Language of document :

Rettens dom af 7. marts 2013 - Cindu Chemicals m.fl. mod ECHA

(Sag T-95/10) 

(REACH - identifikation af anthracenolie med lavt indhold af anthracen som et særligt problematisk stof- annullationssøgsmål - retsakt, der kan gøres til genstand for søgsmål - retsakt, der ikke indebærer gennemførelsesforanstaltninger - umiddelbart berørt - formaliteten - ligebehandling - proportionalitet)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Cindu Chemicals BV (Uithoorn, Nederlandene), Deza, a.s. (Valašske Meziříčí, Den Tjekkiske Republik), Koppers Denmark A/S (Nyborg, Danmark) og Koppers UK Ltd (Scunthorpe, Det Forenede Kongerige) (først ved advokaterne K. Van Maldegem og R. Cana samt solicitor P. Sellar, derefter ved K. Van Maldegem og R. Cana)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (ved M. Heikkilä og W. Broere, som befuldmægtigede, bistået af advokat J. Stuyck)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (først ved P. Oliver og G. Wilms, derefter ved P. Oliver og E. Manhaeve, som befuldmægtigede, bistået af barrister K. Sawyer, og endeligt ved P. Oliver og E. Manhaeve)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af ECHA's afgørelse offentliggjort den 13. januar 2010 vedrørende identifikation af anthracenolie med lavt indhold af anthracen (EF nr. 292-604-8), som et stof, der opfylder kriterierne i artikel 57 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396, s. 1) i overensstemmelse med denne forordnings artikel 59

Konklusion

1)    Det Europæiske Kemikalieagentur frifindes.

2)    Cindu Chemicals BV, Deza, a.s., Koppers Denmark A/S og Koppers UK Ltd bærer deres egne omkostninger og betaler Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA'S) omkostninger.

3)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 113 af 1.5.2010.