RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)
21. februar 2013
Sag T-85/11 P
Luigi Marcuccio
mod
Europa-Kommissionen
»Appel – personalesag – tjenestemænd – social sikring – alvorlig sygdom – godtgørelse af lægeudgifter – Kommissionens afgørelse om afvisning af at godtgøre de af sagsøgeren afholdte lægeudgifter med 100% – begrundelsespligt – vedtægtens artikel 72 – kriterier fastsat af lægeudvalget – fremlæggelse af den rådgivende læges udtalelse under sagen – chefen for afregningskontorets kompetence – appel åbenbart ugrundet«
Angående: Appel af dom afsagt af EU-Personaleretten (Første Afdeling) den 23. november 2010 i sag F-65/09, Marcuccio mod Kommissionen, med påstand om ophævelse af denne dom.
Udfald: Appellen forkastes. Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Europa-Kommissionen har afholdt i appelsagen.
Sammendrag
1. Appel – anbringender – anbringender, som åbenbart ikke kan antages til realitetsbehandling eller åbenbart er ugrundede – afvisning eller forkastelse, når som helst, ved begrundet kendelse, uden mundtlig forhandling
(Rettens procesreglement, art. 145)
2. Appel – anbringender – anbringende fremført for første gang i forbindelse med appellen – argument, som uddyber et anbringende fremført i første instans, og som ikke ændrer tvistens genstand – antagelse til realitetsbehandling
(Rettens procesreglement, art. 139, stk. 2)
3. EU-ret – principper – ret til forsvar – kontradiktionsprincippet – rækkevidde
4. Retslig procedure – foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse – anmodning om fremlæggelse af dokumenter – antagelse til realitetsbehandling af dokumenter fremlagt efter den af Personaleretten fastsatte frist
(Statutten for Domstolen, art. 24 og 25; Personalerettens procesreglement, art. 54, stk. 1, art. 55 og 57)
5. Appel – anbringender – urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder – afvisning – Rettens kontrol med bevisbedømmelsen – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt
(Statutten for Domstolen, bilag I, art. 11)
6. Appel – anbringender – gentager blot de for Personaleretten påberåbte anbringender og argumenter – afvisning – anfægtelse af denne rets fortolkning eller anvendelse af EU-retten – formaliteten
(Art. 256, stk. 2, TEUF; statutten for Domstolen, bilag I, art. 11, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 138, stk. 1)
7. Tjenestemænd – social sikring – sygeforsikring – alvorlig sygdom – fastsættelse – sindssygdom – generelt og upræcist begreb – administrationens skøn
(Tjenestemandsvedtægten, art. 72, stk. 1)
8. Tjenestemænd – social sikring – sygeforsikring – alvorlig sygdom – fastsættelse – kriterier – forpligtelse til at undersøge den pågældende persons helbredstilstand
(Tjenestemandsvedtægten, art. 72, stk. 1)
9. Tjenestemænd – social sikring – sygeforsikring – alvorlig sygdom – afslag på anerkendelse – domstolsprøvelse – begrænsning – spørgsmålstegn ved de lægelige vurderinger
(Tjenestemandsvedtægten, art. 72, stk. 1)
10. Tjenestemænd – bebyrdende afgørelse – begrundelsespligt – rækkevidde
(Art. 253 EF; tjenestemandsvedtægten, art. 25)
11. Appel – anbringender – Rettens prøvelse af Personalerettens afslag på at anordne foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse – rækkevidde
(Art. 256, stk. 2, TEUF; statutten for Domstolen, bilag I, art. 11)
12. Tjenestemandssager – anbringende om, at den bebyrdende retsakts ophavsmand er inkompetent – ufravigeligt anbringende
13. Tjenestemænd – social sikring – sygeforsikring – afregningskontoret – behandling af ansøgninger om godtgørelse – betingelser
(Tjenestemandsvedtægten, art. 72; ordningen vedrørende sygesikring, art. 20)
14. Tjenestemænd – ansættelsesmyndigheden – beføjelser – udøvelse heraf – fordeling af sagerne – undtagelser – delegering – lovlig – betingelser
(Tjenestemandsvedtægten, art. 2)
15. Appel – anbringender – anbringende rettet mod Personalerettens afgørelse vedrørende sagsomkostninger – afvisning, såfremt alle øvrige anbringender forkastes
(Statutten for Domstolen, bilag I, art. 11, stk. 2)
1. I henhold til procesreglementets artikel 145 kan Retten, når det er åbenbart, at appellen ikke kan antages til realitetsbehandling eller er ugrundet, når som helst ved begrundet kendelse afvise eller forkaste appellen, også selv om en part har anmodet Retten om, at der afholdes et retsmøde.
