Language of document :

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 22. juni 2006 - Free Trade Foods mod Kommissionen

(Sag T-202/01) 1

(Annullationssøgsmål - erstatningssøgsmål - sukkerprodukter, som har EF-OLT-kumulation af oprindelsen - beskyttelsesforanstaltning - sagsøgerens passivitet - ufornødent at træffe afgørelse)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Free Trade Foods NV (Curaçao, De Nederlandske Antiller) (først ved avocats M. Slotboom og N. Helder, dernæst ved M. Slotboom)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved T. van Rijn, som befuldmægtiget)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 1325/2001 af 29. juni 2001 om fortsat anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger over for indførsel fra de oversøiske lande og territorier af sukkerprodukter, som har EF-OLT-kumulation af oprindelsen, for perioden 1. juli 2001 - 1. december 2001 (EFT L 177, s. 57), samt påstand om erstatning for det tab, som sagsøgeren angiveligt havde lidt efter vedtagelsen af den anfægtede forordning.

Konklusion

Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i nærværende sag.

Sagsøgeren bærer sine egne samt betaler Kommissionens omkostninger. Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EFT C 303 af 27.10.2001.