DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling)
30. januar 2024 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – indvandringspolitik – ret til familiesammenføring – direktiv 2003/86/EF – artikel 10, stk. 3, litra a) – en uledsaget mindreårig flygtnings familiesammenføring med sine førstegradsslægtninge i lige opstigende linje – artikel 2, litra f) – begrebet uledsaget mindreårig – referenceperson, der er mindreårig på ansøgningstidspunktet, men som bliver myndig under familiesammenføringsproceduren – afgørende dato for vurderingen af status som mindreårig – frist for indgivelse af en ansøgning om familiesammenføring – referencepersonens myndige søster, der er afhængig af varig hjælp fra sine forældre på grund af en alvorlig sygdom – effektiv virkning af retten til familiesammenføring for en uledsaget mindreårig flygtning – artikel 7, stk. 1 – artikel 12, stk. 1, første og tredje afsnit – mulighed for at opstille yderligere betingelser for familiesammenføringen«
I sag C-560/20,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Verwaltungsgericht Wien (den regionale forvaltningsdomstol i Wien, Østrig) ved afgørelse af 25. september 2020, indgået til Domstolen den 26. oktober 2020, i sagen
CR,
GF,
TY
mod
Landeshauptmann von Wien,
har
DOMSTOLEN (Store Afdeling),
sammensat af præsidenten, K. Lenaerts, vicepræsidenten, L. Bay Larsen, afdelingsformændene A. Arabadjiev, A. Prechal, E. Regan, T. von Danwitz og O. Spineanu-Matei samt dommerne M. Ilešič, J.-C. Bonichot, L.S. Rossi (refererende dommer), I. Jarukaitis, A. Kumin, N. Jääskinen, N. Wahl og M. Gavalec,
generaladvokat: A.M. Collins,
justitssekretær: fuldmægtig M. Krausenböck,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 14. februar 2023,
efter at der er afgivet indlæg af:
– CR, GF og TY ved Rechtsanwältin J. Ecker og D. Bernhart, kontorchef for familiesammenføring i det østrigske Røde Kors’ generalsekretariat,
– den østrigske regering ved A. Posch, J. Schmoll, C. Schweda og V.-S. Strasser, som befuldmægtigede,
– den nederlandske regering ved K. Bulterman, H.S. Gijzen og C.S. Schillemans, som befuldmægtigede,
– Europa-Kommissionen ved C. Cattabriga, J. Hottiaux og B.-R. Killmann, som befuldmægtigede,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 4. maj 2023,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 2, litra f), artikel 7, stk. 1, artikel 10, stk. 3, litra a), og artikel 12, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT 2003, L 251, s. 12).
2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side CR og GF og deres datter TY, der er syriske statsborgere, og på den anden side Landeshauptmann von Wien (regeringschefen i delstaten Wien, Østrig) vedrørende sidstnævntes afslag på CR, GF og TY’s ansøgninger om udstedelse af et nationalt visum med henblik på familiesammenføring med RI, som har flygtningestatus i Østrig, og som er CR og GF’s søn samt bror til TY.
Retsforskrifter
EU-retten
3 2., 4. og 6.-10. betragtning til direktiv 2003/86 lyder:
»(2) Foranstaltningerne vedrørende familiesammenføring bør vedtages i overensstemmelse med forpligtelsen til at beskytte familien og respektere familielivet, som er stadfæstet i en lang række folkeretlige instrumenter. I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. artikel 8 i [den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (herefter »EMRK«)] og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder [(herefter »chartret«)].
[...]
(4) Familiesammenføring er et nødvendigt middel til at muliggøre familielivet. Det bidrager til at skabe en sociokulturel stabilitet, der letter tredjelandsstatsborgernes integration i medlemsstaterne, hvilket desuden gør det muligt at styrke den økonomiske og sociale samhørighed, der er et af Fællesskabets grundlæggende mål, som anført i traktaten.
[...]
(6) For at sikre beskyttelsen af familien samt opretholdelsen eller skabelsen af familielivet bør de materielle betingelser for udøvelsen af retten til familiesammenføring fastsættes efter fælles kriterier.
(7) Medlemsstaterne bør kunne vælge også at anvende dette direktivs bestemmelser, hvis familiemedlemmerne ankommer samlet.
(8) Situationen for flygtninge kræver særlig opmærksomhed på grund af de årsager, som har tvunget dem til at flygte fra deres land, og som forhindrer dem i at have et familieliv i hjemlandet. Der bør derfor indføres gunstigere betingelser for udøvelsen af deres ret til familiesammenføring.
(9) Familiesammenføring bør i alle tilfælde omfatte medlemmerne af kernefamilien, dvs. ægtefællen og mindreårige børn.
(10) Det er op til medlemsstaterne at afgøre, om de ønsker at udvide denne kreds og tillade familiesammenføring af slægtninge i lige opstigende linje, myndige ugifte børn, ugifte eller registrerede partnere samt, i tilfælde af polygame ægteskaber, mindreårige børn af en anden ægtefælle og referencepersonen. Såfremt en medlemsstat tillader familiesammenføring af disse personer, er dette ikke ensbetydende med, at andre medlemsstater, der ikke anerkender familiemæssig tilknytning i de tilfælde, der er omfattet af denne bestemmelse, nødvendigvis indrømmer nævnte personer samme behandling som familiemedlemmer for så vidt angår opholdsret i en anden medlemsstat, således som defineret i den relevante EF-lovgivning.«
4 Artikel 1 i direktiv 2003/86 bestemmer:
»Formålet med dette direktiv er at fastsætte betingelserne for udøvelsen af retten til familiesammenføring for tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på medlemsstaternes område.«
5 Direktivets artikel 2 er affattet således:
»I dette direktiv forstås ved:
[...]
c) »referenceperson«: en tredjelandsstatsborger, der har lovligt ophold i en medlemsstat, og som ansøger om eller hvis familiemedlemmer ansøger om familiesammenføring for at blive ført sammen med ham/hende
[...]
f) »uledsaget mindreårig«: tredjelandsstatsborgere eller statsløse under 18 år, som ankommer til medlemsstaternes område uden at være ledsaget af en voksen, der er ansvarlig for dem ifølge lov eller sædvane, så længe de ikke reelt befinder sig i en sådan persons varetægt, eller mindreårige, der efterlades uden ledsagelse, efter at de er indrejst på medlemsstaternes område.«
6 Direktivets artikel 4 fastsætter:
»1. Hvis betingelserne i kapitel IV og artikel 16 er opfyldt, tillader medlemsstaterne i henhold til dette direktiv indrejse og ophold for følgende familiemedlemmer:
a) referencepersonens ægtefælle
b) mindreårige børn af referencepersonen og dennes ægtefælle, herunder børn, der er adopteret i overensstemmelse med en afgørelse truffet af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat eller en afgørelse, der automatisk kan fuldbyrdes i henhold til medlemsstatens internationale forpligtelser, eller som skal anerkendes i overensstemmelse med internationale forpligtelser
[...]
