PERSONALERETTENS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

11. juni 2009

Sag F-72/08

Michalis Ketselidis

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – foreløbigt svar – undskyldelig fejl – foreligger ikke – stiltiende afvisning – klage indgivet for sent – afvisning – dom afsagt af en af Fællesskabets retsinstanser – væsentlig ny omstændighed – foreligger ikke«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Michalis Ketselidis har nedlagt påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens stiltiende afvisning af hans ansøgning om en ny beregning af hans pensionsgivende tjenesteår som følge af overførslen til fællesskabsordningen af den aktuarmæssige modværdi af de pensionsrettigheder, han har optjent i Grækenland.

Udfald: Sagen afvises. Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – frister – fornyet behandling af en administrativ afgørelse, som er blevet endelig

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – administrationens foreløbige svar på en ansøgning fra en tjenestemand – ikke omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

3.      Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – frister – retstab – undskyldelig fejl

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

1.      En ny og væsentlig faktisk omstændighed kan begrunde, at der forelægges en ansøgning, som har til formål at opnå en fornyet behandling af en afgørelse, der er blevet endelig ved udløbet af søgsmålsfristerne. Den pågældende omstændighed skal i væsentlig grad kunne ændre retsstillingen for den, der ønsker at få ændret denne afgørelse. Desuden påhviler det den pågældende at indgive sin administrative ansøgning inden for en rimelig frist. Den pågældendes interesse i at anmode om en tilpasning af sin administrative situation til en ny lovgivning skal nemlig afvejes i forhold til påbuddet om retssikkerhed.

(jf. præmis 32-36)

Henvisning til:

Domstolen: 26. september 1985, sag 231/84, Valentini mod Kommissionen, Sml. s. 3027, præmis 14; 13. november 1986, sag 232/85, Becker mod Kommissionen, Sml. s. 3401, præmis 10.

Retten: 25. marts 1998, sag T-202/97, Koopman mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 163, og II, s. 511, præmis 24; 7. februar 2001, sag T-186/98, Inpesca mod Kommissionen, Sml. II, s. 557, præmis 51.

Personaleretten: 16. januar 2007, sag F-92/05, Genette mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 62.

2.      En meddelelse, hvoraf det fremgår, at en ansøgning indgivet i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, er under behandling, og at den pågældende institutions tjenestegrene endnu ikke er nået frem til en endelig afgørelse, har ingen retsvirkninger og kan navnlig ikke forlænge de i vedtægtens artikel 90 og 91 fastsatte frister. Det tilkommer ikke parterne i en tvist efter forgodtbefindende at forlænge de i vedtægtens artikel 91 fastsatte frister, da disse er præceptive, og da en streng overholdelse heraf kan sikre klarhed og retssikkerhed.

(jf. præmis 52)

Henvisning til:

Domstolen: 17. juni 1965, sag 43/64, Müller mod Rådet, Sml. s. 499; 17. februar 1972, sag 40/71, Richez-Parise mod Kommissionen, Sml. s. 73, præmis 8 og 9.

3.      Manglende kendskab til reglerne vedrørende klage- og søgsmålsfrister kan ikke medføre, at en stævning afvises i de tilfælde, hvor dette manglende kendskab skyldes en undskyldelig fejl fra tjenestemandens side. Begrebet undskyldelig fejl kan imidlertid kun omfatte ekstraordinære omstændigheder, navnlig dem, hvorefter institutionen har udvist en adfærd, der i sig selv eller i afgørende omfang har været egnet til at fremkalde en undskyldelig vildfarelse hos en retsundergiven, der har handlet i god tro og med den omhu, som kræves af en normal påpasselig person.

I en situation, hvor administrationen fremsender et foreløbigt svar kort tid før udløbet af fristen i vedtægtens artikel 90, stk. 1, ville en indrømmelse af, at den af tjenestemanden begåede fejl var undskyldelig, gøre den faste retspraksis, hvorefter en meddelelse om, at en ansøgning er under behandling, ikke har nogen retsvirkning og navnlig ikke kan forlænge de i vedtægtens artikel 90 og 91 fastsatte frister, virkningsløs og ville være i strid med den strenge fortolkning, som skal foretages af begrebet undskyldelig fejl.

(jf. præmis 55, 57 og 58)

Henvisning til:

Domstolen: 15. maj 2003, sag C-193/01 P, Pitsiorlas mod Rådet og ECB, Sml. I, s. 4837, præmis 22.

Retten: 10. april 2003, sag T-186/01, Robert mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 131, og II, s. 631, præmis 54; 2. marts 2004, sag T-14/03, Di Marzio mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 43, og II, s. 167, præmis 40.