Language of document :

Sag anlagt den 6. maj 2010 - Costa mod Kommissionen

(Sag F-26/10)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Antonino Costa (Thionville, Frankrig) (ved avocats L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om at udelukke sagsøgeren fra forfremmelsesrunden i 2009 og en påstand om, at Europa-Kommissionen tilpligtes at betale ham et beløb i erstatning for ikke-økonomisk skade.

Sagsøgerens påstande

-    Ansættelsesmyndighedens afgørelse om at udelukke sagsøgeren fra forfremmelsesrunden for 2009, som han fik meddelelse om den 22. november 2009, annulleres.

-    Om fornødent annulleres afslaget af 27. januar 2010 på sagsøgerens klage.

Følgelig pålægges Kommissionen at foretage en fornyet forfremmelsesrunde for 2009, der forløber forskriftsmæssigt, idet sagsøgeren omfattes heraf.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 25 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________