De mindreårige børn, der er omhandlet i denne artikel, skal være under den myndighedsalder, der gælder i den pågældende medlemsstat, og må ikke være gift.
[...]
2. Medlemsstaterne kan, hvis kravene i kapitel IV er opfyldt, ved lov eller administrative bestemmelser tillade indrejse og ophold i henhold til dette direktiv for følgende familiemedlemmer:
a) førstegradsslægtninge i lige opstigende linje til referencepersonen eller dennes ægtefælle, hvis slægtningene forsørges af disse og ikke har den nødvendige familiemæssige støtte i hjemlandet
b) myndige ugifte børn af referencepersonen eller dennes ægtefælle, hvis de af helbredsgrunde objektivt set ikke er i stand til at forsørge sig selv.
[...]«
7 Direktivets artikel 5 bestemmer:
»1. Medlemsstaterne afgør, om det er referencepersonen eller de berørte familiemedlemmer, der for at udøve retten til familiesammenføring skal indgive en ansøgning om tilladelse til indrejse og ophold til de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat.
[...]
5. Ved behandlingen af ansøgningen tager medlemsstaterne behørigt hensyn til mindreårige børns tarv.«
8 Artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/86 fastsætter:
»1. Ved indgivelsen af ansøgning om familiesammenføring kan medlemsstaten kræve, at ansøgeren godtgør, at referencepersonen råder over:
a) en bolig, der betragtes som normal standard for en familie af tilsvarende størrelse i samme område, og som opfylder de generelle sikkerheds- og sundhedsstandarder i den pågældende medlemsstat
b) en sygeforsikring for referencepersonen selv og dennes familiemedlemmer, som dækker alle de risici i den pågældende medlemsstat, som dens egne statsborgere normalt er forsikret mod
c) faste og regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at referencepersonen kan forsørge sig selv og sine familiemedlemmer uden social bistand fra den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne vurderer disse indtægter på grundlag af deres art og regelmæssighed og kan tage hensyn til niveauet for nationale mindstelønninger og ‑pensioner samt antallet af familiemedlemmer.«
9 Direktivets artikel 10, stk. 2, og artikel 10, stk. 3, litra a), præciserer:
»2. Medlemsstaterne kan tillade familiesammenføring af andre familiemedlemmer, som ikke er omhandlet i artikel 4, hvis de forsørges af flygtningen.
3. Hvis flygtningen er en uledsaget mindreårig:
a) skal medlemsstaterne tillade indrejse og ophold for førstegradsslægtninge i lige opstigende linje med henblik på familiesammenføring uden at kræve betingelserne i artikel 4, stk. 2, litra a), opfyldt
[...]«
10 Direktivets artikel 12, stk. 1, er affattet således:
»Uanset artikel 7 kan medlemsstaterne for så vidt angår ansøgninger vedrørende de familiemedlemmer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, ikke kræve, at flygtningen og/eller det eller de pågældende familiemedlemmer fremlægger bevis for, at flygtningen opfylder kravene i denne bestemmelse.
Såfremt familiesammenføring er mulig i et tredjeland, som referencepersonen og/eller familiemedlemmet har særlige forbindelser til, kan medlemsstaterne kræve de i første afsnit nævnte beviser, for så vidt andet ikke følger af internationale forpligtelser.
Medlemsstaterne kan kræve, at flygtningen opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, hvis der ikke indgives ansøgning om familiesammenføring inden for en periode på tre måneder efter, at der er givet status som flygtning.«
Østrigsk ret
11 Bundesgesetz über die Niederlassung und den Aufenthalt in Österreich (Niederlassungs-und Aufenthaltsgesetz – NAG) (forbundslov om etablering og ophold i Østrig (etablerings- og opholdsloven – NAG)) af 16. august 2005 (BGBl. I, 100/2005) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen (herefter »NAG«), fastsætter følgende i § 11 med overskriften »Almindelige betingelser for at opnå en opholdstilladelse«:
»[...]
(2) Opholdstilladelse må kun udstedes til en udlænding, hvis
[...]
2. udlændingen beviser at have ret til en bolig, som anses for normal for en familie af tilsvarende størrelse
3. udlændingen er omfattet af en sygeforsikring, som dækker alle risici, og som også gælder i Østrig
4. udlændingens ophold ikke indebærer en økonomisk byrde for en offentlig myndighed
[...]
(3) En opholdstilladelse kan udstedes, selv om en af afslagsgrundene i stk. 1, nr. 3, 5 eller 6, foreligger, og selv om en af betingelserne i stk. 2, nr. 1-7, ikke er opfyldt, hvis respekten for privatlivet og familielivet som omhandlet i artikel 8 i [EMRK] kræver det […]«
12 Denne lovs § 46 med overskriften »Bestemmelser om familiesammenføring« lyder:
»(1) Der skal udstedes en opholdstilladelse i form af et »Rot-Weiss-Rot – Karte plus« [(»rødt-hvidt-rødt – pluskort«)] til familiemedlemmer til tredjelandsstatsborgere, hvis disse opfylder betingelserne i første del, og hvis
[...]
2. der stadig er disponible kvoter, og referencepersonen:
[...]
c) har flygtningestatus, og § 34, stk. 2, [i Bundesgesetz über die Gewährung von Asyl (forbundslov om tildeling af asyl) af 16. august 2005 (BGBl. I, nr. 100/2005) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen (herefter »AsylG«),] ikke finder anvendelse [...].«
13 AsylG’s § 34 med overskriften »Familiesammenføringsproceduren i Østrig« bestemmer følgende i stk. 2 og 4:
»(2) Efter ansøgning fra et familiemedlem til en udlænding, der er blevet anerkendt som flygtning, skal myndigheden indrømme den pågældende flygtningestatus ved afgørelse, når:
1. denne ikke har begået en strafbar handling, og
[...]
3. ingen sag om fratagelse af flygtningestatus verserer mod udlændingen, der har fået tildelt flygtningestatus (§ 7).
[...]
(4) Myndigheden skal behandle ansøgningerne fra en asylansøgers familiemedlemmer særskilt; sagerne forenes; alle familiemedlemmer opnår samme beskyttelse på de i stk. 2 og 3 fastsatte betingelser. [...]«
14 Denne lovs § 35 med overskriften »Indrejseansøgninger indgivet til repræsentationsmyndigheder« har følgende ordlyd:
»(1) Et familiemedlem, jf. stk. 5, til en udlænding, der er blevet anerkendt som flygtning, og som opholder sig i udlandet, kan med henblik på at indgive en ansøgning om international beskyttelse i henhold til denne lovs § 34, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 2, stk. 1, nr. 13, indgive en ansøgning om indrejsetilladelse til en østrigsk myndighed med ansvar for konsulære opgaver i udlandet (repræsentationsmyndighed). Hvis ansøgningen om indrejsetilladelse indgives mere end tre måneder efter den endelige tildeling af flygtningestatus, skal betingelserne i § 60, stk. 2, nr. 1-3, være opfyldt.
[...]
