Language of document :

Sag anlagt den 1. august 2012 – ZZ m.fl. mod EIB

(Sag F-83/12)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels en påstand om annullation af afgørelserne om på sagsøgerne at anvende en bonus fastsat efter den nye præstationsordning, således som denne ordning er blevet indført ved bestyrelsens afgørelse af 14. december 2010 og ved direktionens afgørelser 9. november 2010 og 16. november 2011, dels en deraf følgende påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale forskellen i vederlag samt erstatning

Sagsøgernes påstande

Annullation af afgørelserne om på sagsøgerne at anvende en bonus fastsat efter den nye præstationsordning, således som denne ordning er blevet indført ved bestyrelsens afgørelse af 14. december 2010 og ved direktionens afgørelser 9. november 2010 og 16. november 2011, idet den individuelle afgørelse om anvendelsen heraf var indeholdt i lønsedlen for april 2012, som sagsøgerne fik kendskab til tidligst den 22. april 2012.

følgelig

–    tilpligtes sagsøgte at betale den forskel i vederlag, der følger af anvendelsen af bestyrelsens afgørelse af 14. december 2010 og af direktionens afgørelser af 9. november 2010 og 16. november 2011, i stedet for anvendelsen af den tidligere gældende bonusordning. Denne lønforskel tillægges morarenter med virkning fra den 22. april 2012, indtil fuld betaling sker, idet disse renter fastsættes til ECB’s rentesats forhøjet med 3 point.

–    tilpligtes sagsøgte at betale erstatning for det tab, som sagsøgerne har lidt som følge af tabet af købekraft, idet dette tab foreløbigt og efter ret og billighed er opgjort til 1,5% af hver sagsøgers månedsløn.

Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.