Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil du Contentieux des Étrangers (Belgien) den 26. januar 2024 – X mod Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides
(Sag C-55/24, Casablanca 1 )
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil du Contentieux des Étrangers
Parter i hovedsagen
Sagsøger: X
Sagsøgt: Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides
Præjudicielle spørgsmål
Er en procedure for behandling af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet ved grænsen eller i et transitområde af en ansøger, der under denne procedure er tilbageholdt på et sted, som geografisk er beliggende inde i landet, men som ved en retsforskrift er blevet sidestillet med et sted ved grænsen, omfattet af anvendelsesområdet for artikel 43 i direktiv 2013/32/EU 1 ?
Er behandlingen af en sådan ansøgning om international beskyttelse fra en ansøger, som efter udløbet af fristen på fire uger i artikel 43, stk. 2, i direktiv 2013/32 uden videre kan rejse ind i landet i henhold til national ret, men i henhold til en ny afgørelse om tilbageholdelse stadig opholder sig på det samme tilbageholdelsessted, der oprindeligt blev betragtet som et sted ved grænsen og nu af myndighederne er blevet kvalificeret som et sted på det nationale område, fortsat omfattet af anvendelsesområdet for artikel 43 i direktiv 2013/32?
Kan det samme tilbageholdelsessted inden for rammerne af den samme procedure for international beskyttelse indledningsvis sidestilles med et sted ved grænsen i henhold til en retsforskrift og – efter at ansøgeren har fået tilladelse til at rejse ind i landet, fordi fristen på fire uger er udløbet, eller der er truffet en afgørelse efter yderligere behandling – betragtes som et sted på det nationale område?
Hvilke konsekvenser har det for den besluttende myndigheds tidsmæssige og materielle kompetence, at ansøgeren tilbageholdes på det samme sted, som geografisk er beliggende inde i landet, men blev sidestillet med et sted ved grænsen, og som efterfølgende af de belgiske myndigheder er blevet kvalificeret som et tilbageholdelsessted på det nationale område, fordi fristen på fire uger er udløbet?
1. Kan en besluttende myndighed, som har indledt behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse inden for rammerne af en grænseprocedure, og som ikke overholder fristen på fire uger i artikel 43, stk. 2, i direktiv 2013/32 til at tage stilling til denne ansøgning, eller som allerede har truffet en afgørelse efter yderligere behandling, viderebehandle denne ansøgning i forbindelse med en prioriteret behandling som omhandlet i dette direktivs artikel 31, stk. 7, selv om alle undersøgelsesforanstaltninger, herunder den personlige samtale, har fundet sted inden udløbet af denne frist, når ansøgeren i henhold til en afgørelse fra en anden myndighed stadig opholder sig på det samme tilbageholdelsessted, der oprindeligt er blevet sidestillet med et sted ved grænsen, eftersom dennes tilbageholdelse er nødvendig »for at fastlægge de forhold, som ansøgningen om international beskyttelse støttes på, og som ikke kunne fastlægges uden tilbageholdelse af ansøgeren, navnlig hvis der er en risiko for, at ansøgeren forsvinder«?
2. Kan en besluttende myndighed, som har indledt behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse inden for rammerne af en grænseprocedure, og som ikke overholder fristen på fire uger i artikel 43, stk. 2, i direktiv 2013/32 til at tage stilling til denne ansøgning, eller som allerede har truffet en afgørelse efter yderligere behandling, viderebehandle denne ansøgning i forbindelse med en prioriteret behandling som omhandlet i dette direktivs artikel 31, stk. 7 uden at have afholdt en personlig samtale med ansøgeren inden for denne frist, når ansøgeren i henhold til en afgørelse fra en anden myndighed stadig opholder sig på det samme tilbageholdelsessted, der oprindeligt er blevet sidestillet med et sted ved grænsen, eftersom dennes tilbageholdelse er nødvendig »for at fastlægge de forhold, som ansøgningen om international beskyttelse støttes på, og som ikke kunne fastlægges uden tilbageholdelse af ansøgeren, navnlig hvis der er en risiko for, at ansøgeren forsvinder«?
Er en sådan anvendelse af den nationale lovgivning forenelig med artikel 8 i direktiv 2013/33 1 , hvorefter ansøgeren kun må tilbageholdes i undtagelsestilfælde, og det generelle formål med direktiv 2013/32?
Skal artikel 31, stk. 7 og 8, artikel 43 og artikel 46 i direktiv 2013/32, sammenholdt med chartrets artikel 47 1 , fortolkes således, at [Conseil du contentieux des étrangers (domstol i udlændingeretlige sager)] i forbindelse med et søgsmål til prøvelse af en afgørelse, som er truffet inden for rammerne af en procedure, der er indledt ved grænsen, ex officio skal undersøge, om fristen på fire uger er overskredet?
____________
1 Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26.6.2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT 2013, L 180, s. 60).
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26.6.2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT 2013, L 180, s. 96).
1 Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.