Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 8. august 2023 – Tiberis Holding Srl mod Gestore dei servizi energetici (GSE) SpA m.fl.

(Sag C-514/23, Tiberis Holding)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Appellant: Tiberis Holding Srl

Indstævnte: Gestore dei servizi energetici (GSE) SpA, Ministero dello Sviluppo Economico og Ministero dell’ambiente e della sicurezza energetica

Præjudicielt spørgsmål

Er principperne i artikel 3 i direktiv 2009/28/EF 1 og artikel 4 i direktiv (EU) 2018/2001 2 til hinder eller ikke til hinder for en national lovgivning, der – inden for rammerne af en national incitamentsordning – fastsætter en incitamentstarif for det tilfælde, at producenterne sælger energien på det frie marked, som sikrer en minimumspris – der på samme tid er en maksimumspris – i kraft af en mekanisme vedrørende restopgørelse/tilbagebetaling af de beløb, som overstiger incitamentets værdi, når markedsprisen er højere end den sidstnævnte (det såkaldte negative incitament), idet mekanismen om restopgørelse desuden kun finder anvendelse på en producent, der sælger energien på det frie marked, såfremt denne har adgang til incitamentet via optagelse i det specifikke register, men ikke også såfremt denne har adgang til incitamentet efter deltagelsen i en auktionsprocedure?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23.4.2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT 2009, L 140, s. 16).

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11.12.2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) (EUT 2018, L 328, s. 82).