KENDELSE AFSAGT AF RETTENS PRÆSIDENT
27. april 2005 (*)
»Særlige rettergangsformer – foreløbige forholdsregler – passivitetssøgsmål – formaliteten – direktiv 91/414/EØF«
I sag T‑34/05 R,
Makhteshim-Agan Holding BV, Amsterdam (Nederlandene),
Alfa Georgika Efodia AEVE, Athen (Grækenland),
Aragonesas Agro, SA, Madrid (Spanien),
ved avocats C. Mereu og K. Van Maldegem,
sagsøgere,
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Doherty, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,
sagsøgt,
angående en påstand om, at der anordnes en række foreløbige forholdsregler vedrørende vurderingen af endosulfan med henblik på stoffets eventuelle optagelse i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1),
har
PRÆSIDENTEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET
I FØRSTE INSTANS
afsagt følgende
Kendelse
Retsforskrifter
1 Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1) fastsætter bl.a. den fællesskabsordning, der finder anvendelse på godkendelse til og tilbagetrækning af en godkendelse til markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.
2 Artikel 4 i direktiv 91/414 foreskriver, at »[m]edlemsstaterne drager omsorg for, at plantebeskyttelsesmidler kun godkendes, når […] de aktive stoffer er anført i bilag I«. Imidlertid kan aktive stoffer, som fandtes på markedet to år efter meddelelsen af direktiv 91/414, og som ikke er optaget i direktivets bilag I, under visse betingelser blive omfattet af en overgangsordning med undtagelser. Artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414 bestemmer således, at »en medlemsstat i et tidsrum af tolv år fra datoen for meddelelsen af nærværende direktiv [kan] tillade markedsføring på sit område af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktive stoffer, som ikke er opført i bilag I, og som allerede var på markedet to år efter meddelelsen af direktivet«. Denne periode på tolv år, som udløb den 26. juli 2003, blev for visse stoffer forlænget indtil den 31. december 2005 ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2002 af 20. november 2002 om forlængelse af den periode, der er angivet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414, og om afvisning af optagelse af visse aktive stoffer i bilag I til dette direktiv og tilbagetrækning af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse stoffer (EFT L 319, s. 3). Blandt de stoffer, der er omfattet af denne forlængelse, figurerer endosulfan, som er et aktivt stof, der bl.a. anvendes til fremstilling af insekticider.
3 I løbet af overgangsperioden i henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414 skal de pågældende aktive stoffer gøres til genstand for et vurderingsprogram, efter hvis afslutning de kan optages i bilag I til direktiv 91/414 eller omvendt ikke optages heri, såfremt de ikke opfylder sikkerhedskravene i artikel 5 i direktiv 91/414, eller såfremt de oplysninger og data, der kræves med henblik på vurderingen, ikke er blevet fremlagt »inden for den fastsatte frist«. Det fastsættes endelig i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414, at de nærmere bestemmelser for dette vurderingsprogram fastsættes ved en af Kommissionen udstedt forordning.
4 Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414 (EFT L 366, s. 10), fastsætter proceduren til vurdering af en række stoffer med henblik på deres eventuelle optagelse i bilag I til direktiv 91/414. Blandt disse stoffer figurerer endosulfan.
5 I artikel 5, stk. 2, litra b), i forordning nr. 3600/92 bestemmes, at der udpeges en rapporterende medlemsstat med henblik på vurderingen af hvert af de pågældende aktive stoffer. Kongeriget Spanien er blevet udpeget som rapporterende medlemsstat med ansvar for undersøgelsen af endosulfan i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 933/94 af 27. april 1994 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 3600/92 for så vidt angår aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler og udpegning af rapporterende medlemsstater (EFT L 107, s. 8).
Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger
6 Makhteshim-Agan Holding BV, Aragonesas Agro, SA, og Alfa Georgika Efodia AEVE er selskaber, som bl.a. beskæftiger sig med fremstilling og salg af endosulfan og endosulfanbaserede plantebeskyttelsesmidler. Aragonesas Agro er et datterselskab af og distributør for Makhteshim-Agan Holding. Selskabet er indehaver af markedsføringstilladelser i Spanien for en række endosulfanbaserede plantebeskyttelsesmidler. Alfa Georgika Efodia er et datterselskab af og distributør for Makhteshim-Agan Holding og indehaver af markedsføringstilladelser i Grækenland for en række endosulfanbaserede plantebeskyttelsesmidler.
7 »Makhteshim Agan Intern. Coordination« figurerer blandt de syv producenter opført i bilag I til forordning nr. 933/94, som har anmeldt deres ønske om, at endosulfan optages i bilag I til direktiv 91/414. Kommissionen har i sine bemærkninger henvist til denne virksomhed under navnet »Makhteshim Agan International Coordination Center«. Sagsøgerne har i deres begæring om foreløbige forholdsregler præciseret, at Makhteshim Agan International Coordination Center er et datterselskab af Makhteshim-Agan Holding.