(jf. præmis 22)
Henvisning til:
Retten: 24. september 2008, sag T-105/08 P, Van Neyghem mod Kommissionen, Sml. Pers. I-B-1, s. 49, og II-B-1, s. 355, præmis 21; 15. juli 2011, sag T-366/10 P, Marcuccio mod Kommissionen, præmis 14
2. Under en appel har Retten kun kompetence til at tage stilling til den retlige afgørelse, der er blevet truffet vedrørende de anbringender, der er blevet behandlet ved Personaleretten. Under en sådan sag er Retten følgelig kun kompetent til at efterprøve, om argumentationen under appelsagen angiver en retlig fejl, som den appellerede afgørelse er behæftet med. Disse principper har, i overensstemmelse med det i procesreglementets artikel 139, stk. 2, fastsatte, til formål at undgå, at appellen ændrer tvisten for Personaleretten. Argumenter, som kun udgør en uddybning af et anbringende fremført for førsteinstansretten, skal imidlertid anses for at kunne antages til realitetsbehandling, når de ikke bevirker, at genstanden for tvisten ændres.
(jf. præmis 26)
Henvisning til:
Domstolen: 26. april 2007, sag C-412/05 P, Alcon mod KHIM, Sml. I, s. 3569, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis; 20. maj 2010, sag C-583/08 P, Gogos mod Kommissionen, Sml. I, s. 4469, præmis 23 og 24 og den deri nævnte retspraksis
Retten: 19. januar 2010, sag T-355/08 P, De Fays mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 34)
Henvisning til:
Domstolen: 17. december 2009, sag C-197/09 RX-II, Fornyet prøvelse M mod EMEA, Sml. I, s. 12033, præmis 39-41 og den deri nævnte retspraksis
4. Det fremgår af selve ordlyden af artikel 54, stk. 1, i Personalerettens procesreglement, at afgørelsen om at stille skriftlige spørgsmål til parterne henhører under denne rets skøn, idet denne på ethvert tidspunkt under sagen kan træffe afgørelse om foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse i nævnte reglements artikel 55 og 57, sammenholdt med artikel 24 og 25 i statutten for Domstolen. De frister for fremlæggelse af et dokument, som fastsættes af Personaleretten i forbindelse med en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse, kan ikke være præklusionsfrister, når denne ret, i tilfælde af at den pågældende part ikke fremlægger dokumentet, har ret til at forlange, at det anmodede dokument fremlægges. Det følger heraf, at en parts forsinkede fremlæggelse af det dokument, som den refererende dommer har anmodet om i den foreløbige retsmøderapport, ikke automatisk skal medføre, at nævnte dokument må afvises fra realitetsbehandling.
(jf. præmis 39)
Henvisning til:
Retten: 9. november 2004, forenede sager T-285/02 og T-395/02, Vega Rodríguez mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 333, og II, s. 1527, præmis 24; 5. oktober 2009, forenede sager T-40/07 P og T-62/07 P, de Brito Sequeira Carvalho mod Kommissionen, Sml. Pers. I-B-1, s. 89, og II-B-1, s. 551, præmis 105
5. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 40)
Henvisning til:
Domstolen: 16. december 2008, sag C-47/07 P, Masdar (UK) mod Kommissionen, Sml. I, s. 9761, præmis 99 og den deri nævnte retspraksis
Retten: 18. oktober 2010, sag T-516/09 P, Marcuccio mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 90
6. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 53 og 62)
Henvisning til:
Retten: 22. maj 2008, sag T-250/06 P, Ott m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-B-1, s. 11, og II-B-1, s. 109, præmis 82 og den deri nævnte retspraksis; 19. september 2008, sag T-253/06 P, Chassagne mod Kommissionen, Sml. Pers. I-B-1, s. 43, og II-B-1, s. 295, præmis 54; 17. marts 2010, sag T-78/09 P, Parlamentet mod Collée, præmis 22; 4. april 2011, sag T-239/09 P, Marcuccio mod Kommissionen, præmis 62
7. Begrebet sindssygdom i vedtægtens artikel 72, stk. 1, som giver anledning til en godtgørelse på 100% af lægeudgifterne, omhandler kun sygdomme, som objektivt set er af en vis alvorlig karakter, og ikke enhver form for psykologisk eller psykiatrisk lidelse, uanset hvor alvorlig denne er. Det følger heraf, at den pågældendes ret til godtgørelse på 100% af lægeudgifterne forudsætter, at institutionen undersøger, om den sygdom, som han lider af, udgør en alvorlig sygdom som omhandlet i nævnte bestemmelse, i lyset af de kriterier, der er fastsat af lægeudvalget i den fælles sygeforsikringsordning.