(2a) Er ansøgeren en af forældrene til en uledsaget mindreårig, der er blevet anerkendt som flygtning eller har fået subsidiær beskyttelse, anses betingelserne i § 60, stk. 2, nr. 1-3, for at være opfyldt.
[...]
(5) I henhold til [AsylG’s § 17, stk. 1 og 2,] forstås ved familiemedlem en person, som på ansøgningstidspunktet er forælder til et mindreårigt barn, en ægtefælle til eller et mindreårigt ugift barn af en udlænding, der er blevet anerkendt som flygtning eller har fået subsidiær beskyttelse, forudsat, for ægtefællers vedkommende, at de pågældende allerede var gift inden nævnte udlændings indrejse; dette gælder også registrerede partnere, hvis dette partnerskab allerede var registreret inden udlændingens indrejse.«
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
15 RI, der er født den 1. september 1999, ankom til Østrig den 31. december 2015 som uledsaget mindreårig og indgav den 8. januar 2016 en ansøgning om international beskyttelse i henhold til AsylG. Ved afgørelse truffet af Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl (forbundskontoret for immigration og asyl, Østrig), som blev meddelt RI den 5. januar 2017, blev RI anerkendt som flygtning. Afgørelsen blev endelig den 2. februar 2017.
16 Den 6. april 2017, dvs. tre måneder og en dag efter meddelelsen af den nævnte afgørelse, indgav CR og GF, der er RI’s forældre, og TY, der er hans søster og myndig, ansøgninger til Republikken Østrigs ambassade i Syrien om indrejse og ophold i Østrig med henblik på familiesammenføring med RI i henhold til AsylG’s § 35 (herefter »de første ansøgninger om indrejse og ophold«). RI var stadig mindreårig, da disse ansøgninger blev indgivet. Ambassaden afslog imidlertid disse ansøgninger ved afgørelse meddelt den 29. maj 2018 med den begrundelse, at RI var blevet myndig under familiesammenføringsproceduren. Der blev ikke indgivet en klage over denne afgørelse, som blev endelig den 26. juni 2018.
17 Den 11. juli 2018 indgav CR, GF og TY ansøgninger til regeringschefen i delstaten Wien om opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring med RI i henhold til NAG’s § 46, stk. 1, nr. 2 (herefter »de øvrige ansøgninger om indrejse og ophold«). Med henblik herpå påberåbte CR og GF sig deres rettigheder i henhold til direktiv 2003/86, mens TY støttede sin ansøgning på EMRK’s artikel 8. Den 20. april 2020 afslog regeringschefen i delstaten Wien disse ansøgninger, eftersom de ikke var indgivet inden for tre måneder efter den dato, hvor RI blev tilkendt flygtningestatus.
18 CR, GF og TY har anfægtet disse afgørelser ved den forelæggende ret, Verwaltungsgericht Wien (den regionale forvaltningsdomstol i Wien, Østrig).
19 For det første er den forelæggende ret i tvivl om, hvilke rettigheder CR, GF og TY kan udlede af artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86, når RI er blevet myndig under familiesammenføringsproceduren. I denne henseende er den forelæggende ret af den opfattelse, at den fortolkning, som Domstolen har anlagt i dom af 12. april 2018, A og S (C-550/16, EU:C:2018:248, præmis 64), i forhold til en situation, hvor en uledsaget mindreårig bliver myndig under asylproceduren og dermed endog inden indgivelsen af ansøgningen om familiesammenføring, skal overføres på en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor referencepersonen stadig er mindreårig på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om familiesammenføring, således at der også i denne anden situation kan støttes en ret til familiesammenføring på denne bestemmelse.
20 Såfremt denne konklusion bekræftes, ønsker den forelæggende ret for det andet oplyst, om den præcisering, som Domstolen foretog i ovennævnte doms præmis 61, hvorefter en ansøgning om familiesammenføring, der er indgivet i henhold til artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 af en referenceperson, der er blevet myndig under asylproceduren, i princippet skal indgives inden for en frist på tre måneder fra den dag, hvor den pågældende blev anerkendt som flygtning, også skal overføres på situationen for en referenceperson, der er blevet myndig under familiesammenføringsproceduren. Det er nemlig tænkeligt, at en sådan frist i en sådan situation ikke bør begynde at løbe, før flygtningen er blevet myndig. Følgelig ville denne frist nødvendigvis være overholdt, hvis referencepersonen stadig var mindreårig, da ansøgningen om familiesammenføring blev indgivet, ligesom i den foreliggende sag.
21 For det tilfælde, at en sådan frist derimod også skulle finde anvendelse i denne situation og løbe fra den dag, hvor den pågældende mindreårige blev anerkendt som flygtning, ønsker den forelæggende ret for det tredje oplyst, om denne frist skal anses for at være overholdt, når der, som i den foreliggende sag, er forløbet tre måneder og en dag mellem meddelelsen af afgørelsen om anerkendelse af referencepersonens flygtningestatus og de første ansøgninger om indrejse og ophold, i forhold til hvilke det ifølge den forelæggende ret skal bedømmes, om den nævnte frist er overholdt. I denne sammenhæng ønsker den forelæggende ret navnlig oplyst, hvilke kriterier der skal anvendes ved vurderingen af, om en ansøgning om familiesammenføring er blevet indgivet rettidigt.
22 For det fjerde ønsker den forelæggende ret oplyst, om de betingelser, der er fastsat i artikel 7 i direktiv 2003/86 – dvs. at referencepersonen råder over for det første en bolig, der anses for normal for den pågældende og dennes familie, for det andet en sygeforsikring, der dækker samtlige risici for referencepersonen selv og dennes familiemedlemmer, og for det tredje faste regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at referencepersonen kan forsørge sig selv og sine familiemedlemmer uden social bistand fra den pågældende medlemsstat – ligeledes kan kræves opfyldt i tilfælde af familiesammenføring i henhold til dette direktivs artikel 10, stk. 3, litra a). I denne henseende ønsker den forelæggende ret ligeledes oplyst, om muligheden for at kræve de nævnte betingelser opfyldt afhænger af, om ansøgningen om familiesammenføring er blevet indgivet efter udløbet af den frist på tre måneder, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 12, stk. 1, tredje afsnit.
23 For det femte har den forelæggende ret anført, at TY i henhold til gældende østrigsk ret som søster til referencepersonen RI ikke er en del af de »familiemedlemmer«, for hvilke der er fastsat en ret til familiesammenføring. Den forelæggende ret har imidlertid fremhævet, at TY, som bor sammen med sine forældre i Syrien, lider af cerebral parese og er varigt afhængig af en kørestol samt hjælp til den daglige fysiske pleje, herunder til fødeindtagelse. Hun plejes i det væsentlige af sin mor, CR, idet TY ikke har noget andet socialt netværk på sin nuværende bopæl, som kan yde denne pleje. Under disse omstændigheder kan TY’s forældre ikke efterlade hende alene i Syrien, hvor ingen andre familiemedlemmer er bosiddende.
