RETTENS DOM (Appelafdelingen)

13. oktober 2015

Sag T-103/13 P

Europa-Kommissionen

mod

Giorgio Cocchi

og

Nicola Falcione

»Appel – kontraappel – personalesag – tjenestemænd – pensioner – overførsel af nationale pensionsrettigheder – forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår – ikke-bebyrdende retsakt – afvisning i første instans – artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Første Afdeling) den 11. december 2012, Cocchi og Falcione mod Kommissionen (F-122/10, Sml. Pers., EU:F:2012:180), med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Første Afdeling) den 11. december 2012, Cocchi og Falcione mod Kommissionen (F-122/10), ophæves, for så vidt som Personaleretten heri fastslog, at sagsøgernes påstand om annullation af retsakterne (i denne dom kvalificeret som »afgørelser«) af 12.og 23. februar 2010, fremsendt af Europa-Kommissionen til henholdsvis Nicola Falcione og Giorgio Cocchi, kunne antages til realitetsbehandling, og gav sagsøgerne medhold, for så vidt som disse akter tilbagetrak de forslag til Giorgio Cocchi og Nicola Falcione, som viser resultatet i supplerende pensionsgivende år af en eventuel overførsel af deres pensionsrettigheder. Kontraappellen forkastes. Kommissionen frifindes i det af Giorgio Cocchi og Nicola Falcione anlagte søgsmål ved Personaleretten i sag F-122/10 med påstand om annullation af retsakterne af 12.og 23. februar 2010, fremsendt af Kommissionen til henholdsvis Nicola Falcione og Giorgio Cocchi, for så vidt som disse akter tilbagetrak de forslag til Giorgio Cocchi og Nicola Falcione, som viser resultatet i supplerende pensionsgivende år af en eventuel overførsel af deres pensionsrettigheder. Giorgio Cocchi og Nicola Falcione bærer deres egne omkostninger i appelsagen og betaler de omkostninger, som Kommissionen har afholdt i forbindelse med kontraappellen. Kommissionen bærer sine egne omkostninger i appelsagen. Giorgio Cocchi og Nicola Falcione samt Kommissionen bærer deres egne omkostninger i forbindelse med sagen i første instans.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår med henblik på overførsel til Unionens ordning af de pensionsrettigheder, der er optjent før indtrædelsen i Unionens tjeneste – ikke omfattet – afgørelse om anerkendelse af pensionsgivende tjenesteår vedtaget efter overførslen af den kapital, der repræsenterer de optjente pensionsrettigheder – omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1, og bilag VIII, art. 11, stk. 2)

2.      Tjenestemandssager – Unionens retsinstansers kompetence – rådgivende udtalelse – ikke omfattet

(Art. 270 TEUF; Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1)

3.      Tjenestemænd – pensioner – pensionsrettigheder optjent før indtrædelsen i Unionens tjeneste – overførsel til Unionens ordning – mulighed tillagt den pågældende for at foretage en overførsel af dennes erhvervede pensionsrettigheder – forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår udgør ikke en akt, der indeholder et klagepunkt – ingen betydning

(Tjenestemandsvedtægten, bilag VIII, art. 11, stk. 2)      

4.      Tjenestemandssager – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – forslag om tilbagebetaling af en del af den kapital, der repræsenterer de erhvervede pensionsrettigheder, og som er overført til Unionens ordning – ikke omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1, og bilag VIII, art. 11, stk. 2)

1.      Et forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår, der fremsendes til en tjenestemand med henblik på overførslen af de pensionsrettigheder, der er optjent i et andet system, frembringer ikke retligt bindende virkninger, der direkte og umiddelbart berører adressatens retsstilling gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling. Følgelig udgør det ikke en bebyrdende retsakt som omhandlet i vedtægtens artikel 91, stk. 1.

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten sker den faktiske fastsættelse af antallet af pensionsgivende tjenesteår, der indrømmes den tjenestemand, som har anmodet om overførslen til Unionens pensionsordning af de pensionsrettigheder, der er optjent tidligere i en anden ordning, nødvendigvis efter den konkrete gennemførelse af overførslen »på grundlag af den overførte kapital«. Det vil herefter ikke kunne antages, at et forslag om fastsættelse af de pensionsgivende tjenesteår, som efter selve dets karakter fremsendes inden denne overførsel, kan foretage en sådan fastsættelse.

Det antal pensionsgivende tjenesteår, der kan anerkendes, følger af anvendelsen af den metode til konvertering af den kapital, der repræsenterer de tidligere rettigheder, til pensionsgivende tjenesteår, som er fastsat i de almindelige gennemførelsesbestemmelser, der er vedtaget af den pågældende institution i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten.

Det er nemlig den afgørelse, som vedtages, når overførslen af den kapital, der repræsenterer de pensionsrettigheder, som den berørte har optjent inden sin indtræden i tjenesten, har fundet sted, som kan være genstand for et annullationssøgsmål i overensstemmelse med vedtægtens artikel 91, stk. 1.

(jf. præmis 60, 62, 65 og 66)

2.      Artikel 270 TEUF giver ikke Unionens retsinstanser kompetence til at afgive vejledende udtalelser, men udelukkende kompetence til at afgøre alle tvister mellem Unionen og dens tjenestemænd med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i vedtægten.

Det er imidlertid netop vedtægten, som i dens artikel 91, stk. 1, bestemmer, at et annullationssøgsmål kun kan vedrøre en akt, der indeholder et klagepunkt. Hvis den akt, der er omfattet af søgsmålet, ikke indeholder et klagepunkt imod sagsøgeren, skal søgsmålet afvises. Sagsøgerens eventuelle interesse i en realitetsafgørelse af det spørgsmål, der rejses ved søgsmålet, er i denne henseende irrelevant.

(jf. præmis 70 og 71)

3.      En anerkendelse af, at et forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår med henblik på overførsel til Unionens ordning af de pensionsrettigheder, der er optjent før indtrædelsen i Unionens tjeneste, ikke er en akt, der indeholder et klagepunkt, betyder ikke, at den pågældende tjenestemand fratages den mulighed for overførsel, som han er tillagt ved artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten. Det betyder blot, at denne tjenestemand skal vælge, om han ønsker at udnytte den ret, som han er tillagt ved denne bestemmelse, uden på forhånd at kunne anmode Unionens retsinstanser om at tage stilling til fortolkningen og anvendelsen på hans tilfælde af denne bestemmelse og af de almindelige gennemførelsesbestemmelser, der er vedtaget med henblik på dens gennemførelse.

(jf. præmis 85)

4.      I forbindelse med den procedure til overførsel af pensionsrettigheder, der er fastsat i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten, er et forslag om tilbagebetaling af en del af den kapital, der repræsenterer de pensionsrettigheder, der er optjent i en anden ordning, og som er overført til Unionens pensionsordning, ikke en akt, der indeholder et klagepunkt, for så vidt som der heri foreslås en tilbagebetaling af det overskydende beløb af den kapital, der overføres, til den pågældende.

Det eventuelt overskydende beløb, der kan tilbagebetales, afhænger nemlig af det antal pensionsgivende tjenesteår, som anerkendes den pågældende, og af satsen for konvertering af kapitalen til pensionsgivende tjenesteår.

(jf. præmis 100)