Sag anlagt den 12. september 2021 – Swords mod Kommissionen
(Sag T-586/21)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Patrick Swords (Dublin, Irland) (ved Barrister-at-Law G. Byrne)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Annullation af Kommissionens stiltiende afgørelse af 13. juli 2021 om afslag på at give sagsøgeren aktindsigt i den dokumentation, han har anmodet om. 1
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
Første anbringende om, at Kommissionen ved at nægte aktindsigt i den anmodede dokumentation har tilsidesat artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001. 1
– Sagsøgeren har gjort gældende, at uanset at der verserer en undersøgelse vedrørende Irland kan dette ikke i sig selv begrunde anvendelsen af den undtagelse, som Kommissionen har henvist til ved afvisningen af aktindsigt i denne sag. Den omstændighed, at talrige grundlæggende rettigheder for relevante borgere har været så betragteligt indskrænkede på en så hidtil ukendt og streng måde burde have talt imod afgørelsen om at nægte aktindsigt i denne sag. Sagsøgeren har i denne henseende anført, at Kommissionen undlod at fortolke og anvende den pågældende restriktion strengt, henset til de besværligheder, som relevante borgere var udsat for med hensyn til de ekstreme foranstaltninger, som Irland påbød, som strider mod civile friheder og grundlæggende rettigheder på en måde, som er fuldstændig uden fortilfælde i EU’s historie. Sagsøgeren har anført, at sådanne betragtninger viser, at princippet om gennemsigtighed og princippet om demokrati i denne sag, samt de hindringer for adgang til klage og domstolsprøvelse, som sådanne borgere var udsat for, er emner, som er absolut presserende og som skulle have været prioriteret over de grunde, som Kommissionen fremførte til støtte for dens nægtelse af at give aktindsigt i den ønskede information.
Andet anbringende om, at hvis den undtagelse, som Kommissionen har henvist til, fandt anvendelse, begik Kommissionen en fejl ved at undlade at anerkende, at sagsøgerens anmodning fremkom under ekceptionelle omstændigheder, og begik en fejl ved at finde, at der ikke var nogen mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af den anmodede information. Sagsøgeren har således anført, at Kommissionens afgørelse udgør en tilsidesættelse af den sidste sætning i det tredje led i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001.
– De ekstreme foranstaltninger, som Irland implementerede i relation til rejser inden for EU, var i strid med civile friheder og grundlæggende rettigheder på en måde, som var fuldstændig uden fortilfælde i Unionens historie. Som følge heraf blev adskillige grundlæggende friheder alvorligt påvirkede, herunder retten til fri bevægelighed for personer, retten til arbejde og retten til adgang til klage og domstolsprøvelse. Henset til den hidtil ukendte karakter af de gennemførte restriktioner, sammenholdt med den grove tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder, har sagsøgeren gjort gældende, at hans anmodning klart fremkom under ekceptionelle omstændigheder, hvilket Kommissionen undlod at tage i betragtning, da den traf afgørelse om at nægte aktindsigt. Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionens præference for fortrolighed i forbindelse med denne sag er i strid med dens pligt til at sikre relevante borgeres til at søge effektive retsmidler og til at blive hørt inden for en rimelig frist.
– Med afvisningen af at give aktindsigt i den pågældende dokumentation stilles relevante borgere betydeligt ugunstigt og en sådan nægtelse har kraftigt forhindret deres mulighed for effektivt at anfægte den angivelige begrundelse for at suspendere grundlæggende rettigheder i relation til rejse inden for EU. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionen ved at undlade at give aktindsigt i den ønskede dokumentation uberettiget har hindret relevante EU-borgeres mulighed for at stille deres regering til regnskab for de grove tilsidesættelser af deres rettigheder, som sikret i henhold til EU-retten, og denne faktor skulle som sådan have vejet til fordel for en overholdelse af princippet om gennemsigtighed som omhandlet i trktaten og i forordning nr. 1049/2001.
– Sagsøgeren har endelig anført, at det er almindeligt anerkendt, at retten til aktindsigt er et afgørende redskab ved forsvaret for grundlæggende rettigheder og civile friheder i EU, til at sikre adgang til klage og domstolsprøvelse i almindelige sager og miljøsager således som den foreliggende sag og til at stille regeringer til regnskab. I denne sag vil den pågældende dokumentation enten afsløre kontrete fordele for folkesundheden (som anført i relevante henstillinger fra Rådet), der retfærdiggør de foranstaltninger, der blev gennemført for at håndtere COVID-19, eller også vil dette ikke være tilfældet. I lyset af den omstændighed, at de anfægtede foranstaltninger er hidtil uhørte, ekstreme eller bekostelige for relevante EU-borgere, der ønsker at udøve deres ret til fri bevægelighed og/eller til at arbejde inden for EU, er aktindsigt i den ønskede dokumentation en sag af presserende offentlig interesse, som vil gøre det lettere for de relevante personer at tage retslige skridt med henblik på at forsvare og beskytte deres grundlæggende rettigheder og at stille regeringen i Irland til regnskab for de ekstreme foranstaltninger, som den har gennemført.
____________
1 Forklarende note: de dokumenter, som sagsøgeren har anmodet om aktindsigt i, er de dokumenter, som Europa-Kommissionen har modtaget fra Irland i relation til de angivelige fordele for folkesundheden, som følger af de restriktioner for rejser inden for EU, der har været gældende siden COVID-19 pandemiens start.
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).