(jf. præmis 58)
8. Vedtægtens artikel 72, stk. 1, sikrer ved fastsættelse af en godtgørelse på 100% af udgifter til forebyggende undersøgelser for alvorlige sygdomme en effektiv behandling heraf på et tidligt tidspunkt og bidrager herved dels til at forebygge alvorlige sygdomme i patientens interesse, dels til at hindre, at der opstår større behandlingsudgifter for den fælles sygeforsikringsordning.
I denne forbindelse gælder dels, at det er med henblik på at fastsætte en klar diagnose vedrørende en af de sygdomme, der er fastsat i vedtægtens artikel 72, stk. 1, at særlige analyser eller undersøgelser gør sig gældende, dels, at en sådan diagnose er nødvendig på grund af omfanget af de behandlingsforanstaltninger, der foreskrives med henblik på at behandle sådanne sygdomme, idet sådanne foranstaltninger bl.a. kan ledsages af væsentlige bivirkninger.
(jf. præmis 67)
Henvisning til:
Retten: 12. maj 2004, sag T-191/01, Hecq mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 147, og II, s. 659, præmis 54
9. Det tilkommer ikke Unionens retsinstanser at stille spørgsmålstegn ved de lægelige vurderinger, der ligger til grund for ansættelsesmyndighedens afslag på at anerkende, at en sygdom udgør en alvorlig sygdom som omhandlet i vedtægtens artikel 72, stk. 1. Det tilkommer dem til gengæld at undersøge, om nævnte ansættelsesmyndighed med vedtagelsen af en sådan afgørelse om afslag har vurderet de faktiske omstændigheder korrekt og anvendt de relevante retsregler.
(jf. præmis 73)
Henvisning til:
Retten: 7. november 2002, sag T-199/01, G mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 217, og II, s. 1085, præmis 59; Hecq mod Kommissionen, præmis 63
10. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 84-87)
Henvisning til:
Domstolen: 29. oktober 1981, sag 125/80, Arning mod Kommissionen, Sml. s. 2539, præmis 13; 26. november 1981, sag 195/80, Michel mod Parlamentet, Sml. s. 2861, præmis 22; 29. februar 1996, sag C-56/93, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 723, præmis 86; 15. maj 1997, sag C-278/95 P, Siemens mod Kommissionen, Sml. I, s. 2507, præmis 17
Retten: 14. juli 1997, sag T-123/95, B mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 245, og II, s. 697, præmis 51; 6. oktober 2009, sag T-102/08 P, Sundholm mod Kommissionen, Sml. Pers. I-B-1, s. 109, og II-B-1, s. 675, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis; 9. december 2009, sag T-377/08 P, Kommissionen mod Birkhoff, Sml. Pers. I-B-1, s. 133, og II-B-1, s. 807, præmis 64; 12. maj 2010, sag T-560/08 P, Kommissionen mod Meierhofer, Sml. II, s. 1739, præmis 16; 21. juni 2010, sag T-284/09 P, Meister mod KHIM, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis
11. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 93)
Henvisning til:
Retten: 27. april 2012, sag T-37/10 P, De Nicola mod EIB, præmis 99 og den deri nævnte retspraksis
12. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 99)
Henvisning til:
Retten: 13. juli 2006, sag T-165/04, Vounakis mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 155, og II-A-2, s. 735, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis
13. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 101)
Henvisning til:
Retten: 16. marts 1993, forenede sager T-33/89 og T-74/89, Blackman mod Parlamentet, Sml. II, s. 249, præmis 55
14. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 103)
Henvisning til:
Domstolen: 30. maj 1973, sag 46/72, De Greef mod Kommissionen, Sml. s. 543, præmis 18-21
Retten: 15. september 1998, sag T-23/96, De Persio mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 483, og II, s. 1413, præmis 111; Brito Sequeira Carvalho mod Kommissionen, præmis 155
15. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 108)
Henvisning til:
Retten: 9. september 2009, sag T-375/08 P, Nijs mod Revisionsretten, Sml. Pers. I-B-1, s. 65, og II-B-1, s. 413, præmis 71 og den deri nævnte retspraksis