24 Den forelæggende ret har konstateret, at henset til den særlige situation, som RI’s søster befinder sig i på grund af sin sygdom, vil RI’s forældre reelt være tvunget til at give afkald på deres ret til familiesammenføring i henhold til artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86, hvis TY ikke også bliver meddelt opholdstilladelse.
25 Endelig har den forelæggende ret anført, at der i henhold til østrigsk ret eventuelt kan meddeles opholdstilladelse til referencepersonens myndige søster, selv om de lovbestemte betingelser ikke er opfyldt, af tvingende hensyn til privatliv og familieliv som omhandlet i EMRK’s artikel 8. For så vidt som den ret til meddelelse af opholdstilladelse, der følger direkte af EU-retten, kan række videre end beskyttelsen i henhold til EMRK’s artikel 8, er det imidlertid nødvendigt at afgøre, om TY kan påberåbe sig en sådan ret.
26 På denne baggrund har Verwaltungsgericht Wien (den regionale forvaltningsdomstol i Wien) besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) Kan forældre, der er tredjelandsstatsborgere, til en flygtning, som ansøgte om asyl som uledsaget mindreårig, og som blev tilkendt asyl, mens vedkommende stadig var mindreårig, fortsat påberåbe sig artikel 2, litra f), sammenholdt med artikel 10, stk. 3, litra a), i [direktiv 2003/86], når flygtningen efter tilkendelsen af asyl, men under behandlingen af sagen om tildeling af en opholdstilladelse til vedkommendes forældre, er blevet myndig?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er det i et sådant tilfælde nødvendigt, at tredjelandsstatsborgerens forældre overholder den i Domstolens dom af 12. april 2018[, A og S (C-550/16, EU:C:2018:248, præmis 61)], nævnte frist for at indgive ansøgning om familiesammenføring på »principielt [...] tre måneder fra den dato, hvor den pågældende mindreårige opnåede flygtningestatus«?
3) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal en anerkendt flygtnings søster, som er tredjelandsstatsborger, tildeles opholdstilladelse direkte på grundlag af EU-retten, når flygtningens forældre i tilfælde af afslag på opholdstilladelse til flygtningens myndige søster reelt ville være tvunget til at give afkald på deres ret til familiesammenføring i henhold til artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv [2003/86], fordi denne myndige søster til flygtningen på grund af sin helbredstilstand ubetinget har behov for sine forældres vedvarende pleje og derfor ikke kan forblive i oprindelseslandet alene?
4) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Hvilke kriterier skal anvendes ved vurderingen af, om en sådan ansøgning om familiesammenføring [...] er indgivet rettidigt[, dvs. »principielt«] inden for tre måneder som omhandlet i Domstolens dom af 12. april 2018[, A og S (C‑550/16, præmis 61)]?
5) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Kan flygtningens forældre fortsat påberåbe sig deres ret til familiesammenføring i henhold til artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86, hvis der er gået tre måneder og en dag mellem den dato, hvor den mindreårige blev anerkendt som flygtning, og deres ansøgning om familiesammenføring?
6) Kan en medlemsstat i en sag om familiesammenføring i henhold til artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv [2003/86] af flygtningens forældre principielt kræve, at de opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, i [dette direktiv]?
7) Afhænger kravet om opfyldelse af de i artikel 7, stk. 1, i direktiv [2003/86] nævnte betingelser i forbindelse med en familiesammenføring i henhold til artikel 10, stk. 3, litra a), i [dette direktiv] af, om ansøgningen om familiesammenføring som omhandlet i artikel 12, stk. 1, tredje afsnit, i [nævnte direktiv] er indgivet inden for en frist på tre måneder efter tilkendelsen af flygtningestatus?«
Retsforhandlingerne for Domstolen
27 Ved afgørelse af 9. juli 2021 udsatte Domstolens præsident behandlingen af den foreliggende sag, indtil der forelå en endelig afgørelse i de forenede sager C-273/20 og C-355/20 og i sag C-279/20.
28 Ved afgørelse af 8. august 2022 meddelte Domstolens præsident den forelæggende ret dom af 1. august 2022, Bundesrepublik Deutschland (Familiesammenføring med en mindreårig flygtning) (C-273/20 og C-355/20, EU:C:2022:617), og af 1. august 2022, Bundesrepublik Deutschland (Familiesammenføring af et barn, der er blevet myndigt) (C-279/20, EU:C:2022:618), og opfordrede den forelæggende ret til at oplyse, om den, henset til disse domme, helt eller delvist ønskede at fastholde sin anmodning om præjudiciel afgørelse.
29 Ved skrivelse af 30. august 2022, indleveret til Domstolens Justitskontor den 6. september 2022, har denne ret oplyst, at den fastholder sin anmodning om præjudiciel afgørelse, men at den ikke længere ønsker en besvarelse af det første spørgsmål, idet dette spørgsmål, henset til de nævnte domme, skal besvares bekræftende. Den forelæggende ret har i denne forbindelse præciseret, at for så vidt som den således anser forudsætningen for at stille det andet og det tredje spørgsmål for opfyldt, skal disse besvares.
Om de præjudicielle spørgsmål
Det andet spørgsmål
30 Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 skal fortolkes således, at bestemmelsen pålægger førstegradsslægtninge i lige opstigende linje (herefter også »forældrene«) til en uledsaget mindreårig flygtning at indgive en ansøgning om tilladelse til indrejse og ophold med henblik på familiesammenføring med sidstnævnte inden for en bestemt frist for at kunne støtte en ret til familiesammenføring på nævnte bestemmelse og således være omfattet af de gunstigere betingelser, der er fastsat heri, når denne flygtning stadig er mindreårig på ansøgningstidspunktet og bliver myndig under familiesammenføringsproceduren.
31 Det bemærkes, at direktiv 2003/86 i henhold til ordlyden af dets artikel 1 har til formål at fastsætte betingelserne for udøvelse af retten til familiesammenføring for tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på medlemsstaternes område.
32 I denne henseende fremgår det af ottende betragtning til direktivet, at der bør indføres gunstigere betingelser for flygtninges udøvelse af denne ret til familiesammenføring, idet deres situation kræver særlig opmærksomhed på grund af de årsager, som har tvunget dem til at flygte fra deres land, og som forhindrer dem i at have et familieliv i hjemlandet.
33 En af disse gunstigere betingelser omhandler familiesammenføring med flygtningens førstegradsslægtninge i lige opstigende linje. Som Domstolen allerede har fastslået, forholder det sig nemlig således, at mens muligheden for en sådan familiesammenføring i medfør af artikel 4, stk. 2, litra a), i direktiv 2003/86 i princippet overlades til hvert medlemsstats skøn og navnlig underlægges den betingelse, at førstegradsslægtninge i lige opstigende linje forsørges af referencepersonen og ikke har den nødvendige familiemæssige støtte i hjemlandet, fastsætter dette direktivs artikel 10, stk. 3, litra a), som en undtagelse til dette princip nemlig en ret for de uledsagede mindreårige flygtninge til en sådan familiesammenføring, der hverken er underlagt medlemsstaternes skøn eller de betingelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, litra a). Nævnte artikel 10, stk. 3, litra a), har således specifikt til formål at sikre en øget beskyttelse af de flygtninge, der er uledsagede mindreårige (dom af 12.4.2018, A og S, C-550/16, EU:C:2018:248, præmis 33, 34 og 44).
