Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 13. december 2006 - Abad Pérez m.fl. mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-304/01) 1

(Fælles landbrugspolitik - veterinærkontrol - bovin spongiform encephalopati - bestemmelser om beskyttelse af dyrs sundhed og folkesundheden - erstatningssøgsmål - ansvar uden for kontraktforhold - årsagsforbindelse - formelle mangler - sammenslutning af erhvervsdrivende - afvisning)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Julia Abad Pérez (El Barraco, Spanien) og 481 andre sagsøgere, hvis navne findes i bilaget til nærværende dom, Confederación de Organizaciones de Agricultores y Ganaderos (Madrid, Spanien) og Unió de Pagesos (Barcelona, Spanien) (ved advokaterne M. Roca Junyent, J. Roca Sagarra, M. Pons de Vall Alomar og E. Sagarra Trias)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (først ved J. Carbery og F. Florindo Gijón, derefter ved M. Florindo Gijón og M. Balta, som befuldmægtigede) og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Berscheid og S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede, bistået af advokat J. Guerra Fernández)

Sagens genstand

Påstand om erstatning i henhold til artikel 235 EF og artikel 288, stk. 2, EF med henblik på at opnå godtgørelse for det tab, som sagsøgerne hævder at have lidt som følge af Rådets og Kommissionens handlinger og undladelser, efter at sygdommen bovin spongiform encephalopati opstod i Spanien

Konklusion

Sagen afvises, for så vidt som den er anlagt af Unió de Pagesos og Confederación de Organizaciones de Agricultores y Ganaderos.

I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger og betaler Rådets og Kommissionens omkostninger.

____________

1 - EFT C 56 af 2.3.2002.