8 Inden udløbet af den i forordning nr. 933/94, med senere ændringer, fastsatte frist til den 31. oktober 1995 havde kun Makhteshim Agan International Coordination Center og AgrEvo GmbH, herefter benævnt Bayer CropScience AG, indleveret aktmapper, som omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 3600/92, vedrørende endosulfan til Kongeriget Spanien. Efter indleveringen forenede Makhteshim Agan International Coordination Center og AgrEvo deres indsats i en arbejdsgruppe benævnt »endosulfan-arbejdsgruppen« (task force endosulfan).
9 I februar 2000 fremsendte Kongeriget Spanien efter behandling af de indleverede aktmapper et udkast til en rapport vedrørende endosulfan til Kommissionen.
10 I sommeren 2000 fremsendte Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 3600/92 rapportudkastet til medlemsstaterne og til AgrEvo i selskabets egenskab af repræsentant for endosulfan-arbejdsgruppen.
11 Fra januar til juli 2001 organiserede det britiske United Kingdom Pesticide Safety Directorate på vegne af Kommissionen flere møder med eksperter fra en række medlemsstater med henblik på en undersøgelse af rapportudkastet og de kommentarer, dette gav anledning til. Den 27. juni 2001 blev den afsluttende rapport vedrørende undersøgelsen tilsendt medlemsstaterne og den 25. august 2001 blev samme rapport fremsendt til endosulfan-arbejdsgruppen med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger og kommentarer.
12 Kommissionen konstaterede, at en række supplerende oplysninger var nødvendige med henblik på undersøgelsen af endosulfan, og vedtog derfor den 21. november 2001 beslutning 2001/810/EF om afgørelse om eventuel optagelse af visse aktive stoffer i bilag I til direktiv 91/414 (EFT L 305, s. 32). Ved denne beslutning blev fristen for fremlæggelse af nye data vedrørende endosulfan forlænget til den 25. maj 2002. For langvarige undersøgelser blev fristen for fremlæggelse fastsat til den 31. maj 2003.
13 Den 8. marts 2002 blev der afholdt et møde, hvori endosulfan-arbejdsgruppen og de spanske myndigheder deltog.
14 Endosulfan-arbejdsgruppen indleverede de undersøgelser, der skulle fremlægges senest den 25. maj 2002, før udløbet af denne frist.
15 Den 17. juli 2002 blev der afholdt et nyt møde med de spanske myndigheder.
16 Endosulfan-arbejdsgruppen indleverede de undersøgelser, der skulle fremlægges senest den 31. maj 2003, før udløbet af denne frist.
17 Den 22. januar 2004 blev der afholdt et nyt møde, hvori endosulfan-arbejdsgruppen og de spanske myndigheder deltog. Under mødet informerede en ekspert i miljømæssige spørgsmål og økotoksikologi endosulfan-arbejdsgruppen om en række af de betænkeligheder, han havde med hensyn til endosulfan.
18 Den 26. januar 2004 fremsendte Kongeriget Spanien rapporten vedrørende vurderingen af de data, nævnte arbejdsgruppe havde fremlagt i maj 2002 og maj 2003, til et af medlemmerne af endosulfan-arbejdsgruppen.
19 Den 11. marts 2004 blev der afholdt et møde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, hvorunder det blev konkluderet, at der ikke forelå oplysninger, som berettigede til, at endosulfan blev optaget i bilag I til direktiv 91/414.
20 Den 17. maj 2004 blev der afholdt et trepartsmøde med deltagelse af Kommissionen, de spanske myndigheder og repræsentanter for endosulfan-arbejdsgruppen, jf. artikel 6, stk. 4, i direktiv 91/414. Under mødet meddelte Kommissionens repræsentant endosulfan-arbejdsgruppen, at Kommissionen havde til hensigt at foreslå Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (herefter »komitéen«) ikke at optage endosulfan i bilag I til direktiv 91/414, og at formålet med mødet var at gøre det muligt for endosulfan-arbejdsgruppen at fremlægge sine bemærkninger. Kommissionens repræsentant præciserede, at arbejdsgruppen kunne fremsende sine kommentarer inden den 21. juni 2004, men at der ikke kunne modtages nye oplysninger til støtte for arbejdsgruppens argumenter, eftersom fristen fastsat til den 31. maj 2003 allerede var overskredet.
21 Den 25. juni 2004 fremsendte repræsentanter for endosulfan-arbejdsgruppen en skrivelse til Kommissionen med henblik på at anfægte den måde, hvorpå vurderingen af endosulfan var foregået, og fremlægge en række supplerende tekniske undersøgelser.
22 Ved skrivelse af 12. juli 2004 anmodede Kommissionen Kongeriget Spanien om ikke at tage hensyn til de nye undersøgelser, der var blevet fremlagt af endosulfan-arbejdsgruppen.