34 I dom af 12. april 2018, A og S (C-550/16, EU:C:2018:248, præmis 64), har Domstolen allerede fastslået, at artikel 2, litra f), i direktiv 2003/86, som definerer begrebet »uledsaget mindreårig«, sammenholdt med direktivets artikel 10, stk. 3, litra a), skal fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger eller en statsløs, som var under 18 år på tidspunktet for sin ankomst til en medlemsstats område og ved indgivelsen af sin ansøgning om asyl i denne stat, men som bliver myndig under asylproceduren og derefter tildeles flygtningestatus, skal kvalificeres som »mindreårig« som omhandlet i denne bestemmelse.
35 At gøre retten til familiesammenføring i artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 afhængig af det tidspunkt, hvor den kompetente nationale myndighed formelt træffer afgørelse om anerkendelse af den berørte persons flygtningestatus, og således af den større eller mindre hurtighed, hvormed ansøgningen om international beskyttelse behandles af denne myndighed, vil således bringe den effektive virkning af denne bestemmelse i fare og vil stride mod ikke bare formålet med dette direktiv, som er at fremme familiesammenføring og i den henseende at yde beskyttelse til flygtninge, navnlig uledsagede mindreårige, men også mod ligebehandlingsprincippet og retssikkerhedsprincippet (dom af 12.4.2018, A og S, C-550/16, EU:C:2018:248, præmis 55).
36 Det bemærkes desuden, at de samme betragtninger så meget desto mere finder anvendelse på en situation, hvor den uledsagede mindreårige ikke bliver myndig under asylproceduren, men under familiesammenføringsproceduren. En sådan mindreårig flygtning kan således påberåbe sig artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 for at opnå ret til familiesammenføring med sine forældre på grundlag af de gunstigere betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse, uden at den pågældende medlemsstat kan afslå ansøgningen om familiesammenføring med den begrundelse, at den pågældende flygtning ikke længere er mindreårig på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om denne ansøgning (jf. i denne retning dom af 1.8.2022, Bundesrepublik Deutschland (Familiesammenføring med en mindreårig flygtning), C-273/20 og C-355/20, EU:C:2022:617, præmis 52).
37 Imidlertid fastslog Domstolen i dom af 12. april 2018, A og S (C-550/16, EU:C:2018:248, præmis 61), ligeledes, at eftersom det ville være uforeneligt med formålet med artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86, hvis en flygtning, der var uledsaget mindreårig på tidspunktet for sin asylansøgning, men som blev myndig under proceduren vedrørende denne ansøgning, kunne påberåbe sig denne bestemmelse »uden tidsbegrænsning« med henblik på at opnå familiesammenføring, skulle ansøgningen om familiesammenføring indgives inden for en rimelig frist. I denne henseende har Domstolen fastslået, at med henblik på at fastlægge en sådan rimelig frist kan den af EU-lovgiver valgte løsning i en tilsvarende sammenhæng i direktivets artikel 12, stk. 1, tredje afsnit, anses for vejledende, således at det skal antages, at ansøgningen om familiesammenføring i henhold til nævnte direktivs artikel 10, stk. 3, litra a), i en sådan situation principielt skal indgives inden for en frist på tre måneder fra den dato, hvor den pågældende mindreårige opnåede flygtningestatus.
38 Den forelæggende rets tvivl vedrører imidlertid i det væsentlige spørgsmålet om, hvorvidt en sådan frist ligeledes skal overholdes under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, dvs. i en situation, hvor den pågældende flygtning stadig var mindreårig på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om familiesammenføring og er blevet myndig under proceduren vedrørende denne ansøgning.
39 I denne henseende bemærkes, at det fremgår af den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 37, at kravet om overholdelse af en sådan frist har til formål at undgå risikoen for, at retten til familiesammenføring kan påberåbes uden nogen tidsmæssig begrænsning i den situation, hvor flygtningen allerede er blevet myndig under asylproceduren og dermed allerede inden indgivelsen af ansøgningen om familiesammenføring.
40 Som Europa-Kommissionen har fremhævet, foreligger der imidlertid ikke en sådan risiko, når den pågældende flygtning når myndighedsalderen under familiesammenføringsproceduren. I betragtning af formålet med artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86, som er specifikt at fremme familiesammenføring af uledsagede mindreårige flygtninge med deres forældre med henblik på at sikre dem en øget beskyttelse på grund af deres særlige sårbarhed, kan en ansøgning om familiesammenføring i henhold til denne bestemmelse desuden ikke anses for at være indgivet for sent, hvis den blev indgivet, da den pågældende flygtning stadig var mindreårig. Henset til dette formål kan en frist for indgivelse af en sådan ansøgning således ikke begynde at løbe, før den pågældende flygtning bliver myndig.
41 Så længe flygtningen er mindreårig, kan hans forældre følgelig indgive en ansøgning om tilladelse til indrejse og ophold med henblik på familiesammenføring med denne på grundlag af artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 uden at være forpligtet til at overholde en frist for at være omfattet af de gunstigere betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse.
42 Det følger heraf, at den omstændighed, at de første ansøgninger om tilladelse til indrejse og ophold med henblik på familiesammenføring blev indgivet af sagsøgerne i hovedsagen mere end tre måneder efter meddelelsen af afgørelsen om anerkendelse af referencepersonen som flygtning, er uden relevans i det foreliggende tilfælde, eftersom referencepersonen var mindreårig på tidspunktet for indgivelsen af disse ansøgninger. Med forbehold for den forelæggende rets efterprøvelse synes den afgørelse, der er nævnt i denne doms præmis 16, hvorved disse ansøgninger blev afslået, således ikke at være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2003/86.
43 Henset til det ovenstående skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke pålægger forældrene til en uledsaget mindreårig flygtning at indgive en ansøgning om tilladelse til indrejse og ophold med henblik på familiesammenføring med sidstnævnte inden for en bestemt frist for at kunne støtte en ret til familiesammenføring på nævnte bestemmelse og således være omfattet af de gunstigere betingelser, der er fastsat heri, når denne flygtning stadig er mindreårig på ansøgningstidspunktet og bliver myndig under familiesammenføringsproceduren.
Det fjerde og det femte spørgsmål
44 Med det fjerde og det femte spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, på grundlag af hvilke kriterier det skal vurderes, om en ansøgning om familiesammenføring i henhold til artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 er blevet indgivet rettidigt.
45 Som den forelæggende ret har anført, er disse spørgsmål stillet for det tilfælde, at det andet spørgsmål besvares bekræftende. I betragtning af det svar, der er givet på det andet spørgsmål, er det ufornødent at besvare det fjerde og det femte spørgsmål.
