret af dets tekniske funktion, fra de vilkårlige kendetegn, ud over hvad der følger af den erfaring, han har indhøstet gennem anvendelsen af det pågældende produkt.

(jf. præmis 36-39)

3.      Designerens grad af frihed defineres navnlig ud fra de bindinger, som er knyttet til de kendetegn, som produktets eller en del af produktets tekniske funktion pålægger, eller ud fra de ved lov fastsatte krav til produktet, som designet er anvendt på. Disse bindinger fører til en standardisering af visse kendetegn, der derefter bliver fælles for design, der anvendes på de omhandlede produkter.

Det følger heraf, at jo større frihed designeren har ved udviklingen af et design, jo mindre er små forskelle mellem de sammenlignede design tilstrækkelige til at give et andet helhedsindtryk hos den informerede bruger. Omvendt, jo mere bundet designerens frihed er ved udviklingen af det omtvistede design, jo mere vil små forskelle mellem de omhandlede design kunne være tilstrækkelige til at give et andet helhedsindtryk hos den informerede bruger. En høj grad af frihed hos designeren ved udviklingen af et design styrker således konklusionen om, at de sammenlignede design, der ikke har væsentlige forskelle, giver det samme helhedsindtryk hos den informerede bruger.

(jf. præmis 44 og 45)

4.      En mættet kunstform, der følger af det forhold, at der foreligger andre design, der har de samme helhedsegenskaber som de omhandlede design, er relevant for vurderingen af et designs individuelle karakter, for så vidt som den kan være af en karakter, der indebærer, at den informerede bruger bliver mere sensibel over for forskellene i de interne proportioner mellem disse forskellige design.

5.      Den beføjelse til at omgøre en afgørelse, som er tillagt Retten, bevirker ikke, at denne tillægges en beføjelse til at foretage en bedømmelse, som appelkammeret endnu ikke har taget stilling til, og udøvelsen af beføjelsen til at omgøre en afgørelse bør således principielt begrænses til tilfælde, hvor Retten efter at have prøvet appelkammerets vurdering er i stand til på baggrund af de fastslåede faktiske og retlige omstændigheder at fastlægge den afgørelse, som appelkammeret var forpligtet til at træffe.

(jf. præmis 92)