Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský soud v Ostravě (Den Tjekkiske Republik) den 13. september 2023 – BG Technik cs, a.s. mod Generální ředitelství cel

(Sag C-567/23, BG Technik)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Krajský soud v Ostravě

Parter i hovedsagen

Sagsøger: BG Technik cs, a.s.

Sagsøgt: Generální ředitelství cel

Præjudicielt spørgsmål

Kan et elektrisk køretøj, der er karakteriseret ved at have følgende egenskaber:

–    to aksler med drevet bagaksel,

–    to sæt dæk, hvor bagdækkene er større støttehjul,

–    køretøjet er styret ved hjælp af et lukket rat, som har en oval form, der er monteret på en separat ratstamme, er udstyret med betjeningselementer og er designet til styring og hastighedskontrol med én hånd,

–    køretøjet er udstyret med en elektromagnetisk bremse, der virker på baghjulene,

–    køretøjets dimensioner er 122 x 63 x 125 cm (længe-bredde-højde) –højden er angivet på ryglænet af førersædet,

–    et justerbart og roterende sæde med armlæn,

–    en vandret platform, der forbinder køretøjets forreste og bageste del,

–    en 800 W elmotor, der gør det muligt for køretøjet at opnå en hastighed på op til 15 km/t og en rækkevidde på op til 45 km

tariferes under pos. 8713 90 00 i den kombinerede nomenklatur uanset Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1367 1 af 6. august 2021?

____________

1     Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1367 af 6.8.2021 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur (EUT 2021, L 294, s. 1).