Det tredje spørgsmål
46 Med det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 skal fortolkes således, at denne bestemmelse kræver, at der udstedes en opholdstilladelse til en uledsaget mindreårig flygtnings myndige søster, som er tredjelandsstatsborger, og som på grund af en alvorlig sygdom er fuldstændig og varigt afhængig af hjælp fra sine forældre, når et afslag på at meddele denne opholdstilladelse vil føre til, at flygtningen bliver frataget sin ret til familiesammenføring med sine forældre i henhold til denne bestemmelse.
47 I denne henseende bemærkes, at det fremgår af chartrets artikel 51, stk. 1, at medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, respekterer de rettigheder og overholder de principper, der er fastsat i chartret, og fremmer anvendelsen heraf i overensstemmelse med deres respektive kompetencer og under overholdelse af grænserne for de kompetencer, der er tildelt Unionen i traktaterne.
48 I henhold til fast retspraksis påhviler det således ikke blot medlemsstaterne og navnlig deres retsinstanser at fortolke deres nationale ret på en måde, der er forenelig med EU-retten, men også at sikre, at de ikke lægger en fortolkning af den afledte ret til grund, som kommer i konflikt med grundlæggende rettigheder, der beskyttes ved Unionens retsorden (dom af 16.7.2020, État belge (Familiesammenføring – mindreårigt barn), C-133/19, C-136/19 og C-137/19, EU:C:2020:577, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis).
49 Chartrets artikel 7 anerkender specifikt retten til respekt for privatliv og familieliv. Denne artikel 7 skal i henhold til fast retspraksis sammenholdes med forpligtelsen til at tage hensyn til barnets tarv som omhandlet i chartrets artikel 24, stk. 2, og til at respektere barnets behov for regelmæssigt at have personlig forbindelse med begge sine forældre som omhandlet i chartrets artikel 24, stk. 3 (dom af 1.8.2022, Bundesrepublik Deutschland (Familiesammenføring med en mindreårig flygtning), C-273/20 og C-355/20, EU:C:2022:617, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).
50 Det følger heraf, at bestemmelserne i direktiv 2003/86 skal fortolkes og anvendes i lyset af chartrets artikel 7 og artikel 24, stk. 2 og 3, således som det i øvrigt fremgår af ordlyden af anden betragtning til direktivet og direktivets artikel 5, stk. 5, som pålægger medlemsstaterne at behandle de pågældende ansøgninger om familiesammenføring i de berørte børns interesse og ud fra et ønske om at begunstige familielivet (dom af 1.8.2022, Bundesrepublik Deutschland (Familiesammenføring med en mindreårig flygtning), C-273/20 og C-355/20, EU:C:2022:617, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).
51 Dette gælder således navnlig for artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86, der, således som det er anført i nærværende doms præmis 40, specifikt har til formål at fremme familiesammenføring af uledsagede mindreårige flygtninge med deres forældre med henblik på at sikre en øget beskyttelse af disse mindreårige på grund af deres særlige sårbarhed, og som følgelig er af særlig betydning for den effektive overholdelse af de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i chartrets artikel 7 og artikel 24, stk. 2 og 3.
52 Som Domstolen allerede har haft lejlighed til at fastslå, pålægger artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 desuden medlemsstaterne en præcis positiv forpligtelse, hvortil svarer en klart defineret rettighed. Bestemmelsen forpligter dem til, i det i bestemmelsen fastsatte tilfælde, at tillade familiesammenføring for referencepersonens førstegradsslægtninge i lige opstigende linje uden herved at råde over et skøn (dom af 12.4.2018, A og S, C-550/16, EU:C:2018:248, præmis 43).
53 I henhold til artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 har en uledsaget mindreårig flygtning som RI derfor ret til familiesammenføring med begge sine forældre.
54 I det foreliggende tilfælde fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at ansøgningerne om tilladelse til indrejse og ophold i Østrig med henblik på familiesammenføring med RI blev indgivet af begge RI’s forældre og af TY, der er RI’s søster. Søsteren er, selv om hun er myndig, fuldstændig og varigt afhængig af sine forældres fysiske hjælp på grund af en alvorlig sygdom. Hun lider nærmere bestemt af cerebral parese og er varigt afhængig af en kørestol samt hjælp til den daglige fysiske pleje, herunder til fødeindtagelse. Hun plejes i det væsentlige af sin mor, CR, idet TY ikke har noget andet socialt netværk på sin nuværende bopæl, som kan yde denne pleje. TY’s forældre er derfor de eneste personer, der kan drage omsorg for hende, og de kan således ikke efterlade hende alene i hjemlandet.
55 Som den forelæggende ret har konstateret, er det, henset til denne usædvanlige situation og den særligt alvorlige karakter af TY’s sygdom, umuligt for hendes forældre at slutte sig til deres søn, der er uledsaget mindreårig flygtning, i Østrig uden at tage deres datter med. Udstedelsen af en indrejse- og opholdstilladelse til RI’s søster er derfor den eneste måde, hvorpå RI kan udøve sin ret til familiesammenføring med sine forældre.
56 Under disse omstændigheder ville RI, hvis TY ikke fik adgang til familiesammenføring med RI samtidig med sine forældre, de facto blive frataget sin ret til familiesammenføring med sine forældre i henhold til artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86.
57 Et sådant resultat ville imidlertid være uforeneligt med denne rets ubetingede karakter og ville bringe dens effektive virkning i fare, hvilket ville tilsidesætte såvel formålet med artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86, der er nævnt i denne doms præmis 51, som de krav, der følger af chartrets artikel 7 og artikel 24, stk. 2 og 3, som er nævnt i denne doms præmis 49, og som dette direktiv skal sikre overholdelsen af.
58 Det følger heraf, at det, henset til de særlige omstændigheder i hovedsagen, påhviler den forelæggende ret at sikre den effektive virkning af RI’s ret til familiesammenføring med sine forældre, der følger af artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86, og overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i chartrets artikel 7 og artikel 24, stk. 2 og 3, ved ligeledes at meddele dennes søster en indrejse- og opholdstilladelse i Østrig.
59 Der kan ikke rejses tvivl om denne konklusion med henvisning til dom af 12. december 2019, Bevándorlási és Menekültügyi Hivatal (Familiesammenføring – flygtnings søster) (C-519/18, EU:C:2019:1070), hvori Domstolen fastslog, at artikel 10, stk. 2, i direktiv 2003/86 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at en medlemsstat kun tillader familiesammenføring af en flygtnings søster, hvis denne af helbredsgrunde ikke er i stand til at forsørge sig selv, for så vidt som visse betingelser er opfyldt.
