Sag T-213/12

Elitaliana SpA

mod

Eulex Kosovo

»Annullationssøgsmål – offentlige tjenesteydelseskontrakter – udbudsprocedure – helikopterstøtte til EULEX-missionen i Kosovo – afvisning af en tilbudsgivers bud – ikke retlig status til at kunne være sagsøgt – afvisning«

Sammendrag – Rettens kendelse (Syvende Afdeling) af 4. juni 2013

1.      Annullationssøgsmål – status som sagsøgt – mission under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik uden status som juridisk person – ikke status som et af Unionens organer, kontorer eller agenturer – retsakter vedtaget af chefen for en sådan mission i forbindelse med en udbudsprocedure vedrørende en offentlig tjenesteydelseskontrakt – tilskrives Kommissionen – afvisning af sagen

[Art. 263, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 54, stk. 2, litra d)]

2.      Retslig procedure – stævning – formkrav – rette sagsøgte – angivelse af en anden person end den, der har vedtaget den anfægtede retsakt, som sagsøgt, uden at sagsøgeren har begået fejl – afvisning – grænser – elementer, der utvetydigt gør en sådan identifikation og sagsøgtes passive legitimation mulig – foreligger ikke – pligt for Retten til at identificere sagsøgte – foreligger ikke

[Art. 263, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 21; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra b)]

3.      Retslig procedure – søgsmålsfrister – præklusion – undskyldelig vildfarelse – begreb

(Art. 263, stk. 1, TEUF)

4.      Erstatningssøgsmål – påstande snævert forbundet med dem, der er nedlagt under et annullationssøgsmål, som er blevet afvist – afvisning af erstatningssøgsmålet

(Art. 263, stk. 1, TEUF og 340 TEUF)

1.      En mission, der er oprettet ved en af Rådet vedtaget fælles aktion under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og som ikke har status som juridisk person, og hvorom det ikke er fastsat, at den kan optræde som part i en sag for Unionens retsinstanser, udgør blot en aktion og kan ikke anses for at udgøre et af Unionens organer, kontorer eller agenturer som omhandlet i artikel 263, stk. 1, TEUF.

Endvidere skal retsakter, der vedtages i henhold til delegeret kompetence, normalt tilskrives den institution, der uddelegerer beføjelserne, som det påhviler at give møde vedrørende den pågældende retsakt. Eftersom Kommissionen for det første har delegeret visse beføjelser vedrørende gennemførelsen af budgettet for en mission under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik til chefen herfor ved anvendelse af artikel 54, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, med senere ændringer, og nævnte missionschef for det andet kun med Kommissionens godkendelse kan indgå tekniske ordninger vedrørende udstyr, tjenesteydelser og lokaler, må de retsakter, som chefen for nævnte mission vedtog inden for rammerne af proceduren om tildeling af en offentlig tjenesteydelseskontrakt, tilskrives Kommissionen, der kan optræde som sagsøgt i henhold til artikel 263, stk. 1, TEUF. Disse retsakter kan derfor underlægges domstolskontrol i overensstemmelse med de almindelige principper, hvorefter enhver retsakt udstedt af en af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, som har til formål at have retsvirkninger i forhold til tredjemand, bør kunne underlægges domstolskontrol.

(jf. præmis 26 og 31-35)

2.      Den omstændighed, at der i stævningen ved en fejl er angivet en anden part som sagsøgt end udstederen af den anfægtede retsakt, indebærer ikke, at søgsmålet skal afvises, såfremt stævningen indeholder sådanne oplysninger, som gør det muligt uden tvivl at identificere den part, som søgsmålet er rettet mod, såsom oplysninger i form af angivelse af den anfægtede retsakt og udstederen heraf. Kun i et sådant tilfælde skal udstederen af den anfægtede retsakt anses for sagsøgt, selv om denne ikke er nævnt i den indledende del af stævningen. Det påhviler i øvrigt ikke Retten at identificere den part, som søgsmålet burde have været anlagt imod, for at betingelserne i procesreglementets artikel 44, stk. 1, litra b), kan anses for opfyldt.

(jf. præmis 38 og 39)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 40 og 42)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 45)