Language of document :

Rettens dom af 12. november 2013 – North Drilling mod Rådet

(Sag T-552/12) 1

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – faktisk vildfarelse – graduering af de tidsmæssige virkninger af en annullation)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: North Drilling Co. (Teheran, Iran) (ved advokaterne J. Viñals Camallonga, L. Barriola Urruticoechea og J. Iriarte Ángel)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og A. De Elera, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation dels af Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 58), dels af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 16), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)    Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som den opførte North Drilling Co.’s navn i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP.

2)    Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som den opførte North Drilling Co.’s navn i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010.

3)    Bilag IX til forordning nr. 267/2012 annulleres, for så vidt som det vedrører North Drilling.

4)    Virkningerne af afgørelse 2010/413, som ændret ved afgørelse 2012/635, skal opretholdes for så vidt angår North Drilling, fra dens ikrafttræden på tyvendedagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, indtil den delvise annullation af forordning nr. 267/2012 får virkning.

5)    Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler North Drillings omkostninger i forbindelse med denne sag og i sagen om foreløbige forholdsregler.

____________

____________

1 EUT C 46 af 16.2.2013.