60 I denne forbindelse bemærkes, at faktiske omstændigheder som dem, der er omhandlet i hovedsagen, og de retlige spørgsmål, som den forelæggende ret har rejst, adskiller sig væsentligt fra de faktiske omstændigheder, der gav anledning til den nævnte dom. I sidstnævnte dom skulle det nemlig afgøres, på hvilke betingelser artikel 10, stk. 2, i direktiv 2003/86, som er fakultativ, i givet fald gør det muligt for flygtninge, herunder dem, der ikke er uledsagede mindreårige, selvstændigt at ansøge om familiesammenføring med deres brødre og søstre. I det foreliggende tilfælde anmodes Domstolen derimod om at tage stilling til rækkevidden af en uledsaget mindreårig flygtnings ret til familiesammenføring med sine forældre i henhold til nævnte direktivs artikel 10, stk. 3, i den særlige situation, hvor denne ret ikke kan udøves, hvis der ikke meddeles indrejse- og opholdstilladelse til vedkommendes myndige søster, der er alvorligt syg, og som følge heraf befinder sig i en situation, hvor hun er fuldstændig og varigt afhængig af forældrene.
61 Henset til det ovenstående skal det tredje spørgsmål besvares med, at artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 skal fortolkes således, at denne bestemmelse kræver, at der udstedes en opholdstilladelse til en uledsaget mindreårig flygtnings myndige søster, som er tredjelandsstatsborger, og som på grund af en alvorlig sygdom er fuldstændig og varigt afhængig af hjælp fra sine forældre, når et afslag på at meddele denne opholdstilladelse vil føre til, at flygtningen bliver frataget sin ret til familiesammenføring med sine forældre i henhold til denne bestemmelse.
Det sjette og det syvende spørgsmål
62 Med det sjette og det syvende spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 skal fortolkes således, at en medlemsstat kan kræve, at en uledsaget mindreårig flygtning eller dennes forældre opfylder de betingelser, der er fastsat i dette direktivs artikel 7, stk. 1, for at flygtningen kan opnå ret til familiesammenføring med sine forældre i henhold til denne bestemmelse, og i givet fald om muligheden for at kræve, at disse betingelser opfyldes, afhænger af, om ansøgningen om familiesammenføring er blevet indgivet inden for den frist, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 12, stk. 1, tredje afsnit.
63 Med henblik på besvarelsen af disse spørgsmål bemærkes, at artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/86, der er indeholdt i dette direktivs kapitel IV med overskriften »Betingelser for udøvelse af retten til familiesammenføring«, fastsætter, at medlemsstaterne kan kræve dokumentation for, at referencepersonen råder over en bolig, der betragtes som normal standard for en familie af tilsvarende størrelse i den pågældende medlemsstat, en sygeforsikring for referencepersonen selv og dennes familiemedlemmer og faste og regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at referencepersonen kan forsørge sig selv og sine familiemedlemmer uden social hjælp fra den pågældende medlemsstat.
64 Artikel 12, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2003/86, der i lighed med direktivets artikel 10 er indeholdt i direktivets kapitel V med overskriften »Familiesammenføring af flygtninge«, bestemmer, at uanset direktivets artikel 7 kan medlemsstaterne ikke kræve, at flygtningen og/eller dennes familiemedlemmer for så vidt angår ansøgninger vedrørende de familiemedlemmer, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 4, stk. 1, fremlægger bevis for, at referencepersonen opfylder kravene i direktivets artikel 7.
65 I henhold til artikel 4, stk. 1, der er den eneste artikel i kapitel II i direktiv 2003/86, og som har overskriften »Familiemedlemmer«, tillader medlemsstaterne i overensstemmelse med dette direktiv og på de betingelser, der er fastsat i kapitel IV og artikel 16 heri, indrejse og ophold for de familiemedlemmer, der er opført deri, herunder referencepersonens ægtefælle og mindreårige børn.
66 Det følger således af artikel 12, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2003/86, sammenholdt med dette direktivs artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, at denne førstnævnte bestemmelse fastsætter gunstigere betingelser for en flygtnings familiesammenføring med medlemmerne af kernefamilien, idet den udelukker medlemsstaternes mulighed for at kræve bevis for, at flygtningen råder over en bolig, der anses for normal for en familie af tilsvarende størrelse, en sygeforsikring for flygtningen selv og dennes familiemedlemmer samt faste og regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at den pågældende kan forsørge sig selv og sine familiemedlemmer.
67 Artikel 12, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 2003/86 præciserer imidlertid, at medlemsstaterne kan kræve, at flygtningen opfylder betingelserne i direktivets artikel 7, stk. 1, hvis der ikke indgives ansøgning om familiesammenføring inden for en periode på tre måneder efter, at der er tildelt flygtningestatus.
68 Det følger således af artikel 12, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 2003/86, at EU-lovgiver i de tilfælde, der er omhandlet i denne bestemmelses første afsnit, for så vidt angår de betingelser, der er omhandlet i det nævnte direktivs artikel 7, stk. 1, har tilladt medlemsstaterne, når ansøgningen om familiesammenføring indgives efter en bestemt frist efter tildelingen af flygtningestatus, at anvende den almindelige ordning i stedet for den gunstigere ordning, der normalt finder anvendelse på flygtninge (jf. i denne retning dom af 7.11.2018, K og B (C-380/17, EU:C:2018:877, præmis 46).
69 I det foreliggende tilfælde fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at Republikken Østrig har gjort brug af såvel den mulighed, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/86, ved at kræve, at referencepersonerne opfylder de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse, som den mulighed, der er fastsat i dette direktivs artikel 12, stk. 1, tredje afsnit, ved at fastsætte, at disse betingelser ligeledes skal opfyldes af referencepersoner, der har flygtningestatus, hvis ansøgningen om tilladelse til indrejse og ophold med henblik på familiesammenføring indgives mere end tre måneder efter den endelige tildeling af flygtningestatus.
70 Den forelæggende ret er imidlertid i tvivl om, hvorvidt sidstnævnte mulighed ligeledes omfatter familiesammenføring af uledsagede mindreårige flygtninge med deres forældre som omhandlet i artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86, og dermed om det er tilladt for medlemsstaterne med henblik på en sådan familiesammenføring at kræve, at den mindreårige flygtning eller dennes forældre opfylder de betingelser, der er fastsat i dette direktivs artikel 7, stk. 1, medmindre ansøgningen om familiesammenføring med den pågældendes forældre er blevet indgivet inden for en frist på tre måneder fra det tidspunkt, hvor denne mindreårige blev tildelt flygtningestatus.
71 Henset til ordlyden og opbygningen af samt formålet med direktiv 2003/86 samt de krav, der følger af chartrets artikel 7 og artikel 24, stk. 2 og 3, skal dette spørgsmål besvares benægtende.
72 Artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 indrømmer nemlig uledsagede mindreårige flygtninge en fortrinsbehandling ved at sikre familiesammenføring med deres førstegradsslægtninge i lige opstigende linje »uden at kræve betingelserne i [direktivets] artikel 4, stk. 2, litra a), opfyldt«.
73 Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 26 i forslaget til afgørelse, henviser artikel 4, stk. 2, litra a), udtrykkeligt til de betingelser, der er fastsat i kapitel IV, som artikel 7 er en del af. Det følger således af ordlyden af artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86, sammenholdt med direktivets artikel 4, stk. 2, litra a), at medlemsstaterne ikke kan kræve, at en uledsaget mindreårig flygtning eller dennes forældre opfylder betingelserne i dette direktivs artikel 7, stk. 1, når disse sidstnævnte indgiver en ansøgning om tilladelse til indrejse og ophold med henblik på familiesammenføring med den mindreårige flygtning på grundlag af direktivets artikel 10, stk. 3, litra a).