23 Den 24. september 2004 fremsendte endosulfan-arbejdsgruppen ved dens advokater en skrivelse til Kommissionen. I skrivelsen præciserede endosulfan-arbejdsgruppen indledningsvis, at den skrev for »formelt at anmode Kommissionen om at intervenere af hensyn til god forvaltningsskik for at sikre en korrekt gennemførelse af fællesskabsretten og sikre [endosulfan-arbejdsgruppens] dertil knyttede rettigheder og berettigede forventning«. Endosulfan-arbejdsgruppen opfordrede i øvrigt Kommissionen til at »sikre, at vurderingen af endosulfan [foregik] forsvarligt ud fra et videnskabeligt og retligt synspunkt, og at underrette arbejdsgruppen om sin afgørelse herom«. Endosulfan-arbejdsgruppen præciserede i samme skrivelse, at »Kommissionen [havde] pligt til upartisk at undersøge de oplysninger, der blev fremlagt af endosulfan-arbejdsgruppen, at intervenere af hensyn til god forvaltningsskik og at henvise undersøgelsen af endosulfan til rapportøren eller til specialiserede organer oprettet i henhold til fællesskabsretten med det formål at undersøge alle relevante data ved hjælp af de hensigtsmæssige vurderingskriterier, der er fastsat i direktiv 91/414«. Endosulfan-arbejdsgruppen afsluttede skrivelsen med at opfordre Kommissionen til at tilkendegive sin stillingtagen inden for en frist på 60 dage.
24 Ved skrivelse af 26. november 2004 besvarede Kommissionen anmodningen fra endosulfan-arbejdsgruppen. I skrivelsen underrettede Kommissionen endosulfan-arbejdsgruppen om, at den var i færd med at forberede et forslag til afgørelse om ikke at optage endosulfan i bilag I til direktiv 91/414, og at den havde til hensigt at forelægge dette forslag for komitéen i forbindelse med dennes første møde i 2005. Kommissionen oplyste ligeledes, at den i sin skrivelse af 12. juli 2004 havde henvist til proceduren i forordning nr. 3600/92 og til de frister, der var fastsat med henblik på afslutningen af undersøgelsen af de i denne forordning omhandlede stoffer. Endelig bemærkede Kommissionen, at endosulfan-arbejdsgruppens anmodning tilsigtede, at Kommissionen foretog en vurdering af de undersøgelser, der var forelagt kort tid forinden, hvilket krævede en detaljeret behandling, således at nævnte anmodning var i modstrid med anmodningen om, at Kommissionen skulle fremlægge en samlet stillingtagen til sagen inden for en frist på 60 dage.
25 Ved stævning registreret på Rettens Justitskontor den 31. januar 2005 har Bayer CropScience og sagsøgerne anlagt et passivitetssøgsmål i henhold til artikel 232 EF. Sagsøgerne har i forbindelse med sagen nærmere bestemt principalt nedlagt følgende påstande:
– Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse dels til at undersøge de oplysninger, der blev forelagt med henblik på undersøgelsen af endosulfan, dels til at overholde sagsøgernes processuelle rettigheder i forbindelse med denne undersøgelse.
– Det pålægges Kommissionen at overholde sine forpligtelser og i denne forbindelse at undersøge alle de oplysninger, der blev forelagt med henblik på undersøgelsen af endosulfan, og at overholde sagsøgernes processuelle rettigheder.
26 Ved særskilt dokument registreret på Justitskontoret den 31. januar 2005 har sagsøgerne indgivet nærværende begæring om foreløbige forholdsregler. Sagsøgerne har i begæringen anmodet Rettens præsident om i henhold til artikel 105, stk. 2, i Rettens procesreglement at træffe afgørelse, førend Kommissionen har fremført sine bemærkninger.
27 Den 8. februar 2005 har Rettens præsident stillet en række skriftlige spørgsmål til Kommissionen, som denne har besvaret ved skrivelse af 9. februar 2005.
28 Den 11. februar 2005 har sagsøgerne indleveret en skrivelse til Justitskontoret med en række bemærkninger til Kommissionens skrivelse af 9. februar 2005, som Rettens præsident har besluttet at vedlægge sagen. Ved dokument registreret på Justitskontoret den 11. februar 2005 har Kommissionen fremsat sine bemærkninger til begæringen om foreløbige forholdsregler.
29 Sagsøgerne har på opfordring af Rettens præsident indleveret nye bemærkninger den 22. februar 2005. I nævnte bemærkninger har sagsøgerne anmodet Retten om at tilpligte Kommissionen at fremlægge visse referater af og programmer for de af komitéen afholdte møder, for så vidt som disse vedrører endosulfan.
30 Ved skrivelse af 2. marts 2005, registreret på Justitskontoret den 3. marts 2005, har Kommissionen fremsat sine bemærkninger til de bemærkninger, som sagsøgerne har indleveret den 22. februar 2005. Efter anmodning fra Retten har Kommissionen præciseret, at den formelt forelagde komitéen et udkast til afgørelse om ikke at optage endosulfan i bilag I til direktiv 91/414. Kommissionen har i forbindelse med sine bemærkninger vedlagt en kopi af sit udkast til afgørelse og præciseret, at nævnte udkast blev godkendt af komitéen under dennes møde den 14. og 15. februar 2005.
