RETTENS DOM (Appelafdelingen)
23. september 2015
Sag T-114/13 P
Maria Concetta Cerafogli
mod
Den Europæiske Centralbank (ECB)
»Appel – ansatte i ECB – klage over forskelsbehandling og psykisk chikane – ECB’s afgørelse om at afslutte den administrative undersøgelse, der blev indledt som følge af klagen – afslag på aktindsigt i beviser under den administrative procedure – afslag på en begæring om fremlæggelse af beviser under den retslige procedure – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – retlig fejl«
Angående: Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Tredje Afdeling) den 12. december 2012, Cerafogli mod ECB (F-43/10, Sml. Pers., EU:F:2012:184), med påstand om ophævelse af denne dom.
Udfald: Dommen afsagt af Retten for EU-Personalesager (Tredje Afdeling) den 12. december 2012, Cerafogli mod ECB (F-43/10), ophæves. Sagen hjemvises til Personaleretten. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
Sammendrag
1. EU-ret – principper – ret til forsvar – overholdelse under administrative procedurer – rækkevidde
2. EU-ret – principper – ret til forsvar – kontradiktionsprincippet – rækkevidde
3. Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – rettigheder og forpligtelser – intern undersøgelse vedrørende påstået psykisk chikane – klagerens ret til at blive hørt og til aktindsigt i undersøgelsessagen – grænser
4. Retslig procedure – foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse – krav om fremlæggelse af dokumenter – anmodning om oplysninger i en undersøgelsesrapport, der er udfærdiget på grund af en klage over forskelsbehandling og psykisk chikane – forpligtelse for Unionens retsinstanser til at foretage en afvejning af sagsøgerens interesse i effektivt at udøve sin ret til en effektiv domstolsprøvelse og de ulemper, som videregivelsen af oplysningerne i den nævnte rapport kan medføre – rækkevidde
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Personalerettens procesreglement, art. 47)
5. Appel – anbringender – Rettens efterprøvelse af Personalerettens afvisning af at træffe foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse – rækkevidde
(Art. 256, stk. 2, TEUF; statutten for Domstolen, bilag I, art. 11)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 32-34)
Henvisning til:
Domstolen: dom af 18. december 2008, Sopropé, C-349/07, Sml., EU:C:2008:746, præmis 36, af 10. september 2013, G. og R., C-383/13 PPU, Sml., EU:C:2013:533, præmis 32, og af 22. oktober 2013, Sabou, C-276/12, Sml., EU:C:2013:678, præmis 38
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 35)
Henvisning til:
Domstolen: dom af 2. december 2009, Kommissionen mod Irland m.fl., C-89/08 P, Sml., EU:C:2009:742, præmis 50
3. I forbindelse med en klage over psykisk chikane kan en klagers situation ikke sidestilles med situationen for den person, der klages over, og de processuelle rettigheder, som bør gives den person, der er anklaget for psykisk chikane, adskiller sig fra de mere begrænsede rettigheder, som den klager, der mener at havde været udsat for chikane, råder over under den administrative procedure.
(jf. præmis 40)
4. Retten til en effektiv domstolsprøvelse indebærer, at den klager, hvis klage over psykisk chikane afvises, kan anfægte den for vedkommende bebyrdende retsakt i alle enkeltheder ved Unionens retsinstanser, herunder i givet fald gøre gældende, at undersøgelsesrapporten ikke afspejler de vidneudsagn, som afvisningen er baseret på, korrekt. Denne ret kan indebære, at sagsøgeren for effektivt at gøre sine argumenter gældende gives mulighed for selv at kontrollere, at der er overensstemmelse mellem undersøgelsesrapporten og referaterne af vidneudsagnene, som denne rapport er baseret på, eller i det mindste anmode om, at Personaleretten får kendskab til dette bevismateriale i fortrolig sammenhæng som fastsat i procesreglementets artikel 47, stk. 2. Det tilkommer således Personaleretten i medfør af procesreglementets artikel 47, stk. 2, at foretage afvejningen af sagsøgerens interesse i dels at råde over de nødvendige beviser til at sætte vedkommende i stand til effektivt at udøve sin ret til en effektiv domstolsprøvelse, dels de ulemper, som videregivelsen af disse oplysninger kan medføre.
(jf. præmis 43)
Henvisning til:
Domstolen: dom af 21. juni 2012, IFAW Internationaler Tierschutz-Fonds mod Kommissionen, C-135/11 P, Sml., EU:C:2012:376, præmis 73
5. Personaleretten råder principielt over en skønsbeføjelse til at bedømme, om det er hensigtsmæssigt at træffe afgørelse om fremlæggelsen af de beviser, der har betydning for afgørelsen af den sag, der er indbragt for den. Spørgsmålet om, hvilken beviskraft dokumenterne i sagen har, henhører under den vurdering af de faktiske omstændigheder, som kun Personaleretten kan foretage, og som ikke er undergivet Rettens prøvelsesret under appelsagen, medmindre Personaleretten har foretaget en urigtig gengivelse af de forelagte beviser, eller det fremgår af de fremlagte dokumenter, at Personalerettens konstateringer er materielt urigtige.
Når en sagsøger med rette ikke under den administrative procedure har haft adgang til beviser, der er afgørende for resultatet af denne procedure, kan det dog ikke kræves, at vedkommende i tilstrækkelig grad godtgør, at der foreligger faktiske fejl, som kan konstateres ved en undersøgelse af beviser, hvortil denne er blevet nægtet adgang. Hvis sagsøgeren fremlægger et foreløbigt bevis til støtte for sine påstande, påhviler det tværtimod Personaleretten at kræve fremlæggelse af de beviser, der er nødvendige for vurderingen af, hvorvidt denne argumentation er berettiget.
(jf. præmis 44 og 45)
Henvisning til:
Domstolen: dom af 16. juli 2009, Der Grüne Punkt – Duales System Deutschland mod Kommissionen, C-385/07 P, Sml., EU:C:2009:456, præmis 163 og den deri nævnte retspraksis