Language of document :

Sag anlagt den 16. juli 2010 - Allgeier mod FRA

(Sag F-58/10)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Timo Allgeier (Wien, Østrig) (ved lawyers L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Principalt, påstand om annullation af sagsøgtes afgørelse om ikke at foretage sig noget i anledning af sagsøgerens klage over chikane. Subsidiært, påstand om, at det fastslås, at sagsøgeren har været udsat for chikane udøvet af hans foresatte, og om erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade.

Sagsøgerens påstande

Annullation af den afgørelse, som Agenturet for Grundlæggende Rettigheder traf den 16. oktober 2009 om at afvise sagsøgerens krav, for så vidt som det ikke anerkendes, at han har været udsat for chikane udøvet af Hr. M og Hr. A, og om fornødent annullation af afslaget af 6. april 2010 på sagsøgerens klage.

Det fastslås, at sagsøgeren har været udsat for chikane udøvet af Hr. M og Hr. A, og de nødvendige disciplinære foranstaltninger træffes, eller, alternativt, (i) indledes en ny administrativ undersøgelse, der er retfærdig, uafhængig og upartisk, og som indebærer sammensætning af et ekspertpanel til brug for gennemførelse af undersøgelsen, (ii) og de nødvendige foranstaltninger træffes med henblik på at sikre en retfærdig undersøgelse uden mulig pression eller indblanding.

Sagsøgeren tilkendes erstatning for den lidte økonomiske skade, der foreløbig kan opgøres til 71 823,23 EUR.

Sagsøgeren tilkendes 85 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade, der blev forvoldt ved den måde, hvorpå hele proceduren blev gennemført, og ved den afgørelse, der blev truffet.

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________