Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 20. december 2001 af DaimlerChrysler AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-325/01)

    Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 20. december 2001 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af DaimlerChrysler AG, Stuttgart (Tyskland), ved Rechtsanwälte R. Bechtold og W. Bosch.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Kommissionens beslutning af 10. oktober 2001 (sag COMP/36.246 ( Mercedes Benz) annulleres.

(    Subsidiært nedsættes den bøde, der er pålagt ved beslutningens artikel 3.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved den anfægtede beslutning har Kommissionen pålagt sagsøgeren en bøde på 71 825 mio. EUR for tre tilsidesættelser af artikel 81, stk. 1, EF. Kommissionen har fastslået, at sagsøgeren og dennes retlige forgængere har truffet foranstaltninger med henblik på begrænsning af parallelhandelen, begrænset leveringer til leasingfirmaer af personvogne på lager og deltaget i aftaler om begrænsning af ydelse af rabat i Belgien.

Sagsøgeren gør gældende, at Mercedes-Benz-agenterne er integreret i Mercedes-Benz' forhandlerorganisationen, og at aftalerne med handelsagenterne og kommissionsagenterne er egentlige handelsagentaftaler, som kartelforbuddet i artikel 81, stk. 1, EF, ikke finder anvendelse på. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at alt det, som Kommissionen foreholder Mercedes-Benz vedrørende eksporthindringen ud af Tyskland, ikke opfylder betingelserne i artikel 81, stk. 1, EF. Mercedes-Benz kan fastsætte retningslinjer vedrørende salg til udenlandske personer for sine handelsagenter og sine afdelinger. Derudover godtgør bevisdokumenterne ikke, at Mercedes-Benz forhindrer salg over grænserne til udenlandske endelige forbrugere. Mercedes-Benz har kun været interesseret i at begrænse forretninger med ikke-autoriserede videresælgere.

Med hensyn til anvisningen til agenterne om at forlange en udbetaling på 15% ved salg til udenlandske kunder, gør sagsøgeren gældende, at denne anvisning ikke er indgået i konkurrencebegrænsende aftaler mellem Mercedes-Benz og agenterne. Anvisningen har formindsket Mercedes-Benz' risiko og har vedrørt betingelserne om kontrakter vedrørende nye køretøjer, som agenten alene formidlede, og som han ikke var part i. Derudover er det sagligt berettiget at kræve en udbetaling fra udenlandske kunder.

Sagsøgeren gør endvidere gældende, at begrænsningerne for de tyske agenter ved formidlingen af salg af nye køretøjer til leasingfirmaer ikke er i strid med artikel 81, stk. 1, EF, da der er tale om lovlige anvisninger for handelsagenter. Selv hvis det antoges, at artikel 81, stk. 1, EF, var blevet tilsidesat, ville denne tilsidesættelse under alle omstændigheder være fritaget i henhold til artikel 81, stk. 3, jf. forordning nr. 1475/95 ¹.

Sagsøgeren gør derudover gældende, at Mercedes-Benz ikke har foretaget nogen "salgsprisfastsættelse" i Belgien, der kan tilregnes selskabet, eller har medvirket dertil. Endelig gør sagsøgeren gældende, at pålæggelse af en bøde på grund af de "tyske" forhold allerede på grund af handelsagentprivilegiet ikke kommer i betragtning, og at selskabet i hvert fald på grundlag af Kommissionens tidligere tilkendegivelser kunne gå ud fra, at dets hidtidige praksis ikke var i strid med artikel 81, stk. 1, EF. Hvis anvendelsen af artikel 81, stk. 1, EF, ikke af retlige grunde er udelukket, er bøden i hvert fald alt for høj.

____________

¹ - (Kommissionens forordning (EF) nr. 1475/95 af 28.6.1995 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af salgs- og serviceaftaler vedrørende motorkøretøjer (EFT L 145, s. 25).