31 Den 8. marts 2005 har Rettens præsident anmodet sagsøgerne om at indlevere deres eventuelle bemærkninger til de faktiske præciseringer, som Kommissionen er fremkommet med efter anmodning fra Rettens præsident. Sagsøgerne har som svar på denne opfordring fremsat deres bemærkninger ved skrivelse af 11. marts 2005, som Kommissionen har besvaret den 16. marts 2005.
Påstande
32 Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:
– »Kommissionen tilpligtes ikke at indstille undersøgelsen i henhold til direktiv [91/414] af det i plantebeskyttelsesmidler indeholdte aktive stof endosulfan og følgelig ikke i henhold til artikel 19 i direktiv [91/414] at forelægge [komitéen] et forslag om ikke at optage endosulfan i bilag I under komitéens møde den 14. og 15. februar 2005, eller under alle andre møder, som afholdes, før der er truffet afgørelse i hovedsagen« eller »Kommissionen tilpligtes ikke at vedtage og/eller offentliggøre en beslutning om ikke at optage endosulfan i bilag I til direktiv [91/414] i Den Europæiske Unions Tidende (i tilfælde af, at [komitéen] allerede har fået forelagt et forslag som omhandlet i artikel 19 i direktiv [91/414] og har godkendt det)«.
– »Retten træffer enhver anden foreløbig forholdsregel, som Rettens præsident skønner hensigtsmæssig, med henblik på at sikre sagsøgernes stilling, indtil der er truffet afgørelse i hovedsagen«.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
33 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Begæringen om foreløbige forholdsregler afvises eller tages ikke til følge.
– Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
34 Ifølge artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement skal begæringer om foreløbige forholdsregler angive søgsmålets genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget (fumus boni juris). Disse betingelser er kumulative, således at der ikke kan anordnes foreløbige forholdsregler, når en af dem ikke er opfyldt (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 14.10.1996, sag C-268/96 P(R), SCK og FNK mod Kommissionen, Sml. I, s. 4971, præmis 30). Fællesskabets retsinstanser kan endvidere i sager om foreløbige forholdsregler i givet fald foretage en interesseafvejning (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 23.2.2001, sag C-445/00 R, Østrig mod Rådet, Sml. I, s. 1461, præmis 73).
35 I forbindelse med denne samlede vurdering råder Fællesskabets retsinstanser i sager om foreløbige forholdsregler desuden over et vidt skøn og kan frit under hensyn til sagens særegenheder afgøre, hvorledes disse forskellige betingelser skal efterprøves samt rækkefølgen for denne undersøgelse, når ingen fællesskabsretlig bestemmelse pålægger dem af anvende et forud fastsat skema for vurderingen af nødvendigheden af at træffe foreløbig afgørelse (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 19.7.1995, sag C-149/95 P(R), Kommissionen mod Atlantic Container Line m.fl., Sml. I, s. 2165, præmis 23).
36 Nærværende begæring om foreløbige forholdsregler skal undersøges i lyset af disse betragtninger.
Parternes argumenter
Om formaliteten
37 Kommissionen er af den opfattelse, at der nærmere bestemt er syv grunde til, at hovedsagen åbenbart må afvises. For det første er dette søgsmål baseret på en sammenblanding af dels passivitetssøgsmål, der anlægges i henhold til artikel 232 EF, dels annullationssøgsmål, der anlægges i henhold til artikel 230 EF. For det andet har Kommissionen endnu ikke vedtaget den bindende retsakt, således at Kommissionens påståede passivitet ikke påvirker sagsøgernes retsstilling. For det tredje er sagsøgernes opfordring upræcis hvad angår de retsakter, som Kommissionen anmodes om at vedtage. For det fjerde har Kommissionen ikke været underlagt nogen forpligtelse til at handle inden for den frist, der er fastsat af sagsøgerne. Selv om det antages, at Kommissionen har været forpligtet til at handle på den af sagsøgerne ønskede måde, har Kommissionens svar af 26. november 2004 for det femte bragt Kommissionens påståede passivitet til ophør. For det sjette har Retten ikke kompetence til at rette påbud til Kommissionen. For det syvende har Aragonesas Agro og Alfa Georgika Efodia ikke søgsmålskompetence i henhold til artikel 232 EF.
38 Kommissionen har i øvrigt anført, at selve begæringen om foreløbige forholdsregler skal afvises. For det første er begæringen fremsat for tidligt. For det andet er den i modstrid med hovedsagen. For det tredje foregriber de begærede forholdsregler hovedsagen. For det fjerde er begæringen om, at der træffes »enhver anden foreløbig forholdsregel« ikke i overensstemmelse med procesreglementets artikel 44, stk. 1, litra d).
39 Sagsøgerne har for deres vedkommende anført, at der ikke bør foretages en undersøgelse af, hvorvidt hovedsagen kan antages til realitetsbehandling. Sagsøgerne har tilføjet, at den omstændighed, at Makhteshim-Agan Holding har foretaget en anmeldelse og har fremlagt en komplet aktmappe, er tilstrækkeligt til at adskille selskabet fra alle andre erhvervsdrivende. Aragonesas Agro og Alfa Georgika Efodia har for deres vedkommende deltaget i anmeldelsesproceduren gennem Makhteshim-Agan Holding og er derfor omfattet af de samme rettigheder. For så vidt som sagsøgernes søgsmål vedrører en retsstridig passivitet vil det i øvrigt ikke være muligt for dem at anfægte en retsakt på nationalt plan. En afvisning af sagsøgernes begæring vil således være i strid dels med deres grundlæggende ret til en effektiv sanktion, dels med deres ret til at blive hørt.
