Language of document :

Sag anlagt den 4. juli 2023 – Verla Pharm Arzneimittel mod EUIPO – Converso (Pherla)

(Sag T-357/23)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Verla Pharm Arzneimittel GmbH & Co. KG (Tutzing, Tyskland) (ved advokat M.-C. Seiler)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Valerie Converso (San Giorgio a Cremano, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Valerie Converso

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket Pherla – registreringsansøgning nr. 18 319 785

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 7. februar 2023 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 268/2022-2)

Påstande

Den anfægtede afgørelse, der blev meddelt den 25. april 2023, annulleres.

Indsigelse nr. B 3 139 093 tages til følge i det hele, og den anfægtede ansøgning forkastes for alle de anfægtede varer i klasse 5.

Subsidiært hjemvises sagen til appelkammeret til fornyet behandling.

EUIPO tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Anbringender

Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 på grund af sagsøgtes manglende overholdelse af sin pligt til at begrunde afgørelser, jf. ligeledes artikel 41, stk. 1, og artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 på grund af tilsidesættelse af sagsøgerens ret til at blive hørt, jf. ligeledes artikel 41, stk. 1, og artikel 41, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 på grund af en fejlagtig anvendelse og dermed tilsidesættelse heraf.

____________