Language of document :

Rettens dom af 13. december 2016 – IPSO mod ECB

(Sag T-713/14) 1

(ECB – ECB’s ansatte – vikaransatte – begrænsning af den maksimale varighed af den periode, hvori en og samme vikaransat kan udføre arbejde – annullationssøgsmål – anfægtelig retsakt – umiddelbart og individuelt berørt – søgsmålsinteresse – søgsmålsfrist – antagelse til realitetsbehandling – manglende information og høring af den sagsøgende fagforening – ansvar uden for kontraktforhold)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: International and European Public Services Organisation i Forbundsrepublikken Tyskland (IPSO) (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (først ved B. Ehlers, I. Köpfer og M. López Torres, derefter ved B. Ehlers, P. Pfeifhofer og F. Malfrère, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af en afgørelse truffet af ECB’s direktion den 20. maj 2014 om at begrænse den maksimale varighed af den periode, hvori ECB kan gøre brug af arbejdsydelser fra en og samme vikaransat til at udføre sekretariats- og administrative opgaver, til to år, dels en påstand støttet på artikel 268 TEUF om erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade.

Konklusion

1)    Afgørelse truffet af direktionen for Den Europæiske Centralbank (ECB) den 20. maj 2014 om at begrænse den maksimale varighed af den periode, hvori en og samme vikaransat kan udføre sekretariats- og administrative opgaver hos ECB, til to år, annulleres.

2)    I øvrigt frifindes ECB.

3)    ECB bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af de omkostninger, der er afholdt af International and European Public Services Organisation i Forbundsrepublikken Tyskland (IPSO). IPSO bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 431 af 1.12.2014.