40 Sagsøgerne har i deres bemærkninger af 22. februar 2005 bl.a. tilføjet, at den omstændighed, at Kommissionen ikke har undersøgt de pågældende oplysninger, berører deres retsstilling.
Om fumus boni juris
41 Sagsøgerne har anført, at Kommissionen har tilsidesat artikel 95, stk. 3, og artikel 152, stk. 1, EF; artikel 5, stk. 1, i direktiv 91/414; princippet om god forvaltningsskik som omhandlet i artikel 211 EF, »der forpligter Kommissionen til at undersøge alle sager med omhu og upartiskhed i henhold til den kompetence, som er delegeret til den ved direktiv [91/414] og at overholde retten til kontradiktion og retten til en retfærdig rettergang«; principperne om retssikkerhed, beskyttelse af den berettigede forventning, proportionalitet og ligebehandling; begrundelsespligten; retten til at drive økonomisk virksomhed og ejendomsretten.
42 Kommissionen har anført, at anbringenderne til støtte for hovedsagen er yderst svage, bl.a. fordi Kommissionen ikke var underlagt nogen forpligtelse til at handle forud for den 27. november 2004.
Om uopsætteligheden
43 Sagsøgerne har anført, at Kommissionens retsstridige passivitet er åbenbart ulovlig, og at det derfor ikke er nødvendigt at undersøge, om der i denne sag foreligger et alvorligt og uopretteligt tab. Sagsøgerne har desuden anført, at de begærede forholdsregler er særligt uopsættelige som følge af, at komitéens udtalelse er nært forestående. Der er ingen tvivl om dels, at komitéen vil modsætte sig, at endosulfan optages i bilag I til direktiv 91/414, dels, at Kommissionen på grundlag af denne udtalelse vil vedtage en formel beslutning om ikke at optage endosulfan i bilag I til direktiv 91/414. Ifølge sagsøgerne vil offentliggørelsen af denne beslutning i Den Europæiske Unions Tidende medføre, at alle tilladelser vedrørende plantebeskyttelsesmidler indeholdende endosulfan tilbagetrækkes fra markedet.
44 Sagsøgerne har tilføjet, at markedet, såfremt der ikke anordnes foreløbige forholdsregler, vil udvikle sig på en måde, som vil være vanskelig, endog umulig, at ændre.
45 For det første vil Makhteshim-Agan Holding miste samtlige aktiviteter vedrørende fremstilling og salg af farmaceutiske produkter på basis af endosulfan i Den Europæiske Union. Makhteshim-Agan Holding har erhvervet disse aktiviteter fra selskabet Bayer CropScience i 2003 på grundlag af nye data og applikationer, som viste, at endosulfan kunne anvendes uden risiko som omhandlet i direktiv 91/414, og dette før den rapporterende medlemsstat rejste tvivl vedrørende dette stof.
46 Dernæst vil Aragonesas Agro miste selskabets markedsføringstilladelser i Spanien for sine plantebeskyttelsesmidler på basis af endosulfan. Dette vil for det første medføre tab af markedsandele, hvilket ligeledes vil kunne mærkes i forhold til selskabets øvrige produkter, for det andet en forøgelse af selskabets omkostninger og for det tredje afskedigelse af medarbejdere.
47 Hvad endelig angår Alfa Georgika Efodia vil et forbud mod endosulfan for det første resultere i, at selskabets plantebeskyttelsesmidler på basis af endosulfan forsvinder, for det andet i tab af handelsaftaler, for det tredje i andre forretningsmæssige tab som følge af svækkelsen af selskabets produktsortiment og for det fjerde i en reduktion af antallet af ansatte.
48 Kommissionen har som svar på disse påstande anført, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at det var uopsætteligt at anordne de begærede foreløbige forholdsregler. For det første er sagsøgernes retsstilling uforandret i mangel af en bindende retsakt. For det andet er selve spørgsmålet, om Kommissionen vedtager en retsakt, samt indholdet heraf, fortsat uafklaret. Selv om der skulle blive vedtaget en negativ retsakt, vil denne for det tredje ikke få virkning øjeblikkeligt. For det fjerde vil det påberåbte tab være rent økonomisk og vil kunne gøres til genstand for en efterfølgende erstatning.
Om interesseafvejningen
49 Sagsøgerne har nærmere bestemt anført, at de begærede forholdsregler kun opretholder status quo. Sagsøgerne har ligeledes fremhævet den uforholdsmæssige karakter af Kommissionens adfærd i forhold til formålet med direktiv 91/414. Desuden er endosulfan blevet anvendt i adskillige årtier og er blevet godkendt som et risikofrit produkt i dets nuværende kapselform i Italien, Grækenland og Portugal.
