Language of document :

Sag anlagt den 17. februar 2010 - Cindu Chemicals m.fl. mod ECHA

(Sag T-95/10)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Cindu Chemicals BV (Uithoorn, Nederlandene), Deza, a.s. (Valašské Meziříčí, Den Tjekkiske Republik), Koppers Denmark A/S (Nyborg, Danmark) og Koppers UK Ltd (Scunthorpe, Det Forenede Kongerige) (ved lawyers K. Van Maldegem, R. Cana, og solicitor P. Sellar)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

Sagsøgernes påstande

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgerne medhold i de nedlagte påstande.

Den anfægtede retsakt annulleres delvist, for så vidt som den vedrører anthracenolie med lavt indhold af anthracen.

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at Det Europæiske Kemikalieagenturs afgørelse (ED/68/2009) vedrørende identifikation af anthracenolie med lavt indhold af anthracen (CAS-nummer 90640-82-7) ("anthracenolie ([lavt indhold]") som et stof, der opfylder kriterierne i artikel 57, litra d) og e), i forordning (EF) nr. 1907/2006 1 ("REACH"), annulleres delvist i overensstemmelse med REACH's artikel 59.

På grundlag af den anfægtede afgørelse, som sagsøgerne blev bekendt med gennem en pressemeddelelse fra Det Europæiske Kemikalieagentur, blev anthracenolie (lavt indhold) optaget på listen over 14 nye kemiske stoffer på listen over særligt problematiske stoffer ("SVHC"), der eventuelt skal optages i bilag XIV i REACH. Begrundelsen i den anfægtede retsakt for at identificere anthracenolie (lavt indhold) som SVHC er, at stoffet er kræftfremkaldende, mutagent og meget bioakkumulerende (vPvB) i overensstemmelse med kriterierne i bilag XIII i REACH.

Ifølge sagsøgerne tilsidesætter den anfægtede retsakt de gældende regler, der i henhold til REACH er opstillet til identifikation af SVHC, og de har til støtte for søgsmålet påberåbt sig de samme fire anbringender som dem, der er påberåbt i sag T-94/10, Rütgers Germany m.fl. mod ECHA.

____________

1 - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.12.2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396, s. 1).