Language of document :

Rettens kendelse af 27. november 2018 – Hebberecht mod EEAS

(Sag T-315/17) 1

(Personalesag – tjenestemænd – EEAS – placering – stilling som chef for Den Europæiske Unions delegation i Etiopien – afgørelse om afslag på forlængelse af placeringen – tjenestens interesse – begrundelsespligt – ligebehandling)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Chantal Hebberecht (Fourmies, Frankrig) (ved advokat B. Maréchal)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) (ved S. Marquardt og R. Spac, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand i henhold til artikel 270 TEUF dels om annullation af EEAS’ afgørelse, der blev meddelt sagsøgeren den 3. februar 2017, hvorved hendes klage over EEAS’ afgørelse om ikke at forlænge hendes placering som chef for Den Europæiske Unions delegation i Etiopien blev afslået, dels om erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)    Afgørelsen truffet af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) den 30. juni 2016 om afslag på Chantal Hebberechts ansøgning om at forlænge hendes ansættelse som chef for Den Europæiske Unions delegation i Etiopien med et år annulleres.

2)    I øvrigt frifindes EEAS.

3)    EEAS betaler sagsomkostningerne.

____________

1 EUT C 249 af 31.7.2017.