50 Kommissionen har for sit vedkommende anført, at en interesseafvejning i tilfælde af, at det er nødvendigt at foretage en sådan, ville falde ud til fordel for beskyttelsen af den offentlige sundhed (kendelse afsagt af Rettens præsident den 11.4.2003, sag T-392/02 R, Solvay Pharmaceuticals mod Rådet, Sml. II, s. 1825, præmis 122).
Rettens bemærkninger
51 Da parternes skriftlige indlæg indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for, at der kan træffes afgørelse vedrørende begæringen om foreløbige forholdsregler, er det ufornødent, at parterne afgiver mundtlige indlæg.
52 Kommissionen har i sine bemærkninger anført, at begæringen om foreløbige forholdsregler skal afvises af flere grunde, som nærmere bestemt beror dels på, at hovedsagen åbenbart må afvises, dels på arten af de begærede foreløbige forholdsregler (jf. præmis 37 og 38 ovenfor).
53 Ifølge fast retspraksis bør spørgsmålet, om hovedsagen kan antages til realitetsbehandling, som hovedregel ikke behandles under en sag om foreløbige forholdsregler, da afgørelsen i hovedsagen herved kan foregribes. Når det imidlertid gøres gældende, at begæringen om foreløbige forholdsregler udspringer af en hovedsag, som åbenbart må afvises, kan det være nødvendigt at fastslå, at der foreligger omstændigheder, som godtgør, at hovedsagen ud fra en umiddelbar betragtning kan antages til realitetsbehandling (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 27.1.1988, sag 376/87 R, Distrivet mod Rådet, Sml. s. 209, præmis 21, kendelse afsagt af Rettens præsident den 30.6.1999, sag T-13/99 R, Pfizer Animal Health mod Rådet, Sml. II, s. 1961, præmis 121, og kendelsen i sagen Solvay Pharmaceuticals mod Rådet, jf. præmis 50 ovenfor, præmis 53).
54 I det foreliggende tilfælde må der foretages en separat undersøgelse af, hvorvidt de to principale påstande, sagsøgerne har fremsat i hovedsagen, kan antages til realitetsbehandling, dvs. for det første sagsøgernes påstand om, at Retten fastslår, at Kommissionen har udvist retsstridig passivitet, og for det andet sagsøgernes påstand om, at Retten udsteder påbud til Kommissionen.
Påstanden om, at det fastslås, at Kommissionen har udvist passivitet
55 Sagsøgerne har i forbindelse med hovedsagen nærmere bestemt nedlagt påstand om, at Retten fastslår, at Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse til dels at undersøge de af endosulfan-arbejdsgruppen fremlagte oplysninger, dels at overholde sagsøgernes ret til en retfærdig rettergang (jf. præmis 25 ovenfor).
56 Såfremt det antages, at en sådan påstand er forenelig med formålet med artikel 232 EF, hvilket for en borger er, at det fastslås, at en institution har tilsidesat sin forpligtelse til »at udstede en retsakt til ham, henstillinger og udtalelser dog undtaget«, må det under alle omstændigheder undersøges, om de øvrige betingelser for at antage passivitetssøgsmålet til realitetsbehandling er opfyldt.
57 Artikel 232, stk. 2, EF foreskriver imidlertid, at et passivitetssøgsmål »kun [kan] antages til behandling, hvis den pågældende institution har været opfordret til at handle«. Ifølge fast retspraksis skal en sådan opfordring være udtrykkelig og tilstrækkelig præcis til, at institutionen kan få kendskab til det nøjagtige indhold af den beslutning, der ønskes truffet, og til at det ligeledes fremgår, at formålet er at fremtvinge en stillingtagen (jf. i denne retning Domstolens kendelse af 18.11.1999, sag C-249/99 P, Pescados Congelados Jogamar mod Kommissionen, Sml. I, s. 8333, præmis 18, og Rettens dom af 3.6.1999, sag T-17/96, TF1 mod Kommissionen, Sml. II, s. 1757, præmis 41).
58 I det foreliggende tilfælde tilkommer det ikke Retten at afgøre, om opfordringen fra endosulfan-arbejdsgruppen var udtrykkelig og tilstrækkelig præcis, som omhandlet i førnævnte retspraksis, til, at Kommissionen kunne få kendskab til det nøjagtige indhold af den beslutning, der ønskedes truffet.
59 I nærværende sag om foreløbige forholdsregler skal det derimod undersøges, om der på nuværende tidspunkt, såfremt det antages, at Kommissionen gyldigt var blevet opfordret til at handle, foreligger oplysninger, der er tilstrækkelige til at antage, at Kommissionen ikke har taget stilling til endosulfan-arbejdsgruppens opfordring.
60 I denne forbindelse fremgår det af fast retspraksis, at artikel 232 EF med ordene »undladt at udstede en retsakt til ham« omhandler passivitet i form af en manglende afgørelse eller stillingtagen, og ikke det forhold, at der træffes en anden afgørelse end den, som de berørte parter havde ønsket eller fundet nødvendig (Domstolens dom af 13.7.1971, sag 8/71, Deutscher Komponistenverband mod Kommissionen, Sml. 1971, s. 163, org.ref.: Rec. s. 705, præmis 2, af 15.12.1888, forenede sager 166/86 og 220/86, Irish Cement mod Kommissionen, Sml. s. 6473, præmis 17, og af 24.11.1992, forenede sager C-15/91 og C-108/91, Buckl m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 6061, præmis 17).