74 Denne fortolkning af artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 understøttes såvel af formålet med denne bestemmelse, der, således som det er anført i denne doms præmis 40 og 51, specifikt tilsigter at fremme familiesammenføring af uledsagede mindreårige flygtninge med deres forældre med henblik på at sikre en øget beskyttelse af disse mindreårige på grund af deres særlige sårbarhed, som af direktivets opbygning og navnlig af direktivets artikel 12, stk. 1.
75 Sidstnævnte bestemmelse omhandler nemlig udtrykkeligt kun »ansøgninger vedrørende de familiemedlemmer, der er omhandlet i [direktivets] artikel 4, stk. 1«, dvs. bl.a. referencepersonens ægtefælle og mindreårige børn. Det følger således af opbygningen af dette direktiv, at EU-lovgiver dels ved direktivets artikel 12, stk. 1, dels ved dets artikel 10, stk. 3, litra a), har fastsat to forskellige ordninger, hvoraf den første finder anvendelse på enhver flygtnings familiesammenføring med medlemmerne af vedkommendes kernefamilie og giver medlemsstaterne mulighed for at kræve, at referencepersonen opfylder betingelserne i samme direktivs artikel 7, stk. 1, hvis ansøgningen om familiesammenføring ikke indgives inden for en frist på tre måneder efter tildelingen af flygtningestatus, mens den anden specifikt finder anvendelse på familiesammenføring af uledsagede mindreårige flygtninge med deres forældre og ikke fastsætter en sådan mulighed.
76 Ved i forbindelse med ansøgninger om familiesammenføring af uledsagede mindreårige flygtninge med deres forældre på grundlag af artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 at udelukke medlemsstaternes mulighed for at kræve, at betingelserne i dette direktivs artikel 7, stk. 1, er opfyldt, har EU-lovgiver desuden overholdt de krav, der følger af chartrets artikel 7 om respekt for familielivet, og af chartrets artikel 24, stk. 2 og 3, som indebærer, at barnets tarv skal komme i første række i alle handlinger vedrørende børn, og at der tages hensyn til et barns behov for regelmæssigt at have personlig forbindelse med begge sine forældre.
77 Som Kommissionen har fremhævet, er det nemlig praktisk talt umuligt for en uledsaget mindreårig flygtning at råde over en bolig, en sygeforsikring og tilstrækkelige indtægter til sig selv og sine familiemedlemmer og dermed at opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/86. Det er ligeledes yderst vanskeligt for forældrene til en sådan mindreårig at opfylde disse betingelser, endog før de har sluttet sig til deres barn i den pågældende medlemsstat. Hvis uledsagede mindreårige flygtninges mulighed for familiesammenføring med deres forældre blev gjort afhængig af de nævnte betingelser, ville disse mindreårige således reelt blive frataget deres ret til en sådan familiesammenføring i strid med de krav, der følger af chartrets artikel 7 og artikel 24, stk. 2 og 3.
78 Det følger heraf, at når forældre til en uledsaget mindreårig flygtning indgiver en ansøgning om tilladelse til indrejse og ophold med henblik på familiesammenføring med denne i henhold til artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86, kan medlemsstaterne hverken kræve af denne mindreårige eller af dennes forældre, at de opfylder betingelserne i dette direktivs artikel 7, stk. 1, dvs. at de råder over en bolig, der anses for tilstrækkelig for alle familiemedlemmer i den pågældende medlemsstat, en sygeforsikring, der dækker samtlige familiemedlemmer, samt faste og regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at familien kan forsørge sig selv uden social bistand fra den pågældende medlemsstat.
79 For så vidt som det, henset til de særlige omstændigheder i hovedsagen, og således som det er fastslået i denne doms præmis 58, er nødvendigt med henblik på at sikre den effektive virkning af RI’s ret til familiesammenføring med begge sine forældre, der følger af artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86, at hans myndige søster ligeledes meddeles indrejse- og opholdstilladelse, eftersom hans forældre ikke kan slutte sig til deres søn, der er uledsaget mindreårig flygtning, i Østrig uden at tage deres datter med, hvilket skyldes den omstændighed, at datteren lider af en alvorlig sygdom, der gør hende fuldstændig og varigt afhængig af forældrenes fysiske hjælp, kan den pågældende medlemsstat heller ikke kræve, at RI eller hans forældre opfylder de betingelser, der er fastsat i dette direktivs artikel 7, stk. 1, med hensyn til denne mindreårige flygtnings søster.
80 Henset til det ovenstående skal det sjette og det syvende spørgsmål besvares med, at artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 skal fortolkes således, at en medlemsstat ikke kan kræve, at en uledsaget mindreårig flygtning eller dennes forældre opfylder de betingelser, der er fastsat i dette direktivs artikel 7, stk. 1, for at flygtningen kan opnå ret til familiesammenføring med sine forældre i henhold til denne bestemmelse, hvilket gælder, uanset om ansøgningen om familiesammenføring er blevet indgivet inden for den frist, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 12, stk. 1, tredje afsnit.
Sagsomkostninger
81 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Store Afdeling) for ret:
1) Artikel 10, stk. 3, litra a), i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke pålægger førstegradsslægtninge i lige opstigende linje til en uledsaget mindreårig flygtning at indgive en ansøgning om tilladelse til indrejse og ophold med henblik på familiesammenføring med sidstnævnte inden for en bestemt frist for at kunne støtte en ret til familiesammenføring på nævnte bestemmelse og således være omfattet af de gunstigere betingelser, der er fastsat heri, når denne flygtning stadig er mindreårig på ansøgningstidspunktet og bliver myndig under familiesammenføringsproceduren.
2) Artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 skal fortolkes således, at denne bestemmelse kræver, at der udstedes en opholdstilladelse til en uledsaget mindreårig flygtnings myndige søster, som er tredjelandsstatsborger, og som på grund af en alvorlig sygdom er fuldstændig og varigt afhængig af hjælp fra sine forældre, når et afslag på at meddele denne opholdstilladelse vil føre til, at flygtningen bliver frataget sin ret til familiesammenføring med sine førstegradsslægtninge i lige opstigende linje i henhold til denne bestemmelse.
3) Artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 skal fortolkes således, at en medlemsstat ikke kan kræve, at en uledsaget mindreårig flygtning eller dennes førstegradsslægtninge i lige opstigende linje opfylder de betingelser, der er fastsat i dette direktivs artikel 7, stk. 1, for at flygtningen kan opnå ret til familiesammenføring med sine førstegradsslægtninge i lige opstigende linje i henhold til denne bestemmelse, hvilket gælder, uanset om ansøgningen om familiesammenføring er blevet indgivet inden for den frist, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 12, stk. 1, tredje afsnit.
Underskrifter