61 I det foreliggende tilfælde har Kommissionen i sin skrivelse af 26. november 2004 underrettet endosulfan-arbejdsgruppen om sin hensigt om at forelægge komitéen et udkast til afgørelse om ikke at optage endosulfan i bilag I til direktiv 91/414.
62 Når komitéen afgiver en favorabel udtalelse vedrørende et forslag til afgørelse om afvisning af at optage et aktivt stof i henhold til artikel 5, stk. 3, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184, s. 23), »vedtager Kommissionen de påtænkte foranstaltninger«, med forbehold af en beslutning fra Europa-Parlamentet vedtaget i henhold til artikel 8 i afgørelse 1999/468. Et sådant forslag er således et klart udtryk for Kommissionens ønske om at afslutte undersøgelsen af det pågældende aktive stof.
63 Kommissionen har desuden i skrivelsen af 26. november 2004 afvist endosulfan-arbejdsgruppens argumentation, hvorefter undersøgelsen af endosulfan ikke er foregået i henhold til en »retfærdig procedure«. Kommissionen har i denne forbindelse bl.a. henvist til sin skrivelse af 12. juli 2004, som blev fremsendt i kopi til repræsentanterne for endosulfan-arbejdsgruppen, hvori Kommissionen anmodede de spanske myndigheder om ikke at foretage en undersøgelse af de af endosulfan-arbejdsgruppen fremlagte oplysninger og henviste til, at fristen for fremlæggelse af supplerende undersøgelser var udløbet.
64 Henset til disse omstændigheder finder Retten på nuværende tidspunkt, at Kommissionens skrivelse af 26. november 2004 klart viser institutionens afvisning dels af at undersøge de af endosulfan-arbejdsgruppen fremlagte oplysninger forud for sin forelæggelse for komitéen af et udkast til afgørelse om ikke at optage endosulfan, dels af at tilbyde sagsøgerne supplerende processuelle garantier forud for forelæggelsen af nævnte udkast for komitéen.
65 Sagsøgerne synes i øvrigt selv at være enige heri, eftersom de i deres begæring har anført, at »Kommissionens svarskrivelse af 26. november 2004 nødvendigvis indebærer, at rapportøren og/eller Kommissionen ikke har undersøgt de af sagsøgerne fremlagte nye oplysninger og argumentationen i forbindelse hermed, og at de ikke har til hensigt at foretage en sådan undersøgelse, eller at overholde retten til en retfærdig rettergang ved at behandle de betænkeligheder, som rapportøren først underrettede sagsøgerne om i januar 2004«.
66 Følgelig råder Retten på nuværende tidspunkt og uden på nogen måde at foregribe den afgørelse, som Retten vil kunne træffe vedrørende dette spørgsmål i forbindelse med hovedsagen, ikke over oplysninger, der er tilstrækkelige til at antage, at skrivelsen af 26. november 2004 ikke udgør en stillingtagen til de foranstaltninger, som Kommissionen blev anmodet om at træffe. På nuværende tidspunkt er det derfor åbenbart, at sagsøgernes påstand om, at det fastslås, at Kommissionen har udvist passivitet, må afvises fra realitetsbehandling.
67 Efter fast retspraksis bygger et søgsmål i henhold til artikel 232 EF under alle omstændigheder på den tankegang, at retsstridig passivitet fra den pågældende institutions side giver adgang til at anlægge sag ved Domstolen eller Retten for at opnå dom for, at undladelsen af at handle er i strid med EF-traktaten, for så vidt den pågældende institution ikke har rådet bod på undladelsen. Afgørelsen herom medfører ifølge artikel 233 EF, at den sagsøgte institution har pligt til at gennemføre de til Domstolens eller Rettens doms opfyldelse nødvendige foranstaltninger, uden at dette berører adgangen til på grundlag af samme dom at rejse krav støttet på Fællesskabets ansvar uden for kontraktforhold. Såfremt den handling, hvis undladelse er genstand for retssagen, er foretaget efter sagsanlægget, men inden dommens afsigelse, kan en afgørelse fra Domstolen eller Retten, der fastslår, at den oprindelige undladelse er retsstridig, ikke længere få de i artikel 233 EF nævnte retsvirkninger. I et sådant tilfælde er sagens genstand følgelig bortfaldet, således at det ikke længere er nødvendigt at træffe afgørelse, i lighed med det tilfælde, hvor den sagsøgte institution inden fristen på to måneder har efterkommet opfordringen til at handle (Domstolens kendelse af 13.12.2000, sag C-44/00 P, Sodima mod Kommissionen, Sml. I, s. 11231, præmis 83, og Rettens dom af 17.2.1998, sag T-105/96, Pharos mod Kommissionen, Sml. II, s. 285, præmis 41 og 42).
68 I det foreliggende tilfælde har Kommissionen imidlertid i bemærkningerne af 2. marts 2005 præciseret, at den formelt havde forelagt komitéen et forslag til afgørelse om ikke at optage endosulfan i bilag I til direktiv 91/414 (jf. præmis 30 ovenfor). Således som det allerede er blevet fastslået ovenfor i præmis 62, er et sådant forslag et klart udtryk for Kommissionens ønske om at afslutte undersøgelsen af det pågældende aktive stof.
69 I denne forbindelse tilføjes, at den omstændighed, at et sådant forslag ikke umiddelbart udgør en retsakt, der kan anfægtes under annullationssøgsmål, ikke er til hinder for, at det kan udgøre en stillingtagen, som bringer passiviteten til ophør, når det er et nødvendigt forberedende led i en procedure, der principielt skal udmunde i en retsakt, der kan anfægtes under et annullationssøgsmål (Rettens dom af 27.6.1995, sag T-186/94, Guérin automobiles mod Kommissionen, Sml. II, s. 1753, præmis 25, og dommen i sagen Pharos mod Kommissionen, jf. præmis 67 ovenfor, præmis 43).
70 Følgelig finder Retten på nuværende tidspunkt, at den omstændighed, at Kommissionen formelt har fremlagt et forslag til afgørelse om ikke at optage endosulfan i bilag I til direktiv 91/414, og dette uden forudgående at have iværksat de af endosulfan-arbejdsgruppen begærede foranstaltninger, udgør en stillingtagen til den af sidstnævnte fremsatte opfordring til at handle.
71 Passiviteten ophører imidlertid den dag, hvor den, der opfordrede institutionen til at handle, modtager dens stillingtagen (Rettens dom af 27.1.2000, forenede sager T-194/97 og T-83/98, Branco mod Kommissionen, Sml. II, s. 69, præmis 55).
72 I det foreliggende tilfælde har Kommissionen oplyst, at den den 1. marts 2005 fremsendte en kopi af det af komitéen godkendte udkast til afgørelse til en repræsentant for endosulfan-arbejdsgruppen. Sagsøgerne har i deres bemærkninger af 11. marts 2005 bekræftet, at Makhteshim-Agan Holding modtog en kopi af dette udkast den 1. marts 2005. Desuden blev Kommissionens bemærkninger af 2. marts 2005, som var vedlagt en kopi af Kommissionens udkast til afgørelse, forkyndt for sagsøgerne af Rettens Justitskontor den 7. marts 2005. Selv om det følgelig antages, at Kommissionen efter at have modtaget opfordringen til at handle fra endosulfan-arbejdsgruppen befandt sig i en tilstand af retsstridig passivitet, fremgår det på nuværende tidspunkt, at passiviteten ophørte senest den 7. marts 2005.
73 På nuværende tidspunkt råder Retten derfor ikke over oplysninger, der er tilstrækkelige til at antage, at det fortsat er fornødent at tage stilling til sagsøgernes påstand om, at Retten fastslår, at Kommissionen har udvist retsstridig passivitet.
Påstanden om, at Retten udsteder påbud til Kommissionen
74 Sagsøgerne har foruden deres påstand om, at det fastslås, at Kommissionen har udvist retsstridig passivitet, principalt nedlagt påstand om, at Retten tilpligter Kommissionen at overholde sine forpligtelser, bl.a. ved at undersøge alle de oplysninger, der blev fremlagt med henblik på undersøgelsen af endosulfan, og ved at overholde sagsøgernes processuelle rettigheder.
75 Herom bemærkes blot, at Fællesskabets retsinstanser ikke har kompetence til at udstede påbud til en institution i forbindelse med et søgsmål anlagt i henhold til artikel 232 EF (jf. i denne retning Domstolens dom af 1.4.1993, sag C-25/91, Pesqueras Echebastar mod Kommissionen, Sml. I, s. 1719, præmis 14, og Rettens kendelse af 27.5.1994, sag T-5/94, J mod Kommissionen, Sml. II, s. 391, præmis 17).
76 Retten råder derfor ikke over oplysninger, der er tilstrækkelige til at antage, at sagsøgernes påstand om, at Retten udsteder et påbud til Kommissionen, kan antages til realitetsbehandling.
77 På nuværende tidspunkt finder Retten derfor, at hovedsagen åbenbart bør afvises fra realitetsbehandling, eller at det i det mindste delvist er ufornødent at træffe afgørelse herom, og at den i øvrigt åbenbart bør afvises.
78 Følgelig kan begæringen om foreløbige forholdsregler ikke tages til følge, uden at det er fornødent at tage stilling dels til de af Kommissionen fremførte øvrige grunde til, at begæringen skal afvises, dels til sagsøgernes påstand om, at Kommissionen tilpligtes at fremlægge referaterne og programmerne for komitéens møder, for så vidt som disse vedrører endosulfan.
På grundlag af disse præmisser
bestemmer
RETTENS PRÆSIDENT
1) Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.
2) Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
Således bestemt i Luxembourg den 27. april 2005.
Justitssekretær | | Præsident |